Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 5
GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. OKTOBER 1999-5
isertitsivut atomeqarajuttarput
Anniartitsinermut assinguneruvoq, illersuisoq oqarpoq
(PM) - Ikiaroomartumik pi-
nerluuteqarsimasup Nuummi
politeeqarfiup isertitsiviani
qaammatini pingasuni mat-
tunneqarsimanini pillugu
oqaluttuaa tusarnaarlugu
amiilaarnarporluunniit.
Tamanna 1991-imi pivoq,
pineqartulli illersuisua Finn
Meinel AG-mut oqarpoq suli
taamatut pisoqartartoq.
Nalunngilaa qaammatit sisa-
mat tikillugit isertitsivimmi
mattussaasoqartarsimasoq.
- Politiit pigaartuusut aala-
koortut tusaakattakkaanga-
mikkit oqaloqatigiissutit pi-
gaartunut atortakkavut qa-
miinnartarpaat, ikiaroornar-
tumik pinerluuteqarsimasoq
30-nik ukiulik oqaluttuarpoq.
- Assersuutigalugu quiar-
torniarluni pigaartoq atta-
veqarfigisinnaanngikkaanni
allatut ajomartumik isertitsi-
vimmi kuuffik teqeqqumiit-
toq atortariaqartarpoq.
Aneersitaaneq
Takorloorneqarsinnaavoq
nal. akunneri ingerlatillugit
ineeqqami isertitsivimmi 8
kvadratmeterisut angitigisu-
mi qanoq tipitsigilersinnaa-
soq. Isertitsivimmilu kuuin-
nartumik imeqanngilaq kuuf-
fimmut saligutaasinnaasu-
mik.
Ullut 103-t ingerlaneranni
ikiaroomartumik pinerluute-
qarsimasoq silamut aneersin-
neqartarsimanngilaq. Politiit
naakkinninneratigut mattun-
neqartoq politiit allaffiisa
ilaannut pujortariartortinne-
qartarsimavoq. Tamannalu
qulingiluariarluni pisimavoq.
Inuttullu eqqiluisaamissaq
aamma ajomakusoorpoq.
Ilaanni sapaatit akunneri pin-
gasut ingerlasinnaasarput ti-
gummineqartup uffarnissa-
mik akuerineqamissaanut.
Kisimiilluinnarneq
Kisimiilluinnarneq malun-
naateqarnerpaavoq. Qulli-
tuaq qilaamiippoq, taamaat-
tumik tarrajuttumi atuartaria-
qartarpoq. Qaammatini siul-
lerni marlunni tigummine-
qartoq radioqaranilu fjern-
syneqanngilaq. Aliikkutatua-
rai aviisit sapaatit akunnera-
nut saqqummersartut atuak-
kallu marlussuit.
Qujanartumik piffissap an-
nersaani isertitsivimmi kisi-
miittarpoq. Unnuami ataatsi-
mi ineeqqami pinngitsaaliisi-
masoq unnueqatigisimavaa.
Mattunneqartut allat ilaanni
unnueqatigisarpaat aalakoor-
tut marluk pingasulluunniit.
Nerisassat kissartut pi-
neqaatissinneqarsimasunut
inissiisarfiup igaffiani sulia-
rineqartarput, neriffissarlu
qaangiutereersoq aaneqartar-
lutik. Taakkukkaangamik
neqitaat nilloreersimasarput,
miseraalu mamarunarunnaa-
villuni issorsimasarlutik.
N aalliu tsitsinertut
- Pissutsit naalliutsitsinertut
ittut akuersaarneqarsinnaan-
ngillat, eqqartuussissuseri-
soq Finn Meinel oqarpoq.
Nuummi politeeqarfiup iser-
titsiviani pinerluuteqarsima-
sumut mattunneqarsimasu-
mut allamut illersuisutut taa-
matut tigummineqameq pil-
Isertitsigallartarfimmi natermi kuuffik allatut ajomartumik
ilaatigut tigummisaasup quiffigisariaqartarsimavaa.
Det var nødvendigt til tider at bruge risten i gulvet,
når den tissetrangen ikke længere kunne holdes tilbage.
lugu Nuup eqqartuussiviani
naammagittaalliorsimavoq.
Suliaq eqqartuussivimmi suli
suliarineqarpoq, pinerluute-
qarsimasorlu pineqaatissin-
neqarsimasunut inissiisar-
fimmut inigissaarfiunerusu-
mut nuunneqarsimavoq.
- Isertitsisarfiit sivikitsu-
mik inissinneqarfissatut
naatsorsuussaapput, soorlu
aalakoortunut silattorserta-
riaqartunut, politiillu pigaar-
tuusut mattunneqarsimasu-
nik sullissisussatut ilinniar-
tinneqarsimanngillat.
Finn Meinel isumaqarpoq
isertitsisarfiit pinerluuteqar-
simasunut mattussivigissal-
lugit inatsisinik unioqqutitsi-
nemsoq. Isumaqarpoq inuit
piginnaatitaaffii pillugit isu-
maqatigiissutip immikkoor-
tua 3 unioqqutinneqarsima-
soq. Tassani pineqarpoq iser-
titsisarfimmut matunneqarsi-
masoq persuttarneqassan-
ngitsoq imaluunniit kanngu-
narsaataasumik allamik pi-
neqassanngitsoq.
Dententioner benyttes ved
længerevarende tilbageholdelse
Det er torturlignende tilstande siger bisidder
(PM) - Det var rystende at
høre en hash-kriminel under
en retssag i Nuuk kredsret
fortælle om sit over tre
måneder lange ophold i en af
dentioneme på Nuuk politi-
station. Det var tilbage i
1991, men mandens bisidder
i nuværende sag Finn Meinel
siger til AG, at det stadig
forekommer. Han er bekendt
med, at folk har siddet tilba-
geholdt i dententionen i op til
fire måneder.
- Når de vagthavende poli-
tibetjente ikke længere gad
høre på fulderikkerne sluk-
kede de bare for anlægget,
som vi bragte til at kontakte
de vagthavende berettede
den 30-årige hashkriminelle.
- Når man så ikke kunne
påkalde sig de vagthavendes
opmærksomhed i forbindelse
med for eksempel toiletbe-
søg, var det nødvendigt at
benytte risten i det ene hjør-
ne af rummet.
Ni gårdture i løbet af 103
dage
Det er let at forestille sig,
hvilken stank der efterhån-
den blev i det højst otte kva-
dratmeter store rum som
timerne gik. Der er heller
ikke rindende vand i denten-
tioneme, så man eventuelt
kunne skylle risten.
I løbet af 103 dage kom
den hashkriminelle ikke
engang på gårdtur. Når poli-
tiet forbarmede sig over ham,
fik han lov til at sidde og
ryge en smøg i et af konto-
rerne. Det skete ni gange.
Det stod også slemt til
med den personlige hygiejne.
Der kunne somme tider gå op
til tre uger, før den tilbage-
holdte fik bevilget et bruse-
bad, så han. kunne vaske
detentionsstanken af sig.
Total isolation
Isolationen må have været
meget dominerende. Den
eneste lampe i rummet sidder
i loftet, så man må sidde i
halvmørke og læse. Den kri-
minelle havde ingen radio
eller fjernsyn de to første
måneder, han var tilbage-
holdt. Det eneste han havde
at adsprede sine tanker med
var to ugeblade, og nogle
bøger.
Heldigvis havde han de-
tentionen for sig selv det
meste af tiden. Han var kun
nødt til at dele den trange
plads med en voldtægtsfor-
byder en enkelt nat. Andre
tilbageholdte må til tider dele
celle med to tre fulderikker.
Det varme måltid, blev
leveret fra anstaltens køkken,
hvor den blev hentet et godt
stykke tid efter spisetid. Når
den nåede frem til den tilba-
geholdte var kødet koldt og
sovsen stiv og uappetitlig.
Torturlignende forhold
- Det er torturlignende for-
hold, der ikke kan accepteres
siger advokat Finn Meinel.
Han har som bisidder for en
anden kriminel, der for nylig
sad som tilbageholdt i en af
detentionerne i Nuuk klaget
til Nuuk kredsret over denne
form for tilbageholdelse.
Sagen verserer stadig i
kredsretten, men klienten
blev overflyttet til anstalten
for domfældte under mere
humane forhold.
- Detentionerne er bereg-
net til korte ophold, for
eksempel til berusere der
skal sove rusen ud, og de
vagthavende betjente er ikke
ansatte eller uddannede til at
tage sig af de tilbageholdte.
Finn Meinel mener ikke
det er lovligt, at benytte
detentionerne til tilbagehol-
delse af de kriminelle. Han
mener, at menneskerettighe-
deskonventionens artikel tre
bliver overtrådt. Indholdet i
artikel tre er, at tilbageholdte
ikke udsættes for tortur eller
udsættes for anden nedvær-
digende behandling.
Hasheemiaq emumasoq
Ikiaroomartumik tuniniaasarneq
naakkittaatsuliorfiullunilu
soqqusaatsuliorfiusarpoq
NUUK (PM) - Angut 30-
nik ukiulik ikiaroornartu-
mik pinerluuteqarsima-
soq sap. akunnerani ki-
ngullermi Nuup eqqar-
tuussiviani arlaleriarluni
oqartarpoq ikiaroomartu-
mik tuniniaasarneq naak-
kitsaatsuliorfiullunilu
soqqusaatsuliorfiusartoq.
Killisiorneqarnermini ar-
laleriarluni oqartarpoq
tuniniaasartut allat akuu-
sut kikkuunersut oqaati-
giumanagit. Atinik taasi-
umanngilaq, toqqaannar-
tumillu oqarluni ernu-
massuteqarluni. Sunali
ernumassutiginerlugu o-
qaatigiumanagu.
Politiillu paasiniaane-
ranni annertunerusumik
ikiuussinnaasimanngilaq.
Angut 30-nik ukiulik
eqqartuunneqaipoq julip
naalernerani ikiaroornar-
tumik 1,9 kilomik inimini
tigumiarsimasutut.
Qaammatini arfinilinni
pineqaatissinneqarsima-
sunut inissiisarfimmiit-
tussatut eqqartuunneqar-
poq, arsaarneqarluni
140.300 koruuninik ikia-
roornartumillu 910 gram-
imik.
Poortugaq
30-nik ukiulik ikiaroor-
nartumik tunineqarpoq
nassaassisimasumit, taas-
sumalu ikiaroornartoq
nassarsimavaa taskimi a-
miusumi, ikeranut toq-
qorlugu. Gramimut 200
koruuninik akeqarnissaa
isumaqatigiissutaasima-
voq. Taamaalilluni
Nuummi tiguneqarnerani
kilomut 200.000 koruuni-
nik akeqarpoq.
Politiinit tigusarine-
qannginnermini sap. a-
kunnerata ataatsip inger-
lanerani ikiaroornartoq
1 kilo tunisinnaasimavaa.
Politiit piumasaraat
qaammatini arfineq-mar-
lunni pineqaatissinne-
qarsimasunut inissiisar-
fimmiitinneqassasoq,
1991-imi ikiaroomartu-
mik pinerluuteqarsimane-
ra sakkortusaatissatut
isumaqarfigineqarmat.
Illersuisua Finn Meinel
isumaqarpoq taamaalior-
toqarsinnaanngitsoq, pi-
nerluutigisimasaa ukiut
tallimat sinnerlugit piso-
qaassuseqarmat.
- Ikiaroomartumik taa-
ma annertutigisumik ti-
gumiaqarneq qaammatini
tallimani arfinilinniluun-
niit pineqaatissiissutaa-
sarpoq.
Angut aamma eqqar-
tuunneqarpoq pigisanik
assigiinngitsunik tigusisi-
masutut, naak nalunngik-
karlugu tillitaasut.
Qaammatini arfinilinni
pineqaatissinneqarnini a-
ngutip akueraa.
Nervøs hashkriminel
Hashmiljøet er uden tvivl råt og
brutalt
NUUK(PM) - En 30-årig
hashkriminel gav i Nuuk
kredsret i sidste uge flere
gange udtryk for, at hash-
miljøet er et usædvanlig
råt miljø. Under afhørin-
gen sagde han op til flere
gange, at han ikke ville
udtale sig om de andre
implicerede. Han ville
ikke nævne navne og sag-
de direkte, at han var ner-
vøs. Den tiltalte kom dog
ikke nærmere ind på,
hvad eller hvem han var
nervøs for.
Han har heller ikke
været politiet til nogen
større hjælp under opkla-
ringsarbejdet.
Den 30-årige blev
dømt for at have modta-
get 1,9 kilo hash i sin lej-
lighed i Nuuk i slutnin-
gen af juli. Han blev
dømt et anstaltsophold på
seks måneder og fik kon-
fiskeret 140.300 kroner
samt 910 gram hash.
Pakket i lædertaske
Den 30-årige fik hashen
udleveret af en kurer, der
havde stoffet med i en læ-
dertaske, hvor pladerne
var gemt mellem foret og
yderlæderet. Der var
aftalt en pris på 200 kro-
ner pr. gram. Det giver en
kilopris på 200.000 kro-
ner ved levering i Nuuk.
Det tog den tiltalte en
uges tid, at afsætte et kilo
på gaden i Nuuk, før poli-
tiet anholdt ham.
Politiets påstand i den-
ne sag var syv måneder i
anstalten fordi de mente,
at hans tidligere hashkri-
minalitet, der ligger tilba-
ge i 1991, var en skær-
pende omstændighed.
Det, mente mandens
bisidder Finn Meinel,
ikke kunne være tilfæl-
det, når kriminaliteten
ligger mere end fem år
tilbage.
- For denne mængde er
taksten på fem eller seks
månder i en anstalt.
Manden blev også
dømt for at have modta-
get forskellige effekter,
på trods af, at han vidste
det var tyvekoster.
Manden modtog dom-
men på de seks måneder.