Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 26. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Taaguunneqarluartup qinersisini tunukkai
ISUMATUSAARNERTUT pissuseqaru-
narpoq Per Rosing Petersen aalajangermat
Inatsisartuni Siumumik suleqateqaleru-
malluni. Ilaatigut siomagut Siumumut
ilaasortaasimavoq - kingullermillu inatsi-
sartunut kisimiilluni qinigassanngortik-
kami - oqarpoq Siumukkormiutut suli mi-
sigisimalluni. Aamma maannakkut isuma-
qarpoq qineqqusaarnermi pingaartitani
pitsaanerusumik isumagineqarsinnaasut
Siumumik qanimut suleqateqarnikkut.
Taamaattumik politikimik ingerlatsiner-
mini allamut nuussimavoq, qinersisaalu
1.409-nik amerlassusillit Siumukkormiu-
tut naqqissusemeqarput.
Isumatusaamertut tamanna takusinnaa-
nerpaat?
Qinersisorpassuit kisimiilluni qinigas-
sanngortittumik taasisut Siumumik ima-
luunniit Siumut sinnerlugu qinigassan-
ngortittumik taasinngillat. Pikitsitsiniartoq
taavaat. Tummaarineqarnissamik piuma-
saqanngitsoq, naammassineqartussatut
kissaatigisaminik oqariartuutilik - naak
tamatumani politikikkut siuariartorneq
sumilu inissisimaneq pilliutaagaluartut.
PER ROSING PETERSEN-ip qinersisai
namminneq pikitsitsiniartuupput. »Politi-
keritoqqat« politikikkullu ingerlatsinerli-
omeq sumut iluaqutaanngitsut qatsussi-
mavaat. Taamaattumik partiimi politiki-
mik ingerlatsinianngitsoq taavaat, sorsuu-
teqarusuttoq akikitsumik angalasalernissa-
mik aamma Kalaallit Nunaata namminiili-
vinnissaanik - ajomanngippat piaartumik
pisussamik, ataatsimullu tapiissutit pilliu-
tigalugit, tassami qinigassanngortittoq taa-
saat taama qineqqusaaruteqarmat. Per Ro-
sing Petersen-ip taasisaasa kissaatigaat -
immaqalu suli taama kissaateqarlutik -
qallunaat malunnaateqamerunerat taamaa-
tissasoq, pinngitsoorsinnaajumallugit to-
qutsinerpassuit, imminomemit, meeqqa-
nik kinguaassiuutitigut atomerluisarneq
imernersuarlu. - Kalaallit inuiaqatigiit
ingerlanerliortorujussuupput, taama oqar-
poq, - ineriartomerup ingerlanerani ka-
laallit puigorneqarsimapput.
Siumumut pikitsitsinera namminersuler-
nissamillu isummemera immaqalu bilitsit
akeqamerannut isummemera pissutaapput
taama taaguunneqartigineranut.
MAANNAKKULLI OQARPOQ politiki
qinigaanerminut pissutaasoq pitsaanerusu-
mik isumagineqarsinnaasoq Siumup ilua-
nit sunnemiarneratigut. Tamatumanili pi-
sariaqarpoq tamaviaarnissaq »ikusinni
arlalinnik kaavittunik pilattuuteqarluni«.
Siumummi atorunnaarsikkumanngilai
Danmark-imiit ataatsimut tapiissutaasar-
tut. Aningaasarsiorneq ajornakusoorpal-
laaqimmat, aningaasarpassuillu pisaria-
qartinneqarmata. Namminersornerullutik
Oqartussat pisortaqarfiinit assigiinngitsu-
nit aningaaaliissutaasartunit suli amerlane-
rit pisariaqartinneqartarmata, naalakker-
suisunullu ilaasortat il aat tamanna pissu-
tigalugu Inatsisartunut salluliortarput.
Siumut ikiortigalugu nammineerneru-
lemissaq Per Rosing Petersen-ip naatsor-
suutigiguniuk partiip piginnaanera anner-
tuallaamik naatsorsuutigisimassavaa. Im-
maqalu imaanngilaq tamanna eqqarsaati-
ginemgaa.
MARLUNNGORMAT KINGULLER-
MIK Siumup inatsisartunut ilaasortaati-
taanut ilaasortanngorlaaq AG-mut oqar-
poq, angalatitseqatigiiffik namminersortoq
aallartinniakkani maannakkut siunissami-
lu piffissarujussuaq atorlugu isumagilemi-
arlugu. Per Rosing Petersen-illu qi-
neqqusaamermini angallannermut politiki
pingaarnertut qineqqusaarutigimmagu,
isumaqartoqarsinnaavoq taamatut politi-
keqarneq partiimik isumaqatigiinniamer-
mi oqallisigineqarsimasoq.
Taamatut aaqqiiniamemp ilaa inummut
tunngassuteqarpoq, ilaalu politikimut tun-
ngassuteqarluni. Siumumik suleqateqar-
nermi anguniakkat marluullutik siuarsar-
neqarsinnaapput, eqqarsaatiginngitsuu-
gassaanngilarlu Per Rosing Petersen-ip
Inatsisartuni taasinerata politikikkut niue-
rutigineqamerani nammineq inuttut soqu-
tigisaanut tamanna pingaarutilimmik sun-
niuteqarsinnaasoq.
Tamanna politikimik namminerlu soqu-
tigisanik akulerussuineq sianiitsuliomeru-
jussuuvoq. Taamatut angalanermut politi-
kimik oqaloqatigiinnermi Per Rosing Pe-
tersen-ip peqataanera tassaavoq »aalaja-
ngeeqataasinnaannginneq annertuner-
paaq«, politikikkullu peqqusersusaameq
ingasannerpaaq.
SAP. AKUNNERANI KINGULLERMI
Per Rosing Petersen nammineq AG-mut
oqarpoq, naatsorsuutigalugu angalatsitsi-
vissaq Siumumit tapersersomeqassasoq,
qaammatillu ataatsip matuma sioma anga-
latitsivissaq pillugu apersomeqamermini
saqqummiuppaa, angallannermut naalak-
kersuisumik Steffen Ulrich-Lynge-mik
ataatsimeeqateqamermini akuersaameqar-
luarsimalluni.
Maannakkullu piffissanngorpoq politik-
ikkut aalajangiisinnaanerup Siumukkor-
miunut nuunneqamissaanut. Taamaakka-
luartoq Per Rosing Petersen-ip erseqqis-
saatigaa, Siumumut uteqqinniamerminut
atatillugu oqaloqatigiinnermi namminer-
sortutut angalatitsivissaq oqallisigineqar-
simanngitsoq, nassuemtigaluguli angala-
titsivissaq namminerminut iluaqutaassa-
soq. - Tamannalu aamma inuiaqatigiinnut
iluaqutaassaaq, taama oqarpoq.
Tamanna siomagut tusartareersimavar-
put. Ilaatigut Qaqortumi ilinniartut ineqar-
fii pillugit inatsisinik unioqqutitsisumik
suliariumannittussarsiuussinermut atatil-
lugu naalakkersuisuusimasut utoqqatsis-
suteqamiarmata tamanna inuiaqatigiinnut
iluaqutaassasoq.
QINERSISARTUT 1.409-nik amerlassu-
sillit kingullermik inatsisartunut qinersi-
nermi Per Rosing Petersen-imik taasisi-
masut salloqittarneqartutut misigisimas-
sapput. Qinersinerat sorsuuteqarnermik
qinersineruvoq, maannakkulli tatigisatut
taasaat, qinersinermi taaguunneqarluartoq,
tunuarternialerpoq.
Tamanna imminut akilersinnaanerum-
mat!
Politisk storfanger svigter vælgerne
DER ER NOGEN logik i Per Rosing
Petersens beslutning om at forære sin
stemme i Landstinget væk til Siumut. Dels
er han gammel siumutter og har - selv i
forbindelse med sin opstilling som enkelt-
kandidat ved sidste landstingsvalg - sagt,
at han fortsat føler sig som siumutter. Nu
mener han desuden, at hans mærkesager
fra valget bedst fremmes gennem et
snævert samarbejde med Siumut. Derfor
har hans politiske forretning holdt flytte-
dag og hans 1.409 vælgere fået et Siumut-
stempel i panden.
Gad vidst, om de kan se logikken?
De ufatteligt mange vælgere, der vovede
at sætte deres stemme ind på en enkeltkan-
didat, stemte ikke på Siumut eller på en
siumut-kandidat. De stemte på en oprører.
En der ikke fandt sig i at blive trampet på,
en der havde et budskab, og som ville have
det igennem - også selvom det blev på
bekostning af politisk karriere og ståsted.
PER ROSING PETERSENS vælgere var
selv oprørere. De var trætte af de »gamle«
politikere og det politiske gedemarked, der
ikke fører nogen steder hen. Derfor stemte
de på et parti-upolitisk alternativ, der ville
slås for billige rejser og'fuldstændig selvs-
tændighed for Grønland - helst med det
samme og gerne på bekostning af bloktil-
skuddet, for det gik deres kandidat nemlig
også ind for i valgkampen. Per Rosing
Petersens vælgere ønskede - og det gør de
formentlig stadig - at danskernes domi-
nans skal væk, så vi kan undgå de mange
drab, selvmord, sexuelt misbrug af børn
og drukkenskab. - Grønland er et sygt
samfund, sagde han, - grønlænderne er
blevet glemt undervejs i udviklingen.
Det var hans oprør mod Siumut og hans
holdning til selvstændighed og måske
også til billetpriserne, der skaffede ham de
mange stemmer.
NU SIGER HAN, at den politik, han blev
valgt på, bedst fremmes ved at påvirke
Siumut indefra. Men det vil kræve mere
end adskillige rundsave på albuerne. Siu-
mut siger nemlig ikke farvel til bloktil-
skuddet fra Danmark. Dertil er det for
svært at tjene penge, og der er brug for
mange. Der er altid brug for flere, end der
bevilges i de forskellige hjemmestyredi-
rektorater, og dét får oven i købet nogle
landsstyremedlemmer til at løbe om hjør-
ner med Landstinget.
Hvis det er større selvstændighed, Per
Rosing Petersen regner med at opnå med
Siumut, stiller han altså alt for store for-
ventninger til partigruppens formåen. Men
det er heller ikke sikkert, det er det, han
tænker mest på.
SIDSTE TIRSDAG sagde det nybagte
medlem af Siumuts landstingsgruppe til
AG, at han nu og fremover har tænkt sig at
bruge masser af tid på det nye private tra-
fikselskab, han er i gang med at starte. Og
da trafikpolitikken netop var et af Per Ro-
sing Petersens kardinalpunkter i valgkam-
pen, er det nærliggende at tro, at dette poli-
tiske område har været berørt under hans
forhandlinger med partiet.
Den ene del af dette arrangement er pri-
vat, og den anden politisk. Samarbejdet
med Siumut kan fremme begge formål, og
man kan ikke lade være med at tænke på,
at en politisk handel om Per Rosing Peter-
sens stemme i Landstinget kan få afgøren-
de betydning for hans private interesser.
Det er en usædvanlig dum sammenblan-
ding af politik og private interesser. Per
Rosing Petersens deltagelse i trafikpoliti-
ske drøftelser af denne art er »inhabilitet af
første grad« og rævekagebageri af dimen-
sioner.
SELV SAGDE Per Rosing Petersen for en
uge siden til AG, at han regner med, Siu-
mut vil støtte trafikselskabet, og for godt
en måned siden afslørede han i et inter-
view om trafikselskabsplaneme, at han
ved et møde med landsstyremedlem for
trafik, Steffen Ulrich-Lynge, havde mødt
stor velvilje.
Nu er tiden så inde til at flytte den poli-
tiske slagkraft over til siumutteme. Allige-
vel understregede Per Rosing Petersen, at
det private trafikselskab ikke har været
drøftet med Siumut i forbindelse med hans
tilbagevenden til partiet, men han indrøm-
mede, at et nyt trafikselskab vil være til
gavn for ham. - Men det kommer også
samfundet til gode, sagde han.
Den har vi hørt før. Blandt andet, da
medlemmer af det gamle landsstyre prøve-
de at undskylde den ulovlige licitationssag
med kollegiebygningeme i Qaqortoq med
bemærkninger om, at det var til samfun-
dets bedste.
DE 1.409 VÆLGERE, der satte kryds ved
Per Rosing Petersen ved sidste landstings-
valg, kan kun føle sig snydt. Deres valg
var et vaskeægte kampvalg, men nu har
bannerføreren, valgets politiske storfan-
ger, hængt fangstredskaberne tilbage på
væggen.
Det betaler sig bedst!