Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 26. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
At Tænke Sig
Sunaaffa
Af: Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for
Økonomi og Handel
Med en uddannelse som
skolelærer bag sig, får man
indøvet nogle kontrolmeka-
nismer, som bliver igangsat
når man læser forskellige
tekster. Én af disse mekanis-
mer er kildekontrol eller med
andre ord hvorledes en for-
fatter benytter sig af kildean-
givelser ved sine tekster.
Denne kildekontrol fik jeg
brug for, da jeg i AG den 19.
oktober læste artiklen
»Reformbehov af ensfragt-
systemet« af Erik H. K. Heil-
mann, som er organisatorisk
næstformand i Atassut.
Hvorledes kan man være
kommet i besiddelse af så
nøjagtige historiske informa-
tioner og tal for subsidier til
de helt eller delvis hjemme-
styreejede selskaber? Dette
kan kun lade sig gøre ved
indgående studier eller ved
Af J. Olsen
Jeg støtter Nina i hendes debat-
indlæg i AG af 12. oktober
1999. Jeg har heller ingen børn
ligesom Nina. Men, hvorfor
skal børnene blive ved med at
opleve, at alkohol kommer før
dem? Ja, vi ved alle sammen,
at dette problem vil blive ved
med at bestå i samfundet, men
kære forældre, mærk jer, at I
hjælp af eller afskrift fra kil-
demateriale som redegør for
disse informationer.
Lad mig pointere min gen-
nemgående enighed med for-
fatteren og dennes kommen-
tarer i ovennævnte artikel.
Enigheden går så langt, at jeg
kan stå inde for næsten alt,
hvad der står i artiklen, hvil-
ket også vil kunne dokumen-
teres, hvis man læser lands-
styrets Ensfragtredegørelse.
Faktisk er 90 % af artiklen en
direkte afskrift af de indle-
dende afsnit af Ensfragtrede-
gørelsen. (For den kildekriti-
ske læser skal jeg henvise til
Ensfragtredegørelsens kapi-
tel 1, 2.-4. afsnit og til kapi-
tel 2 og 2.1)
Der skal ikke herske nogen
tvivl om, at jeg til en vis grad
er stolt over at kunne bidrage
så væsentligt til Atassuts
politik på ensfragtsystemet.
Det lover meget godt for
Landstingets behandling af
redegørelsen på fredag den
har fået et stort ansvar, når I
sætter bøm i verden.
Jeg vil ikke at stemple alle
forældre som folk med alko-
holproblemer, men alkohol-
problemet er meget synlig
ved lønudbetalingsdagene,
og det er ikke vores opgave
at bestemme, hvad lønnen
skal bruges til. Men husk, at
hvis I drikker lønnen op,
udelukker I jeres barn fra at
29. oktober. Jeg har flere
gange som Landsstyremed-
lem for Økonomi og Handel
talt for, at vi skal arbejde for
befolkningens bedste, det vil
sige, at målet helliger midlet.
Med andre ord ser jeg en
enestående mulighed for, at
vi kan få igangsat en god og
fremadrettet debat om, hvor-
ledes vores samfunds fremti-
dige økonomiske strukturer
skal se ud.
Sidst vil jeg også gerne
opfordre forskellige kronik-
og debat-forfattere til fremo-
ver at redegøre for, hvorfra
de har deres informationer,
således at befolkningen i det-
te land også får en politisk
debat, som er gennemskuelig
og hvor man oplyser om
hvilke tekststykker, der er
krydssubsidieret fra andre
tekster. I det konkrete tilfæl-
de er Ensfragtredegørelsen
næsten blevet til en enstekst-
redegørelse i Erik H. K. Heil-
manns artikel.
blive mæt, og I vil heller ikke
være i stand til at give barnet
lykke og kærlighed.
Hvorfor kan I ikke bestem-
me jer til at gøre noget andet,
for eksempel sige til jer selv:
Ja, vi har fem børn, og derfor
skal vi først sørge for mad og
tøj til børnene, når vi får løn.
Det er også en mulighed at
lade børnene blive passet
natten over et andet sted og
Allattoq Josef Motzfeldt,
Aningaasaqamermut
Niuernermullu
naalakkersuisoq
Ilinniartitsisutut ilinniarsi-
malluni allattukkanik assi-
giinngitsunik atuartarnermi
nakkutilliineq ilikkarneqar-
tarpoq. Taamatut periaatsit i-
lagaat allagaatinik ilaagassa-
nik nakkutilliineq, imaluun-
niit atuakkiortup qanoq ilil-
luni allannermini allattukka-
nik ilaagassanik atuisamera.
Taamatut allattugaatinik
nakkutilliisarneq pisariaqar-
tilerpara AG-mi 19. oktober
saqqummersumi Erik H. K.
Heilmann-ip Atassutip aaq-
qissuussaanerani siulittaasu-
mut tulliusup allagaa »Assi-
giimmik akeqartitsinerup ilu-
arsartuuteqqinneqartariaqar-
nera«. Namminersornerusut
ingerlatsiviinut, tamakkiisu-
mik ilannakortumilluunniit
pigisaannut tapiissuteqartar-
nermi kisitsisit paasissutis-
hygge jer i fred og ro. Man
kan jo ikke blot efterlade og
lade et lille barn passe sig
selv. Enhver ved jo, at et lille
barn ikke kan passe sig selv.
Men, hvis I har i sinde at
fortsætte det liv, I fører, kan
man også sige:
I mister muligheden for at
opleve barnets væsen og
væremåde, og dets kærlighed.
Oplevelser, der ville have
sallu oqaluttuarisaanermut
tunngasut taama eqqortigisut
qanoq ililluni pissarsiarisi-
manerpai? Tamanna aatsaat
pisinnaavoq sukumiisumik
misissuinikkut, imaluunniit
paasissutissat assilinerinit
taamatut paasissutissanik
nassuiaassisumit.
Allaaserisami qulaani pine-
qartumi allaaserinnittup oqaa-
seqaatai isumaqatigigakkit er-
seqqissaatigissavara. Ima i-
sumaqatigitigaara, allaaseri-
sami allaaserineqartut tama-
ngajaasa isumaqatigalugit, ta-
mannalu uppemarsameqar-
sinnaavoq assigiimmik ake-
qartitsineq pillugu naalakker-
suisut nassuiaataata atuame-
ratigut. Allaaserisap 90 pro-
centia assigiimmik akeqartit-
sineq pillugu nassuiaammit
toqaannartumik ilaarsineru-
voq. (Atuartartumut isortu-
mut innersuussutigissavara
assigiimmik akeqartitsineq
nassuiaatip kapitalia 1, 2.-4
aamma kapitali 2 aamma 2.1).
været tømret fast i sindet livet
igennem. Det er nemlig ikke
kun forældrene, der er i stand
til at give kærlighed, barnet
har jo også et hjerte. Måske
kan ordene være hårde for
nogen, men I må tænke på, at
de har rod i virkeligheden.
Med dette indlæg har jeg
hermed bidraget til Ninas
debatindlæg, og jeg håber på
forståelse fra læsernes side.
Qularutigineqassanngilaq
assartuinermi assigiimmik a-
keqartitsineq pillugu Atassu-
tip politikianut ikiuussinnaa-
gama tulluusimaarutigigak-
ku. Taamaattumik qilanaar-
narpoq tallimanngornermi
29. oktober inatsisartut nas-
suiaammik oqallisiginninnis-
saat. Aningaasaqamermut
Niuernermullu naalakkersui-
sutut arlaleriarlunga oqaati-
gisarsimavara innuttaasut
pitsaanerpaamik atugaqar-
nissaat sulissutigissagipput,
tassalu ajunngitsoq siunerta-
ralugu sunaluunniit sakkugi-
neqarsinnaavoq. Allatut o-
qaatigalugu periarfissaqqis-
sutut isigaara siunissami ani-
ngaasatigut aaqqissuussinis-
saq qanoq issanersoq pillugu
pitsaasumik siunissarlu eq-
qarsaatigalugu oqallinnissa-
mut.
Naggataagut isumaliuter-
suutinik oqallissaarutinillu
allattartut kajumissaaruma-
vakka paasissutissat sumit
pisimanerlugit nassuartaq-
qullugu, taamaalilluni nuna-
mi maani najugaqartut politi-
kikkut erseqqissumik oqal-
lissinnaaqqullugit, nalunaar-
lugu ilaarsinerit sumit pissar-
siarineqarsimanersut. Pisumi
matumani Erik H. K. Heil-
mann-ip assigiimmik akeqar-
titsineq pillugu nassuiaataa
tassaanerulerpoq, allaaseri-
saq ataaseq atorlugu nassuia-
aneq.
Bidrag til Nina Kr. Jørgensens debatindlæg
Isummanik annissisinnaaneq
All. Sigurd Møller,
Narsarsuaq
Marlunngomermi 19. okto-
ber 1999 AG-mi saqqummi-
unneqartumi, NSIP SIK-mit
peersinneqamissamut navia-
saarisimaneranut tunngasu-
mik ilaatigut taaneqarpoq,
immikkoortortaqarfiit SIK-
mut naalaannartartut. Ta-
manna isumaga malillugu
eqqortortaqannguatsiarpoq,
tassami immikkoortortaqar-
fiit suliassanut assigiinngit-
sunut iluamik iserfigisaqara-
tik siulersuit naalakkiissutaat
amerlanertigut naalaannar-
tannguatsiarmassuk. Immaqa
immikkoortortaqarfiit amer-
lanertigut isornartorsiuinani
tatiginninniinnartarpallaar-
nerput?
Assersuutigisinnaavara
Kujataani Sulisartut Suleqa-
tigiiffiat ukiaq Nanortalimmi
ataatsimiinnerisa kingorna
tusagassiutinut nalunaarute-
qarput, qatsulluinnarlugu
Rigmor Th. Høegh-ip SIK-
mut saassussiuamera/illuatu-
ngiliuttuamera.
Suliniaqatigiiffiup Rigmor
Th. Høegh-ip SIK-mut kif-
faanngissuseqarluni saassus-
siuamera suliniaqatigiiffiit i-
lanngussinnaanerat apeqqu-
siitigimmagu, immikkoortor-
taqarfiit Nanortalimmi ataat-
simiinnermi peqataasimasut
SIK-mut naalaannartuusut,
angiinnartuusut isumaqataa-
juaannartuusullu paasinngu-
atsiarpara.
Kujataani Sulisartut Sule-
qatigiiffianniit oqaatigine-
qartut ilaat »illuatungiliuttu-
amera«, assut paasiuminaat-
sippara. Oqallinnerni suni-
luunniit isummanik assigiin-
ngitsunik annissisimatilluni
illuatungiliuttutut nalilerne-
qartassagaanni, taava qaqu-
gukkut isummanik anitsisas-
saagut?
Immikkoortortaqarfiit as-
sigiinngitsunik ingerlariaase-
qarput, aammalu assigiin-
ngitsunik isummeriaaseqar-
lutik. Taamaattumik sulisar-
toqamermut tunngassuteqar-
tunik sukkulluunniit oqallin-
nernut peqataajuaannarnis-
saq pisariaqarpoq, imaan-
ngitsorq SIK-mut sunut ta-
matigut isumaqataajuarnas-
salluni, allatullu isumaqa-
raanni illuatungiliuttutut na-
qissusigaasassalluni.
AG 19. oktober 1999 saq-
qummersumi allaaserineqar-
toq nammineq isumaqatigaa-
ra, issuaaneq:
»Pisariaqarpoq oqallisigiu-
artariaqaratsigu suna anguni-
arnerlugu, suna siunertari-
nerlugu qanorlu ingerlasaria-
qamerluta. Immikkoortorta-
qarfittut sulisitsisuuvugut.
Siulersuisuunerit sinnerluta
ingerlatsisuupput - immik-
koortortani ilaasortatsinnut.
Aningaasat uatsinnit pisar-
put.
- Puisip talerua pisarparput,
sinnera SIK-p pisarpaa. Taa-
maammat nakkutilliiuarta-
riaqarpugut, aningaasat eq-
qortumik atomissaat pillugu«.
Qulaani pineqartoq im-
mikkoortortaqarfiit amerla-
nersaasa isumaqatigigunar-
paat, taamaattoqanngippat
tupinnassaqaaq aammalu
SIK-mut anngaaginnartuune-
russaaq. Eqqaamasariaqar-
parpummi immikkoortorta-
qarfittut kiffaanngissuseqar-
luta ippigisatsinnik annissiu-
artamissarput pisariaqarmat,
taamaattoqanngippammi qu-
laaniit suut tamarmik aqun-
neqalertussaammata, taman-
nalu qanga nunat naalagaaf-
fiit killiit aqunneqarnerannut
assersuunneqarsinnaalluni,
tamannali tamanit anguniar-
neqarunanngilaq.
Ilanngullugu apeqqutige-
rusunnarpoq kisitseriaaseq
sorleq atorneqassanersoq,
immikkoortortaqarfittut an-
nersaasutut taaguuteqassa-
gaanni. Taannaannarluunniit
NSIP-p SIK-llu (KSS-illu) i-
sumaqatigiissutigisinnaan-
ngilaat. Illoqarfinni innuttaa-
sut amerlassusii toqqamma-
vigineqarsinnaanerpat? Tas-
sami eqqaamasariaqarpoq i-
nooqateqaratta meeqqanik, i-
nuusutunik, inersimasunik u-
toqqamillu arlaatigut sulisar-
toqarnermut attuumassute-
qanngitsunik.
Naggasiullugu kissaatigi-
narpoq NSIP aammalu SIK
imminnut inersimasutut
aammalu tusagassiutitiguun-
ngitsoq isumaqatigiissute-
qarniartariaqartut aaqqiagiin-
ngissutit pillugit. Ilami illo-
qarfeqatigiilluni naapeqati-
giilaarnissaq ajornartorsiu-
taavallaamavianngilaq.
Paasinarpormi annertune-
rusumik isumaqatigiinngis-
sutaasartoq tassaasoq, isu-
maqatigiissutinik nassuiaa-
sersuinerni immikkut
paasinnittariaaseqameq.
Paaseqatigiinngivittoqas-
sappat inatsisilerituumik a-
vataaneersumik ilalerluni
»saammaateqatigiinnissaq«
anguniameqarsinnaavoq. Si-
unnersuutaannaavorli, isu-
maqarpungami nunatsinni
sulisartut peqatigiinnut, sule-
qatigiiffinnut ilaasortanullu
ilissi tamanna tunissutigis-
sallugu pitsaanerpaassasoq.
Kusananngilarmi SIK-mit
peersinneqarnissamik navia-
saarinnissimaneq, taamatulli
ingerlaannassagutta suna tul-
linnguutissava, kikkullu na-
viasaarummik tullinnguullu-
tik tunineqassappat, nipa-
ngersimasinnaanngikkunik?
Maniitsoq Sygehus
søger
Sundhedsmedhjælper
til Ambulatoriet
meget gerne en qinnguartaasartoq
(røntgenuddannet)
Da en af vore sundhedsmedhjælpere har søgt nye
græsgange, søger vi en ny med tiltræden pr. 1. decem-
ber 1999 eller efter aftale.
Vi søger en sundhedsmedhjælper, som:
- gerne har erfaring med lignende arbejde fx. fra
amb/rtg.
- har interesse for at beskæftige sig med opgaver af
sundhedsfremmende karakter
- kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
Vi kan tilbyde:
- personlig og faglig udvikling
- en spændende arbejdsplads med et godt arbejsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst med
Grønlands Landsstyre og SIK.
Der stilles bolig til rådighed.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
sundhedsmedhjælper Mina Kreutzmann el. afd. syge-
plejerske Steen Wulff. Tlf.: 81 32 11 mellem kl. 9-16.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og
beskæftigelse sendes til:
Forstander Lene Gissel
Distriktssygehuset
Box 286
3912 Maniitsoq
Tlf.: 81 32 11
Fax: 81 33 93
Ansøgningsfrist: fredag den 5. november 1999.