Atuagagdliutit - 19.10.1999, Page 18

18 • TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Reform behov af
ensffagtsystemet
Af: Erik H.K. Heilmann,
Organisatorisk næstformand
for Atassut
Behov for ændring
Ensfragtafgiftssystemet og
konsekvenserne af en
ændring af ensfragtafgiften.
Grønland skal på sigt blive
mere økonomisk uafhængig
og få større handlefrihed
overfor omverdenen. Det er
derfor nødvendigt, at der
gennemføres flere nødvendi-
ge strukturelle reformer, der
medvirker til denne proces.
Det er nødvendigt for Grøn-
lands samlede prioritering, at
der fremover skabes større
gennemskuelighed ved de
forskellige offentlige tilskud
og konsekvenserne af disse.
Atassut har mange gange i
hjemmestyrets 20 årige
historie fremført behovet for
reform af ensfragtsystemet
uden opbakning fra de andre
partier.
Man kan ikke reformere
på de enkelte områder isole-
ret set, hvorfor eventuelle
ændringer af ensfragtafgiften
bør ske i tilknytning til andre
reformtiltag, specielt inden
for erhvervsområdet og boli-
gområdet.
I forbindelse med omlæg-
ning af de forskellige områ-
der, og herunder også ens-
fragtafgiften, skal ændrin-
gerne ikke i sig selv føre til
øgede afgifter for befolknin-
gen. Derfor skal eventuelle
ændringer i ensfragtafgiften
finansieres inden for de gæl-
dende driftmæssige rammer
for Landskassen.
Ensprissystemet
Hovedindholdet i ensprissy-
stemet er ens priser på vare-
forsyning og infrastrukturt-
akster og -ydelser. Systemet
bygger på en krydssubsidie-
ring fra ydelser i de større
byer til ydelser i mindre byer
og i nogen grad også til byg-
derne. Der sker således
krydssubsidiering internt i
selskaberne og de nettostyre-
de virksomheder.
En del af subsidieringen til
bygderne er udskilt i særlige
selskaber, der i en vis grad
gennem servicekontrakter
modtager betaling direkte fra
Landskassen for at holde pri-
serne nede på ydelserne.
Dette sker eksempelvis i
Royal Arctic Bygdeservice
A/S og KNI Pilersuisoq A/S.
Man snakker om, at man i
vore dage har ensprissyste-
met intakt. Man må sige
tilfældet ikke er i vore dage.
O
Aben forespørgsel
til INI A/S!
Redaktionen er bekendt med
skribentens navn
Som nye lejere af en INI-
bolig, får vi tildelt lov og
regler for boligleje lige før vi
flytter ind. Naturligvis bliver
reglerne fulgt af lejerne -
måske kun delvist i enkelte
tilfælde.
En af reglerne siger, at det
er forbudt at placere eller
opbevare brændbare ting på
altaner og i depoter. At den
regel bliver fulgt i de fleste
tilfælde er der ingen tvivl
om.
Men her i vores blok på
Narsarsuaq i Nuuk, er der to
boliger i nederste etage, der
er lejet ud til virksomheder.
Den ene er lejet ud til et
malerfirma, og bruges som
depot til maling, mens den
anden er lejet ud som et
værksted for en tømrerfirma.
Enhver kan regne ud, at
den ene bolig, der bruges
som depot til maling, inde-
holder meget brændbare
materialer. Det er heller ikke
svært at regne ud, at en ulyk-
ke her kan få meget alvorlige
konsekvenser.
Der kan på en eller anden
måde opstå eksplosion i
malingsdepotet, selv om det
på nuværende kan være
nogen, der bagateliserer pro-
blemet, men det kan ske! Der
kan også opstå ulykker i den
anden virksomhed, selv om
det ikke er ønskeligt. Men
det er et utrygt forhold for os.
Derfor er ønsket om at få
besvaret spørgsmålet, om
INI A/S er klar over proble-
met, opstået. Holder man øje
med forhold, der ved ulykke
kan koste menneskeliv? Jeg
regner med, at de virksomhe-
der også har fået de regler, vi
andre fik ved indflytningen.
Vi bor jo i samme blok, der
er beboet af mange menne-
sker, og derfor bør reglerne
være ens for alle.
Boligselskabet INI A/S,
jeg beder jer om at rette op
på disse forhold. For jer er
det nemlig vigtigt, at blokke-
ne skal være trygge og rolige
beboelsessteder, og vi mener
det samme. Derfor er det
ønskeligt med større opsyn i
boligblokkene, og at sådanne
forhold bliver rettet.
Så man har reelt allerede i
vore dage afskaffet enspris-
systemet.
Historien for ensprissy-
stemet
I 1774 blev Den Kongelige
Grønlandske Handel (KGH)
oprettet og fungerede som et
statsmonopol frem til 1950.1
denne periode havde KGH
uindskrænket monopol på
handel og besejling af Grøn-
land, herunder forsyning
med varer. Monopolet havde
til formål at sikre en gradvis
og harmonisk udvikling af
det grønlandske samfund og
betød samtidig udviklingen
af ensprissystemet.
Ensprissystemet var i
begyndelsen mest begrundet
i ønsket om en nem og enkel
drift. Senere er ensprissyste-
met blevet fastholdt ud fra en
idé om, at det giver en jæv-
nere indkomstfordeling, såle-
des at også folk i geografiske
yderområder kan få varer og
ydelser til samme pris som i
de byer, der har de bedste
åbentvandshavne.
I 1950 blev KGHs forsy-
ningsmonompol ophævet,
men loven om KGHs forsy-
ningspligt blev opretholdt.
Dette betød i praksis, at det
blev vanskeligere for KGH
at afholde de omkostninger,
der fulgte af forsyningsplig-
ten.
Vore dages ensprissy-
stem
Problemet efter ophævelsen
af forsyningsmonopolet blev
løst ved at gennemføre intern
krydssubsidiering fra selska-
bets monopolaktiviteter til de
konkurrenceudsatte aktivite-
ter. Krydssubsidieringen
udviklede sig således til en
konkurrenceforvridende fak-
tor, hvor monopolaktiviteter-
ne inden for atlanttrafik, ene-
retsvarer og olieprodukter
blev anvendt til løbende at
bringe selskabet i balance.
Princippet med enspris er
ligeledes blevet indarbejdet i
andre tidligere statsejede sel-
skaber som Grønlands Tek-
niske Organisation (GTO) og
Grønlandsfly. Efter hjemme-
styrets hele eller delvise
overtagelse af de statsejede
selskaber og ved oprettelsen
af nye selskaber, er princip-
perne med enspris blevet
videreført i de nye hjemme-
styreejede selskaber og net-
tostyrede virksomheder i
KNI-selskaberne, Royal
Arctic Line A/S, Royal
Arctic Bygdeservice A/S,
Arctic Umiaq Line A/S,
Grønlandsfly A/S, Tele Gre-
enland A/S, og Nukissiorfiit.
Hjemmestyrets direkte beta-
linger for ensprissystemets
opretholdelse i 1998 er på i
alt 342.900.000 kroner.
Eksempler på krydssubsi-
diering inden for enkelte sel-
skaber og til andre områder
kan ses inden for Nukissior-
fiits område, hvor der ydes et
erhvervstilskud til fiskeindu-
strien ved at fiskeindustrit-
aksteme for el og vand ikke
dækker de variable omkost-
ninger til produktionen af
ydelserne. Denne subsidie-
ring til fiskeindustrien i med-
før af de lave el- og vand-
takster for fiskeindustrien
udgjorde 73 mio. kr. i 1998.
Endvidere krydssubsidie-
res der mellem ydelserne fra
det overskudsgivende elpro-
duktionsområde til de under-
skudsgivende vand- og fjem-
varemområder herunder mel-
lem byer m.m., men omfan-
get er ikke opgjort.
Inden for Tele Greenland
A/S, hvor taksterne er poli-
tisk fastsatte, medfører takst-
systemet, at der sker en
krydssubsidiering fra teletra-
fikken til/fra Grønland til
den interne teletrafik på
niveauet 20-25 mio. kr.
årligt.
Inden for godstransport er
krydssubsidieringen i 1998
opgjort til 45,2 mio. kr.
Jeg har en drøm og ønske
om, at vi i fremtidens Grøn-
land for økonomisk selvs-
tændig, hvor man har poli-
tisk frihed til at mine og sige,
hvad man gerne selv vil som
folk indenfor Kongerigets
Danmark’s rammer.
Såfremt fremtidens Grøn-
land økonomisk skal blive
selvstændig, er det nødven-
digt med privatisering og
omorganisering af fortidens
systemer der ikke bygger på
Liberale ideer og tanker.
Uden disse nødvendige
reformer bliver det noget
sværere for de Grønlandske
befolkning af kunne blive
økonomisk selvstændige i
fremtiden.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Aqutsinermut Pisortaqarfik pissarsiorpoq
AC-fuldmægtigit marluk
Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfimmut sulias-
saqarfinnut makkununnga fuldmægtiginik marlunnik
pissarsiorpugut:
Siunnersortitut suliassat
Suliassaqarfimmut tamatumunnga inummik pissarsiorpu-
gut - EDB-mik suliassanut ilisimasaqaannanngitsumik
misilittagaqaannanngitsumillu - aammattaarli tamakku-
ninnga soqutiginnittumik. Suliassat tassaapput systeminik
nakkutilliilluni ingerlatsinerit, hotlinemik ingerlatsineq,
Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik inger-
latseriaasiannik (Concorde Xal) aserfallatsaaliineq
ineriartortitsinerlu, databasesysteminik aammalu Naats-
orsuuserinermik immikkoortoqarfiup Web-imik qupper-
nerannik ineriartortitsinerit.
Allattoqarfittut ingerlatsivik
Allattoqarfik fuldmægtigimik pissarsiorpoq suliniutinik
nutaanik pioreersunillu ingerlatsisussamifc. Suliassat
suliarineqassapput qullersat qanimut suleqatigalugit, qul-
lersat tassaallutik naatsorsuusiornermut pisortaq allaffim-
milu pisortat marluk.
Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfik, oqartussaaffeqarfiit
allanngortinneqarnerannut atatillugu, suliassat arlallit
nutaat pioreersullu tigusimavai, taamaattumillu tamatu-
manerpiaq annertuumik suliniuteqartoqarnissaa naat-
sorsuutigineqassaaq.
Atorfinnut tamanut atuuppoq , suleqatissat nutaat Qitiu-
sumik Naatsorsuuserisoqarfimmi immikkoortoqarfiup
suut tamaasa akimorlugit suliassaanik suliarinninnermi
sulisunik allanik qanimut suleqateginninnissaat.
Suut tamaasa akimorlugit suliniutit tassaapput atuartitsi-
nerup saniatigut, Namminersornerullutik Oqartussani
naatsorsuuserinerup iluani malittarisassiorneq siunner-
sortitullu ikiorsiineq aammalu sulianik ineriartortitsinermi
peqataaneq.
Maannakkorpiaq makkuninnga suliaqarpu-
gut:
- ingerlatsivimmi kukkunersiuisoqarfimmik ineriartortit-
sineq aallartisaanerlu
- pisiortornermik isumaqatigiissutinik pilersitsineq piviu-
sunngortitsinerlu
- Concorde Xal-imik, aningaasanik aqutseriaatsimik,
misissueqqissaarneq
Inunnik pissarsiorpugut suliassanut siuliani taaneqartunut
suliatigut piginnaassusilinnik tamannalu peqatigalugu
takorloorparput suleqatitaassatta marluk piginnaaneqar-
figigaat akisussaassuseqarneq, tatiginassuseqarneq, pit-
saaassutsimik atugassarisanillu ilisimasaqarneq, aam-
malu suleqatigiinni persuarsiortuunngitsuni sulisinnaas-
suseqarneq.
1. januar 2000-imi isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
sulilernissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Qinnuteqarnissamut killissarititaavoq 5. novem-
ber 1999. Qinnuteqaatit uunga nassiunneqassapput:
Namminersornerullutik Oqartussat
Aqutsinermut Pisortaqarfik
Box 1600, 3900 Nuuk
imaluunniit faxikkut 32 47 87.
Atorfiit aamma/imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu
annertunerusumik paasisaqarusukkuit attaveqarfigisin-
naavat allaffimmi pisortaq Jakob Husum, tlf. 34 67 72-
imut imaluunniit telefonivit normua tunniullugu e-mail-
ikkut OEDDCR@GH.GL
Namminersornerullutik Oqartussat 1979-imi pilersinneqarput ullumikkullu 7-inik naalakkersuisoqarfeqarlutik. Naalakkersuisut siu-
littaasuata oqartussaafeqarfiisa ataani inissisimavoq pilersinneqaqqammersoq Allattoqarfittut Pisortaqarfik. Allattoqarfittut Pisort-
aqarfik pingasunik immikkoortortaqarpoq, Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfik, Edb-mut immikkoortortaqarfik kiisalu Sulisunik
akissarsialerinermillu ingerlatsivik.
Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfiup suliassai pingaarnerit tassaapput Landskarsip ukiumoortumik naatsorsuutaanik suliarinninneq
tamatumunngalu atatillugu misissuinerit, qitiusumik akiliisinnaassuseqarnermik aqutsineq, Namminersornerullutik Oqartussat qitiu-
sumik aningaasanik aqutseriaasaanik ingerlatsineq, qitiusumik pisiortornermut suliarinnittussarsiuussinermillu ingerlatsineq kiisalu
illup iluani kukkunersiuineq. Tamatuma saniatigut immikkoortoqarfiup kiffartuussinermik suliaqarfiit arlallit ingerlatarai.
Akissarsiaqartitsineq atorfeqarnermilu atugassaqartitsineq pissapput atorfininnerup nalaani NaalakkersuisutNamminersornerullutik
Oqartussat pineqartullu kattuffiata isumaqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissut/-it atuuttoq/-tut naapertorlugu/-
git. Tamatuma kinguneraa pequttat assartorneqarnerat, atorfininnermut atatillugu angalatinneqarneq ukiunilu pingasuni atorfeqa-
reernermi soraarnermut atatillugu angalatinneqarneq pequttallu assartorneqarnerat. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, pisatsersoriiga-
asinnaasumik, maleruagassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit akiliuteqarfigineqartartussamik. Inissaaleqineq pissutigalugu pif-
fissap ilaani najugaqarfigigallagassamut inissinneqamissaq naatsorsuutigineqassaaq. Taanna ineqarnermut akiliuteqarfigineqas-
sanngi/aq.