Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 18. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Sakkortuniaq susinnaajunnaartoq
SAKKORTUNIARIARLUNI IA-tut su-
sinnaajunnaameq. Oqariaasitoqaq siunis-
sami taamatut atomeqartassagunarpoq,
ullunimi kingullemi Inuit Ataqatigiit tu-
saamasaassutigilersimavaat sakkortuumik
iliuuseqariarlutik naammaginanngitsunik
angusaqartameq.
Sap. akunnerani kingullermi partiip siu-
lersuisuuneri suleqatigisamut Siumumut
allagaqarput tamanut ammasunik sakkor-
tuuliuutaasunik. Siumut upperineqarsin-
naanngilaq, tamannalu tunngavilemeqar-
poq pisuutitsissutigineqarmat Siumup eq-
qarsaatiginerugai ajunngitsorsiassat nam-
minerlu iluaqutissat, nuna innuttaasullu
tunulliullugit. IA-p isumaa malillugu Siu-
mup inatsisartunut ilaasortaatitai immin-
nut pingaartittuupput, isummertamerallu
aserorterisuuvoq suleqatigiinnermut. Siu-
mumi avissaartuuttoqarpoq, ilaasortat naa-
lasseraatsuupput aqutsisoqaratillu, inatsi-
sartunilu ilaasortaatitat immikkoomiaqati-
giinnut pingasunut-sisamanut avissimap-
put.
Tamanna tunngavigalugu Inuit Ataqati-
giit isumaqarput suleqatigiinneq ingerlaq-
qissinnaanngitsoq, piumasaralugulu inat-
sisartunut ilaasortaatitat Siumup nutaamik
aaqqissuussivigissagai, ingerlaannaq up-
pemarsaqqullugu Siumut tassaasoq partii
upperineqarsinnaasoq.
Maalaarutit taaneqartut saniatigut Inuit
Ataqatigiit naammaginngilaat Siumup eq-
qarsaatigisinnaammagu naalakkersuisunut
ilaasortaasimasup Mikael Petersen-ip ani-
ngaasaqamermut ataatsimiititamut siulit-
taasunngomissaata siunnersuutiginissaa.
Erseqqissumik takutissimavaa siulittaa-
sussatut piukkunnassuseqannginnini, IA
isumaqarpoq, siulittaasunngortinneqamis-
saalu mitallemerussasoq.
PISSUTSIT TAAMAAPPUT Siumup siu-
littaasua Jonathan Motzfeldt Finland-imit
utermat. Inuit Ataqatigiit tamanut saq-
qummiussillutik Siumumik nikanarsaasu-
mik isomartorsiomerat pissutigalugu isu-
maqatigeeqqilemissaq suliassaavoq ajor-
nakusoortutut isikkoqartoq.
Taava unnuk ataasiinnaq atorlugu oqalo-
qatigiipput, taamalu angullugu »suleqati-
giinnissamut tunngavissaq naammaginar-
toq«, taassumalu imaraa naalakkersuisoo-
qatigiinnissamut isumaqatigiissut nu-taan-
ngitsoq, isumaqatigiissutillu ilassutaa par-
tiit siunissami qanoq ilillutik oqaloqati-
giittamissaannik imaqartoq.
Tamanna uppemanngilaq.
Inuit Ataqatigiit annertuumik piumasa-
qaataat akueriumallugit Siumut iliuuse-
qarsimanngilaq. Partiit naalakkersuisuuti-
taqartut inatsisartunut ilaasortaatitaasa
akomanni qanoq ililluni oqaloqatigiittar-
nissaq isumaqatigiissutaavoq. Kisianni
Siumut pingaarutilinnik annertuunillu nas-
sueruteqarsimanngilaq, IA-p sakkortuu-
mik isomartorsiomeranut akuersaarutaa-
sinnaasunik.
Tamannalu sumut atussavarput?
SAP. AKUNNERATA ataatsip matuma
sioma Inuit Ataqatigiit isumaqarput Siu-
mup naalakkersuisuni suleqatiginissaanut
tunngavissaqanngitsoq. Tamatuma kingor-
na pisut piviusut pissutsit allangor-
tissimanngilaat. Partiit marluusut siulittaa-
suisa isumaqatigiinniamermi »angune-
qartut« uppemarsarsinnaanngilaat suleqa-
tigiinnissamut tunngaviusoq Inuit Ataqati-
giit kissaatigisaattut pisimanersoq.
Taamaattumik IA illaruaatissaavoq. Ta-
mannalu eqqortuliomeruvoq, tassami par-
tiip innuttaasut illaruaatissanngortissima-
vai, isumakkeerfiginnikkumannginneq an-
nertuumik pilersinniarsimallugu, taamalu
suleqatigiinneq atorunnaarsinniarlugu.
IA-p upperineqarsinnaanini ajomar-
torsiutigilerpaa, partii annertuumik akor-
nusemeqamissamik naviasaarimmat, im-
minullu iluartuutinniarluni ileqqorissaar-
neq eqqarsaatigalugu Siumut pisuutillugu
inuk kisiat eqqarsaatigalugu politikeqar-
nerarlugu atortoriussaarutit kisiisa piniar-
lugit. Qanoq ililluni partii qinersisartunit
tullianik upperineqassava.
IA suaarpoq »Amaroq aggerpoq«!
Amarorli takkutinngilaq. Sumilluunniit
pisoqanngilaq - aserterutaasumik ingerla-
teqqinneqarsinnaasumilluunniit. Taamatut
akerleriissuteqameq pinngitsoorsimasin-
naagaluarpoq.
AAMMA SIUMUP upperineqarnissaq
ajornartorsiutigaa. Partii annertuumik
nikanarsameqarpoq, qimmitulli masattutut
meqquni issuttuullugit - taava suut tamar-
mik ajorunnaarput. Siumup inatsisartunut
ilaasortaatitaasa namminneq ajunngit-
sorsiassatik soqutiginerullugit innuttaasut
tunulliullugit iliuuseqarsimanerat ilu-
moorpat, taava isornartorsiut ilumuun-
nginnerassagaluarpaat, IA-lu qinnuigalu-
gu partiip oqamiamera uppemarsaqqullu-
gu. Pisuutitsinerit sakkortuut qinersisartul-
lu paasisariaqarpaat tamanna ilumoortor-
taqamersoq.
Partiimi politikerit nuimasut taama an-
nertutigisumik nikanarsameqamerat pisin-
naammat ippinnarpoq kanngunarsaataal-
lunilu, taakkulu pisuunngitsutut saqqum-
miussiumanngillat. Tamanna qaangissal-
lugu ajornannginnerusimassagaluarpoq,
Mikael-ip nukittunerusunut sorsunnera-
ninngamit.
PARTIIT NAALAKKERSUISUUTITA-
QARTUT isumaqatigiinniameranni angu-
sat tunngavissaanngillat isumakkeerfige-
qatigiinnermut maannakkut pisumut. Naa-
lakkersuisutut politikeqameq isumaqati-
giissutigigunikku tamanna pisimasariaqa-
raluarpoq sap. akunnerata ataatsip matuma
sioma - innuttaasut akuliutinngikkaluarlu-
git, sap. akunnerata ataatsip matuma
siorna IA-p inersimarpalaanngitsumik
nukappiarapiluttullu pissusilersorluni aal-
lartissimasai.
Tamannami illamaannarpoq. Qaqugu-
mistaava tullianik akerlereeqqilissappat...
Som trold af en æske
OP SOM TROLD af en æske og ned som
IA. Sådan bliver det gamle ordsprog nok
brugt i fremtiden, for er der noget Inuit
Ataqatigiit har gjort sig kendt på de sidste
dage, så er det dramatisk udspil og ydmy-
ge resultater.
I sidste uge sendte partiets hovedbesty-
relse et åbent brev med en regulær band-
bulle til samarbejdspartneren Siumut. Par-
tiet var simpelthen utroværdigt, og det
blev begrundet med beskyldninger om, at
Siumut tænker mere på frynsegoder og
personlige fordele end landets og borger-
nes vel. Siumuts landstingspolitikere er
efter IA’s mening selvtilstrækkelige, og
deres holdninger er dræbende og øde-
læggende for samarbejdet. Siumut står
splittet og uden egentlig gruppedisciplin
og ledelse og optræder med tre-fire stri-
dende fraktioner alene i landstingsgrup-
pen.
Inuit Ataqatigiit så sig på den baggrund
ikke i stand til at fortsætte samarbejdet og
forlangte, at Siumut iværksætter en rekon-
struktion af landstingsgruppen, som med
det samme dokumenterer, at Siumut igen
er et troværdigt parti.
Udover de nævnte klagepunkter faldt
det Inuit Ataqatigiit for brystet, at Siumut
overhovedet kan drømme om at foreslå
tidligere landsstyremedlem Mikael Peter-
sen som formand for finansudvalget. Han
har med al tydelighed demonstreret, at han
ikke er egnet til posten, mener IA, og det
ville være en hån mod al rimelighed at
gøre ham til formand alligevel.
SÅDAN VAR LINIERNE trukket op, da
Siumut-formanden, Jonathan Motzfeldt,
kom hjem fra Finland. Det forekom uden
videre at være en meget vanskelig opgave
at finde fælles fodslag efter Inuit Ataqati-
giits offentlige og meget ydmygende kritik
af Siumut.
Men så snakkede de sammen en enkelt
aften og nåede frem til et »tilfredsstillende
samarbejdsgrundlag«, der består af den
gamle koalitionsaftale og en tillægsaftale,
der beskriver, hvordan partierne skal snak-
ke sammen i fremtiden.
Det er ikke troværdigt.
Siumut har ikke foretaget sig noget, der
imødekommer Inuit Ataqatigiits vidtræk-
kende krav. Der er aftalt en metode at
kommunikere på internt mellem landssty-
repartiemes landstingsgrupper. Men Siu-
mut har ikke givet væsentlige og tunge
indrømmelser, som kan imødekomme IA’s
sønderlemmende kritik i øvrigt.
Og hvad kan vi så få ud af det?
FOR EN UGE SIDEN mente Inuit Ataqat-
igiit, at der ikke var grundlag for landssty-
resamarbejde med Siumut. De virkelige
begivenheder siden har ikke ændret ved
situationen. De opnåede »resultater« af
forhandlingerne mellem de to partiledelser
har ikke kunne dokumentere, at samar-
bejdsgrundlaget nu er, som Inuit Ataqati-
giit vil have det.
Derfor er IA til grin. Og det er retfærdigt
nok, eftersom partiet har gjort grin med
offentligheden og pacet en stemning frem
om uforsonlighed og sprængning af sam-
arbejdet.
IA har skaffet sig et gedigent troværdig-
hedsproblem, når partiet kan fare frem
med bål og brand og selvretfærdige moral-
ske opstød over Siumuts påstående per-
sonpolitiske dans om guldkalven. Hvor-
dan skal vælgerne kunne tage partiet
alvorlig en anden gang.
IA råbte »Ulven kommer«! Men ulven
kom ikke. Der skete ikke noget som helst
- hverken destruktivt eller opbyggeligt. Vi
kunne godt have været al den ballade for-
uden.
MEN OGSÅ Siumut har et troværdig-
hedsproblem. Partiet har fået den værst
tænkelig møg-spand i hovedet, men ryster
sig bare som en hund i regnvejr - og så er
alt godt. Hvis det ikke er rigtigt, at Siu-
muts landstingsgruppe er mere interesseret
i personligt fryns end landets ve og vel, så
burde de have manet kritikken i jorden og
bedt IA om at dokumentere partiets
påstande. Det er da for Pokker alvorlige
beskyldninger, og vælgerne må da vide,
om de har noget på sig.
Det er pinligt og ydmygende, at det er
muligt i den grad at dynge skidt i hovedet
på det førende partis politikere, uden at de
gør noget for at rense sig. Det havde for-
håbentlig været mere overkommeligt end
den bedrøvelige ridder Mikaels ulige
kamp mod vejrmøllerne.
RESULTATET af forhandlingerne mellem
de to landsstyrepartier begrunder ikke den
forsoning, der nu er sket. Hvis partierne er
enige om landsstyrepolitikken, kunne de
lige så godt have været det for en uge
siden - uden at indblande offentligheden i
de umodne, drengebandelignende tumul-
ter, som IA satte i gang for godt en uge
siden.
Det er simpelthen for latterligt. Gad
vidst, hvornår der bliver ballade næste
gang...