Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Side 18

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Side 18
18 • TIRSDAG 19. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Reform behov af ensffagtsystemet Af: Erik H.K. Heilmann, Organisatorisk næstformand for Atassut Behov for ændring Ensfragtafgiftssystemet og konsekvenserne af en ændring af ensfragtafgiften. Grønland skal på sigt blive mere økonomisk uafhængig og få større handlefrihed overfor omverdenen. Det er derfor nødvendigt, at der gennemføres flere nødvendi- ge strukturelle reformer, der medvirker til denne proces. Det er nødvendigt for Grøn- lands samlede prioritering, at der fremover skabes større gennemskuelighed ved de forskellige offentlige tilskud og konsekvenserne af disse. Atassut har mange gange i hjemmestyrets 20 årige historie fremført behovet for reform af ensfragtsystemet uden opbakning fra de andre partier. Man kan ikke reformere på de enkelte områder isole- ret set, hvorfor eventuelle ændringer af ensfragtafgiften bør ske i tilknytning til andre reformtiltag, specielt inden for erhvervsområdet og boli- gområdet. I forbindelse med omlæg- ning af de forskellige områ- der, og herunder også ens- fragtafgiften, skal ændrin- gerne ikke i sig selv føre til øgede afgifter for befolknin- gen. Derfor skal eventuelle ændringer i ensfragtafgiften finansieres inden for de gæl- dende driftmæssige rammer for Landskassen. Ensprissystemet Hovedindholdet i ensprissy- stemet er ens priser på vare- forsyning og infrastrukturt- akster og -ydelser. Systemet bygger på en krydssubsidie- ring fra ydelser i de større byer til ydelser i mindre byer og i nogen grad også til byg- derne. Der sker således krydssubsidiering internt i selskaberne og de nettostyre- de virksomheder. En del af subsidieringen til bygderne er udskilt i særlige selskaber, der i en vis grad gennem servicekontrakter modtager betaling direkte fra Landskassen for at holde pri- serne nede på ydelserne. Dette sker eksempelvis i Royal Arctic Bygdeservice A/S og KNI Pilersuisoq A/S. Man snakker om, at man i vore dage har ensprissyste- met intakt. Man må sige tilfældet ikke er i vore dage. O Aben forespørgsel til INI A/S! Redaktionen er bekendt med skribentens navn Som nye lejere af en INI- bolig, får vi tildelt lov og regler for boligleje lige før vi flytter ind. Naturligvis bliver reglerne fulgt af lejerne - måske kun delvist i enkelte tilfælde. En af reglerne siger, at det er forbudt at placere eller opbevare brændbare ting på altaner og i depoter. At den regel bliver fulgt i de fleste tilfælde er der ingen tvivl om. Men her i vores blok på Narsarsuaq i Nuuk, er der to boliger i nederste etage, der er lejet ud til virksomheder. Den ene er lejet ud til et malerfirma, og bruges som depot til maling, mens den anden er lejet ud som et værksted for en tømrerfirma. Enhver kan regne ud, at den ene bolig, der bruges som depot til maling, inde- holder meget brændbare materialer. Det er heller ikke svært at regne ud, at en ulyk- ke her kan få meget alvorlige konsekvenser. Der kan på en eller anden måde opstå eksplosion i malingsdepotet, selv om det på nuværende kan være nogen, der bagateliserer pro- blemet, men det kan ske! Der kan også opstå ulykker i den anden virksomhed, selv om det ikke er ønskeligt. Men det er et utrygt forhold for os. Derfor er ønsket om at få besvaret spørgsmålet, om INI A/S er klar over proble- met, opstået. Holder man øje med forhold, der ved ulykke kan koste menneskeliv? Jeg regner med, at de virksomhe- der også har fået de regler, vi andre fik ved indflytningen. Vi bor jo i samme blok, der er beboet af mange menne- sker, og derfor bør reglerne være ens for alle. Boligselskabet INI A/S, jeg beder jer om at rette op på disse forhold. For jer er det nemlig vigtigt, at blokke- ne skal være trygge og rolige beboelsessteder, og vi mener det samme. Derfor er det ønskeligt med større opsyn i boligblokkene, og at sådanne forhold bliver rettet. Så man har reelt allerede i vore dage afskaffet enspris- systemet. Historien for ensprissy- stemet I 1774 blev Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) oprettet og fungerede som et statsmonopol frem til 1950.1 denne periode havde KGH uindskrænket monopol på handel og besejling af Grøn- land, herunder forsyning med varer. Monopolet havde til formål at sikre en gradvis og harmonisk udvikling af det grønlandske samfund og betød samtidig udviklingen af ensprissystemet. Ensprissystemet var i begyndelsen mest begrundet i ønsket om en nem og enkel drift. Senere er ensprissyste- met blevet fastholdt ud fra en idé om, at det giver en jæv- nere indkomstfordeling, såle- des at også folk i geografiske yderområder kan få varer og ydelser til samme pris som i de byer, der har de bedste åbentvandshavne. I 1950 blev KGHs forsy- ningsmonompol ophævet, men loven om KGHs forsy- ningspligt blev opretholdt. Dette betød i praksis, at det blev vanskeligere for KGH at afholde de omkostninger, der fulgte af forsyningsplig- ten. Vore dages ensprissy- stem Problemet efter ophævelsen af forsyningsmonopolet blev løst ved at gennemføre intern krydssubsidiering fra selska- bets monopolaktiviteter til de konkurrenceudsatte aktivite- ter. Krydssubsidieringen udviklede sig således til en konkurrenceforvridende fak- tor, hvor monopolaktiviteter- ne inden for atlanttrafik, ene- retsvarer og olieprodukter blev anvendt til løbende at bringe selskabet i balance. Princippet med enspris er ligeledes blevet indarbejdet i andre tidligere statsejede sel- skaber som Grønlands Tek- niske Organisation (GTO) og Grønlandsfly. Efter hjemme- styrets hele eller delvise overtagelse af de statsejede selskaber og ved oprettelsen af nye selskaber, er princip- perne med enspris blevet videreført i de nye hjemme- styreejede selskaber og net- tostyrede virksomheder i KNI-selskaberne, Royal Arctic Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice A/S, Arctic Umiaq Line A/S, Grønlandsfly A/S, Tele Gre- enland A/S, og Nukissiorfiit. Hjemmestyrets direkte beta- linger for ensprissystemets opretholdelse i 1998 er på i alt 342.900.000 kroner. Eksempler på krydssubsi- diering inden for enkelte sel- skaber og til andre områder kan ses inden for Nukissior- fiits område, hvor der ydes et erhvervstilskud til fiskeindu- strien ved at fiskeindustrit- aksteme for el og vand ikke dækker de variable omkost- ninger til produktionen af ydelserne. Denne subsidie- ring til fiskeindustrien i med- før af de lave el- og vand- takster for fiskeindustrien udgjorde 73 mio. kr. i 1998. Endvidere krydssubsidie- res der mellem ydelserne fra det overskudsgivende elpro- duktionsområde til de under- skudsgivende vand- og fjem- varemområder herunder mel- lem byer m.m., men omfan- get er ikke opgjort. Inden for Tele Greenland A/S, hvor taksterne er poli- tisk fastsatte, medfører takst- systemet, at der sker en krydssubsidiering fra teletra- fikken til/fra Grønland til den interne teletrafik på niveauet 20-25 mio. kr. årligt. Inden for godstransport er krydssubsidieringen i 1998 opgjort til 45,2 mio. kr. Jeg har en drøm og ønske om, at vi i fremtidens Grøn- land for økonomisk selvs- tændig, hvor man har poli- tisk frihed til at mine og sige, hvad man gerne selv vil som folk indenfor Kongerigets Danmark’s rammer. Såfremt fremtidens Grøn- land økonomisk skal blive selvstændig, er det nødven- digt med privatisering og omorganisering af fortidens systemer der ikke bygger på Liberale ideer og tanker. Uden disse nødvendige reformer bliver det noget sværere for de Grønlandske befolkning af kunne blive økonomisk selvstændige i fremtiden. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Aqutsinermut Pisortaqarfik pissarsiorpoq AC-fuldmægtigit marluk Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfimmut sulias- saqarfinnut makkununnga fuldmægtiginik marlunnik pissarsiorpugut: Siunnersortitut suliassat Suliassaqarfimmut tamatumunnga inummik pissarsiorpu- gut - EDB-mik suliassanut ilisimasaqaannanngitsumik misilittagaqaannanngitsumillu - aammattaarli tamakku- ninnga soqutiginnittumik. Suliassat tassaapput systeminik nakkutilliilluni ingerlatsinerit, hotlinemik ingerlatsineq, Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik inger- latseriaasiannik (Concorde Xal) aserfallatsaaliineq ineriartortitsinerlu, databasesysteminik aammalu Naats- orsuuserinermik immikkoortoqarfiup Web-imik qupper- nerannik ineriartortitsinerit. Allattoqarfittut ingerlatsivik Allattoqarfik fuldmægtigimik pissarsiorpoq suliniutinik nutaanik pioreersunillu ingerlatsisussamifc. Suliassat suliarineqassapput qullersat qanimut suleqatigalugit, qul- lersat tassaallutik naatsorsuusiornermut pisortaq allaffim- milu pisortat marluk. Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfik, oqartussaaffeqarfiit allanngortinneqarnerannut atatillugu, suliassat arlallit nutaat pioreersullu tigusimavai, taamaattumillu tamatu- manerpiaq annertuumik suliniuteqartoqarnissaa naat- sorsuutigineqassaaq. Atorfinnut tamanut atuuppoq , suleqatissat nutaat Qitiu- sumik Naatsorsuuserisoqarfimmi immikkoortoqarfiup suut tamaasa akimorlugit suliassaanik suliarinninnermi sulisunik allanik qanimut suleqateginninnissaat. Suut tamaasa akimorlugit suliniutit tassaapput atuartitsi- nerup saniatigut, Namminersornerullutik Oqartussani naatsorsuuserinerup iluani malittarisassiorneq siunner- sortitullu ikiorsiineq aammalu sulianik ineriartortitsinermi peqataaneq. Maannakkorpiaq makkuninnga suliaqarpu- gut: - ingerlatsivimmi kukkunersiuisoqarfimmik ineriartortit- sineq aallartisaanerlu - pisiortornermik isumaqatigiissutinik pilersitsineq piviu- sunngortitsinerlu - Concorde Xal-imik, aningaasanik aqutseriaatsimik, misissueqqissaarneq Inunnik pissarsiorpugut suliassanut siuliani taaneqartunut suliatigut piginnaassusilinnik tamannalu peqatigalugu takorloorparput suleqatitaassatta marluk piginnaaneqar- figigaat akisussaassuseqarneq, tatiginassuseqarneq, pit- saaassutsimik atugassarisanillu ilisimasaqarneq, aam- malu suleqatigiinni persuarsiortuunngitsuni sulisinnaas- suseqarneq. 1. januar 2000-imi isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit sulilernissaq naatsorsuutigineqassaaq. Qinnuteqarnissamut killissarititaavoq 5. novem- ber 1999. Qinnuteqaatit uunga nassiunneqassapput: Namminersornerullutik Oqartussat Aqutsinermut Pisortaqarfik Box 1600, 3900 Nuuk imaluunniit faxikkut 32 47 87. Atorfiit aamma/imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu annertunerusumik paasisaqarusukkuit attaveqarfigisin- naavat allaffimmi pisortaq Jakob Husum, tlf. 34 67 72- imut imaluunniit telefonivit normua tunniullugu e-mail- ikkut OEDDCR@GH.GL Namminersornerullutik Oqartussat 1979-imi pilersinneqarput ullumikkullu 7-inik naalakkersuisoqarfeqarlutik. Naalakkersuisut siu- littaasuata oqartussaafeqarfiisa ataani inissisimavoq pilersinneqaqqammersoq Allattoqarfittut Pisortaqarfik. Allattoqarfittut Pisort- aqarfik pingasunik immikkoortortaqarpoq, Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfik, Edb-mut immikkoortortaqarfik kiisalu Sulisunik akissarsialerinermillu ingerlatsivik. Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfiup suliassai pingaarnerit tassaapput Landskarsip ukiumoortumik naatsorsuutaanik suliarinninneq tamatumunngalu atatillugu misissuinerit, qitiusumik akiliisinnaassuseqarnermik aqutsineq, Namminersornerullutik Oqartussat qitiu- sumik aningaasanik aqutseriaasaanik ingerlatsineq, qitiusumik pisiortornermut suliarinnittussarsiuussinermillu ingerlatsineq kiisalu illup iluani kukkunersiuineq. Tamatuma saniatigut immikkoortoqarfiup kiffartuussinermik suliaqarfiit arlallit ingerlatarai. Akissarsiaqartitsineq atorfeqarnermilu atugassaqartitsineq pissapput atorfininnerup nalaani NaalakkersuisutNamminersornerullutik Oqartussat pineqartullu kattuffiata isumaqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissut/-it atuuttoq/-tut naapertorlugu/- git. Tamatuma kinguneraa pequttat assartorneqarnerat, atorfininnermut atatillugu angalatinneqarneq ukiunilu pingasuni atorfeqa- reernermi soraarnermut atatillugu angalatinneqarneq pequttallu assartorneqarnerat. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, pisatsersoriiga- asinnaasumik, maleruagassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit akiliuteqarfigineqartartussamik. Inissaaleqineq pissutigalugu pif- fissap ilaani najugaqarfigigallagassamut inissinneqamissaq naatsorsuutigineqassaaq. Taanna ineqarnermut akiliuteqarfigineqas- sanngi/aq.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.