Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. OKTOBER 1999 • 9
Inissiinissamut naalakkersuisut aamma oqartussaasinnaapput
Qeqertarsuup Tunuani nunap immikkoortuani napparsimmavissap Ilulissanut inissinneqarnissaanik
naalakkersuisut aalajangernertik allanngortinnianngilaat
Qeqertarsuup Tunuani nunap immikkoortuata
napparsimmaviata Ilulissanut inissinneqarnissaanik
aalajangernerup allanngortinneqarnissåa naalakkersuisut
tunngavissaqarsorinngilaat.
Landsstyret mener ikke, at der er nogen rationel grund til
at ændre på beslutningen om, at regionssygehuset i
Diskoregionen skal ligge i Ilulissat.
NUUK (LRH) - Nunap im-
mikkoortuini napparsimma-
viit sumut inissinneqarnis-
saannik naalakkersuisut aa-
lajangiisinnaannginnerannik
inatsisartuni isornartorsior-
neq naalakkersuisut isuma-
qatiginngilaat.
Aalajangiinissamut oqartus-
saaneq inatsisartut 1998-imi
naalakkersuisunut tunniup-
paat, nunap immikkoortuinut
nuutsinissaq pillugu nassuiaat
inatsisartut akuersissutigim-
massuk, peqqinnissamut pi-
sortaqarfimmi allaffimmi pi-
sortaq Georg Lavik oqarpoq.
Qeqertarsuup Tunuani nu-
nap immikkoortuani nappar-
simmaviup Ilulissanut inis-
sinneqarnissaanik naalakker-
suisut aalajangernertik taa-
maattumik allanngortikku-
manngilaat.
Peqqinnissaqarfiup aqun-
neqarnera aaqqissuunneqar-
neralu pillugu inatsisartut
peqqussutaanni nr. 7-mi
1992-imeersumi allassima-
voq, naalakkersuisut naam-
mineerlutik aalajangersin-
naasut nunap immikkoortua-
ni napparsimmavimmik inis-
siinissamut.
Akisussaasut
- Inatsimmi takuneqarsinnaa-
voq peqqinnissaqarfiup a-
qunneqamera pilersaarusior-
neqarneralu naalakkersuisut
akisussaaffigigaat, peqqin-
nissaqaifimmut inatsisit tu-
ngaasigut aalajangersakkat
tunngavigalugit.
Ilanngullugu allassimavoq
peqqinnissaqarfik naalakker-
suisunit qitiusumik aqunne-
qartoq, tassami peqqinnissa-
qarfiup ingerlanneqarnera
pilersaarusiorneqarneralu
naalakkersuisunit akisussaaf-
figineqarmat. Qitiusumit a-
qutsineq pigiinnarneqarpoq
kissaatigineqarmat peqqis-
sutsip pitsanngorsarnissaa
aamma aningaasatigut sak-
kortuumik aqutsinissaq.
- Peqqinnissaqarfiup aqun-
neqarnera pilersaarusiorne-
qarneralu naalakkersuisunit
isumagineqarmat tamatuma
kinguneraa, peqqinnissaqar-
fiup kiffartuussinera naalak-
kersuisunit isumagineqarmat
ataqatigiissinneqarlunilu.
Tamatuma kingunerisaanik
aningaasat piffissarititaasullu
tungaasigut pilersaarusior-
nermi naalakkersuisut oqar-
tussaapput, taamaalilluni ani-
ngaasat atugassanngortinne-
qarsimasut sapinngisamik
pitsaanerpaamik ingerlanne-
qarsinnaaqqullugit.
- Taamaalilluni naalakker-
suisut aalajangiisussaapput
peqqinnissaqarfimmi sanaar-
tugassat suut inissinneqassa-
nersut, peqqinnissaqarfimmi
suut suliassatut isumagine-
qassanersut ilanngullugit.
Taamaattumik naalakkersui-
sut oqartussaapput Qeqertar-
suup Tunuani nunap immik-
koortuanut napparsimmavik
sumut inissinneqassanersoq,
allattugaatini erserpoq.
Atassut akerliuvoq
Nunap immikkoortuani nap-
parsimmavimmik naalakker-
suisut inissiinissamik oqar-
tussaanersut piffissami ki-
ngullermi Atassut pingaar-
nersaralugu oqallittoqarsi-
mavoq. Partiit tamarmik qu-
larutigisimavaat naalakker-
suisut inatsisartunit akueri-
§ neqaqqaaratik taamatut aula-
en jangiisinnaanersut.
g Naalakkersuisut aalaja-
| ngernertik saqqummium-
2 massuk naalakkersuisunut i-
2 laasortaq Alfred Jakobsen
g nassuiaavoq, pissutsit assi-
S; giinngitsut pissutigalugit
| pingaartumillu aningaasati-
gut naatsorsuineq eqqarsaati-
galugu aalajangerneq pisi-
masoq. Tassami Ilulissani
napparsimmavik Aasianni
napparsimmavimmut naleq-
qiullugu nutaajuneruvoq.
Aasianni napparsimmavik
ingitserneqaqqaartussaavoq
sanaqqinneqarlunilu, nunap
immikkoortuani napparsim-
mavittut atorsinnaassaguni.
Atassutip naalakkersuisut
qinnuigisimavai nunap im-
mikkoortuani napparsimma-
veqalernissaanik aalajanger-
nertik tunuarteqqullugu, aa-
lajangernerlu eqqarsaatigeq-
qeqqullugu inuit inatsisinik
ilisimasallit peqatigalugit.
Aningaasanut inatsisissap
aappassaaneerlugu oqallisi-
gineqarnerani IA oqaaseqar-
poq, iluarinanngitsoq isuma-
qatigiissutigineqanngimmat
inatsisit suut tunngavigalugit
nunap immikkoortuinut nus-
suineq pissanersoq.
Siumup aningaasaqarner-
Landsstyret har kompetence
over placering af regionssygehuse
Landsstyret ændrer ikke sin beslutning om,
at placere Diskoregionens regionssygenus i Ilulissat
NUUK(LRH) - Landsstyret
er uenig i de kritiske røster,
der i Landstinget har været
fremme om, at landsstyret
ikke har kompetence til at
beslutte, hvor et regionssyge-
hus skal ligge.
Landstinget gav beslut-
ningskompetencen til lands-
styret allerede i 1998, da
Landstinget tilsluttede sig
redegørelsen om regionalise-
ringen, siger kontorchef i
direktoratet for sundhed,
Georg Lavik.
Landsstyret har derfor
ingen planer om at ændre på
sin beslutning om, at regions-
sygehuset i Diskoregionen
kommer til at ligge i Ilulissat.
Af et notat udarbejdet på
baggrund af landstingsfor-
ordning nr. 7 fra 1992 om
sundhedsvæsenets styrelse
og organisation fremgår det,
at landsstyret har hjemmel til
at placere et regionssygehus,
hvor det vil.
Landsstyret har ansvaret
- Af loven og dens forarbej-
der fremgår det, at landssty-
ret har ansvaret for ledelse og
tilrettelæggelse af sundheds-
væsenet inden for den lov-
givning, der måtte blive fast-
sat på det sundhedsmæssige
område, står der i notatet.
Videre står der i notatet, at
sundhedsvæsenet er centralt
styret af landsstyret, idet
landsstyret har ansvaret for
såvel drift som planlægning af
sundhedsvæsenet. Den centra-
le styring er dels fastholdt ud
fra et ønske om generelt at
forbedre sundhedstilstanden
og dels ud fra behovet for en
stram økonomisk styring.
- At landsstyret leder og
tilrettelægger sundhedsvæse-
nets virke indebærer, at det
er landsstyret, der forestår og
samordner udviklingen af
den sundhedsmæssige betje-
ning. Dette indebærer, at
landsstyret har kompetence
til at lægge såvel økonomi-
ske som tidsmæssige rammer
for planlægningsarbejdet,
således at den bedst mulige
forvaltning af de til rådighed
stående midler sikres.
- Det er således landsstyret,
som beslutter, hvilke anlægs-
faciliteter, der skal placeres i
et sundhedsdistrikt, herunder
hvilke funktioner, der skal
varetages i et sundhedsdi-
strikt. Landsstyret har derfor
hjemmel til at beslutte den
nærmere placering af et regi-
onssygehus i Diskoregionen,
fastslår notatet.
Atassut imod
Ført an af Atassut har der i
den forløbne tid i Landstin-
get været megen diskussion
om, hvorvidt landsstyret hav-
de kompetence til at placere
regionssygehuset i Ilulissat.
Stort set samtlige partier var i
tvivl om, hvorvidt landssty-
ret blot kunne træffe beslut-
ningen uden først at have fået
tilladelse fra Landstinget.
Da landsstyret offentlig-
gjorde sin beslutning, forkla-
rede landsstyremedlem
Alfred Jakobsen, at beslutnin-
gen var truffet på baggrund
flere forskellige faktorer og
med hovedvægt på økonomi-
ske beregninger. Sygehuset i
Ilulissat er nemlig rimeligt
nyt i forhold til sygehuset i
Aasiaat, som skal rives ned
og bygges op igen for at kun-
ne leve op til sandarden for et
kommede regionssygehus.
Atassut har bedt landssty-
ret om at trække beslutnin-
gen om regionalsygehuse til-
bage og genvurdere beslut-
ningen sammen med folk,
der har forstand på love.
IA udtalte i forbindelse
med 2. behandlingen af
finanslovsforslaget, at det
var frustrerende, at der ikke
var enighed om, hvilket lov-
grundlag man skal arbejde
ud fra i forbindelse med regi-
onaliseringen.
Siumut var enig med
Finansudvalget, som har sat
spørgsmålstegn ved, om den
lovmæssige hjemmel til regi-
onalisering er til stede.
Landsstyret havde ellers i
et notat til sundhedsudvalget
og til finansudvalget gjort
klart, at det ville vurdere, om
placeringen af regionssyge-
huset skulle drøftes i Lands-
tinget. Landsstyret besluttede
som bekendt ikke at frem-
lægge det for Landstinget,
men traf selv beslutningen.
Og den beslutning bliver der
ikke ændret på.
mut ataatsimiititaq isumaqa-
tigaa apeqqusiisimammat
nunap immikkoortuinut nus-
suinissaq inatsisitigut tun-
ngavissaqamersoq.
Naalakkersuisut peqqin-
nissamut ataatsimiititamut
aningaasaqarnermullu ataat-
simiititamut allagaqarner-
mikkut erseqqissaatigisima-
vaat nalilerumallugu nunap
immikkoortuani napparsim-
maviup inissinneqarnissaa
inatsisartuni oqallisigineqas-
sanersoq. Ilisimaneqartutut
tamanna naalakkersuisut
inatsisartunut saqqummiutin-
ngilaat, nammineerlutilli aa-
lajangiillutik. Aalajangemer-
lu tamanna allanngortinne-
qassanngilaq.
Støtte til
sundhedsforskning
NUUK - Landsstyremed-
lem Alfred Jakobsen har
uddelt støtte til projekter
inden for sundhedsforsk-
ning med et samlet beløb
på 291.000 kroner. Mid-
lerne til de ni ansøgnin-
ger er fordelt efter indstil-
ling fra Grønlands Viden-
skabelige Forskningsråd.
Tre har fået tildelt
50.000 kroner. Professor
Peter Bjerregaard fra
København havde søgt
om 75.000 kroner til et
projekt, han kalder »Kan
dødsårsagsregistreringen
hjemtages?« Projektet
handler om at forbedre
dødsårsagsregistreringen
i Grønland i et samarbej-
de mellem Embedslæge-
institutionen, Grønlands
Statistik og DIKE.
Chefdistriktslæge Lars
Mosgaard fra Qasigian-
nguit får ligeledes 50.000
kroner til projektet »Be-
folkningsundersøgelsen i
Grønland«. Befolknings-
undersøgelsen har i 1999
indsamlet data ved inter-
view, spørgeskema og
helbredsundersøgelser i
Nuuk, Sisimiut og fire
bygder i Uummannaq.
Det er planlagt at supple-
re data med en under-
søgelse af befolkningen i
Qasigiannguit i foråret
2000. Størstedelen af
udgifterne til det er frem-
skaffet via fonde i Dan-
mark, og det ansøgte
beløb på 77.200 skulle
dække Qasigiannguits
bidrag til dataindsamlin-
gen.
Overlæge Peder Kern
Hansen fra Nuuk havde
søgt om 160.000 kroner
til projektet »Indflydelse
af forebyggende, organi-
seret screening på fore-
komsten af livmoder-
halskræft i Grønland«. 1
1997 startede det fore-
byggende screeningspro-
gram for livmoderhals-
kræft i Grønland, men der
var ikke indbygget en
evaluering af effekten af
screeningen i program-
met. Dette projekt om-
handler en analyse og be-
skrivelse af screeningens
kvalitet.
10-36.000 kroners
projekter
Den eneste, der har fået
det fulde beløb, han har
søgt om, er distriktslæge
Gert Mulvad fra Nuuk.
Han har søgt og fået
36.000 kroner til projek-
tet »Er der knogleskørhed
i Grønland?« Projektet
handler om, hvorvidt
grønlændere får tilstræk-
kelig soleksposition og
kalk til at forebygge.
knogleskørhed. I projek-
tet skal 200 grønlandske
kvinder i alderen 50-65 år
undersøges i samarbejde
med forskere i Canada.
Specialestuderende
Lone Nukåraq Møller i
København har fået
30.000 kroner for under-
søgelse af trikiner hos
den grønlandske befolk-
ning. De ansøgte 465.400
kroner skulle have været
støtte til løn i 26 måneder
i forhindelse med ansø-
gernes ph.d. studie. Det
ansøgte beløb overstiger
langt Rådets økonomiske
formåen og emnet for
undersøgelsen har ikke
høj prioritet. Rådet
ønsker dog at markere sin
interesse for projektet
med et mindre beløb.
Derudover er der tildelt
20.000 kroner til læge
Birger Aaen-Larsen fra
Spentrup til hans under-
søgelse af bømedødlighe-
den i Grønalnd.
20.000 kroner går også
til speciallæge Finn
Schultz Larsen i Frederi-
cia. Hans projekt kaldes
»Atopisk dermatitis i
Grønland.
Sygeplejerske Tordur
Niclasen fra Kuummiut
får 10.000 kroner til en
beskrivelse af alkoholfor-
bruget og dets negative
konsekvenser for sund-
hed og sociale forhold i
Kuummiut.
Distriktslæge Henning
Sloth Pedersen i Nuuk får
25.000 kroner til en
undersøgelse af hormon-
niveauet hos mænd.
Undersøgelsen skal vise
om en lav forekomst af
forstørrelse af prostata og
cancer i prostata skyldes
et lavt niveau af androge-
ne hormoner.