Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. NOVEMBER 1999 • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Lad os få løgnene afdækket
Nikolaj Knudsen og
Kunak Lorentzen,
formand og næstformand for
Siumut i Paamiut
Siumut Paamiut har under et
bestyrelsesmøde den 10.Il
besluttet at knytte bemærk-
ninger til de udtalelser, der
fra landsstyrekoalitionen og
oppositionen er faldet i den
senere tid vedrørende det
sidste landstingsmøde.
Først vil vi over for hoved-
bestyrelsen i Siumut påpege,
at det er meget uheldigt, at
denne ikke er med i debatten,
hvis man kan kalde det for en
debat. Dette har medført, at
»diskusionen« bliver meget
ensidig. Vi skal også påpege
pressen, da vi mener, at den
ikke går i dybden og under-
søger sagerne til bunds og
virker uinteresseret i at »pak-
ke del hele ud«. Som eksem-
pel skal vi nævne landstings-
formandens påstand om, at
han måtte søge sin afsked,
fordi han ikke kunne arbejde
sammen med løgnere, som
han kaldte sine medfor-
mænd. Efter denne udtalelse
har man ikke været interesse-
ret i at forfølge sagen nærme-
re. Man har i hvert fald ikke
forfulgt, om den beskyldning
har haft noget på sig.
Hårde ord, kraftige be-
Nunaqarfimmiut
periamssaajameqarput
Allattoq Mads P. Grønvold,
Kattusseqatigiit
Ulluni kingullerni pisut tun-
ngavigalugit, tassa Ilulissat
nunaqarfianni Oqaatsuni,
Royal Greenland-ip aalisak-
kerivii marluk, Ilulissani ta-
kornariarnermik ingerlatalin-
nut tunineqarput, uffali nuna-
qarfimmi innuttaasut ilaasa
aalisakkeriviit pisiariniarlu-
git neqerooruteqarsimaga-
luartut, nunaqarfimminni aa-
lisakkanut tunitsiveqaannar-
nissartik anguniarlugu ilu-
ngersuuteqarlutik. Taamaa-
liornikkut nunaqarfimmi in-
nuttaasut ilaasa suliffissaqar-
nissaat qularnaarneqarsin-
naagaluarmat.
Inatsisartut ataatsimiinne-
rata nalaani Royal Green-
land-ip atorfilittai inatsisartut
aalisarnermut ataatsimiitita-
liaannit isumaqatiginiarne-
qarput. Ilanngullugu eqqaa-
neqarpoq Oqaatsuni aalisak-
keriviit nunaqarfimmi innut-
taasut pisiarisinnaagaat ko-
ruunit 20.000-it qulaallugit
neqerooruteqarunik, kisian-
nili qulaallugit neqeroorute-
qarmata tusaleriallaripput
Ilulissani takornariarnermik
ingerlatalinnit pisiarineqar-
tut.
Inatsisartut aalisarnermut
ataatsimiititaliaanni ilaasor-
tatut pissutsit taamaattut
akuersaarsinnaanngilakka,
makku pissutigalugit: Siunis-
sami nunaqarfinni aalisakke-
riviit Royal Greenland-imit
pigineqartut taama tunine-
qartassappata, nunaqarfim-
miut aalisakkerivinnik tigu-
serusuttut qulaatiinnarlugit
Royal Greenland-ip iliornera
Kattusseqatigiinnit akuer-
saarsinnaanngilarput.
Maannakkut nunaqarfinni
amerlasuuni aalisakkeriviit
atomeqaratik uninngaannar-
tut amerlavallaaqaat, uffa nu-
naqarfiit ilaasa saannguini
aalisakkat amerlasoorpassuit
tunitsivissaqartinneqanngit-
sut, taamaattumik nunaqar-
finni aalisakkeriviit atorluar-
niarlugit maannakkorniit suli
pitsaanerusumik pilersaaru-
siorfigineqartariaqartut, nu-
naqarfittut ingerlaqqissappa-
ta, aammalumi ingerlaqqitta-
riaqarmata.
Hvorfor skal vi spise
sæler med PCB
Læge Gert Mulvad
Følger PCB indholdet i lan-
dets befolkning, gennem
AMAP samarbejdet, i de sid-
ste 10 år.
Hvorfor skal vi spise sæler
med PCB?
Det er fordi vi kan lide
sæler.
Det er fordi alternativet ik-
ke er bedre.
Verdenen har nu engang
forurenet havene så også sæ-
lerne indeholder PCB, men vi
er glad for at vi bor i Grøn-
land for sammenligner vi ind-
holdet af PCB i vore sæler
med sæler fra Østersøen, så er
niveauet 1000 gange mindre.
Vi bliver selvfølgelig ban-
ge, når vi hører at sælen
indeholder PCB, men hvor-
dan påvirker den gensple-
jesede majs og hormonbøf-
ferne samt salmonella kyllin-
gemixen, hvis det skal være
vores alternativ.
Vi vil selvfølgelig følge
konsekvensen af PCB ni-
veauerne, men vi vil ikke fin-
de os 1 når der forsøges re-
duktion i vores fangstkvoter
med argumentation i PCB
indholdet.
Vi ligger krop til under-
søgelser af konsekvenserne,
for at få mere viden.
Vi respekterer en natur der
også brødføder os, og vi vil
være med til at bekæmpe for-
ureningen.
Vi er glad for at vi lever i
den reneste del af verdenen,
med de reneste produkter fra
havet, men vi må erkende, at
vi møder forureningsspøgel-
set i den øverste del af føde-
kæden.
Vores viden om dette spø-
gelse er begrænset, og derfor
frygter vi det. Vejen ud af
denne frygt er viden, så vi
kan handle uden frygt.
I dag har vi så meget vi-
den, at vi ved hvor forurenin-
gen stammer fra, og hvilke
fødevarer og fangstdyr der er
mest forurenede.
Vi ved, at man ikke bliver
syg, men at der kan være
nogle langsigtede helbreds-
effekter. Hvis disse skulle
sammenlignes med for ek-
sempel rygningens effekt, så
er det så minimalt hvad PCB
indholdet betyder. Skal det
sammenlignes med hormon-
bøffer så tror jeg det går lige
op.
Grønland har med de øvri-
ge arktiske lande prioriteret
vuderingen af forureningens
konsekvenser meget højt. Et
samarbejde der løbende vur-
derer og rådgiver er til stede,
som også Grønland kan
trække på.
En samlet vurdering med
udgangspunkt i vores land og
vores liv kan vi kun selv tage.
Min vurdering gennem
mange diskussioner her i lan-
det og med specialisterne i
kost ernæring og forurening:
- Giv viden om forurenin-
gen og ernæring, så er jeg
sikker på, at den enkelte vil
være den bedste til at vudere
sine egne livs og kostvaner,
og så er det vigtigt at appetit-
ten er god når suaasat sættes
på bordet.
- Der hvor kræfterne for al-
vor skal lægges er i bekæm-
pelse af forureningen.
God appetit,jeg spiser selv
sælen med stor fornøjelse.
skyldninger, en meget kraftig
nedgøring af medlemmer i
landets højeste demokratiske
institution. Hvis Johan Lund
Olsen er blevet tvunget til at
søge sin afsked på grund af
løgn og intriger, må det være
hans pligt at indgive stæv-
ning over for disse løgnere,
da han som folekvalgt i lan-
dets højeste embede har pligt
til al forsvare, at systemet
fungerer korrket, ærligt, ret-
færdigt og demokratisk. Vi
selv tror ikke en disse på, at
de omtalte politikere er løg-
nere og intriganter. At sagen
med det samme ikke bliver
overgivet til retten, fortolker
vi således, at Johan Lund
Olsen ikke har haft grundlag
for at gøre det, men at den
egentlige grund til fratrædel-
sen er, at han simpelthen
ikke kan fungere som for-
mand for denne instans. På
den anden side skal vi over
for de, der er blevet kaldt for
løgnere foreslå at stævne
Johan Lund Olsen for ære-
krænkelse.
Med hensyn til Mikael
Petersen mener vi, at pres-
sens dom og straf er et udtrk
for anarkistiske tilstande.
Han bliver fremstillet som en
kriminel svindler, hvor
Qanorooq den 10.11 ligefrem
udtrykte, at han burde skam-
me sig over at arbejde videre
i Landstinget. Sagen ved-
rørende Mikael Petersen med
bemærkninger og Mikael
Petersens afsked som lands-
styremedlem er i revisionsud-
valget taget til efterretning og
videresendt til lovudvalget til
nærmere vurdering.
Hvem har i den forbindel-
se afsagt dom over Mikeal
Petersen som kriminel, som
skal straffes? At han er ble-
vet dømt og skal straffes
kommer til udtryk, at han bli-
ver fremstillet som sådan og
at man vil forhindre manden
i at arbejde videre i Landstin-
get. Hvem har afgjort straf-
udmålingen? Hvad bliver
straffen? Hvem har siddet i
dommerpanellet? Har den
dømte og straffede nogen
forsvarere?
Hvordan er et landsstyre-
medlems kompetence til at
rokere bevillingerne inden
for sit område? Dette, da den
egentlige grund i forhold til
Mikael Petersen sagen mulig-
vis er dispositioner af budget-
og regnskabsteknisk art.
Kan en formand for en
arbejdsgruppe eller udvalg
blive siddende som formand,
hvis vedkommende ikke kan
videreføre gruppens/udval-
gets beslutninger/politik?
Dette, da vi tror, at det er den
egenlige grund til Johan
Lund Olsens afsked. Vi
mener, at folkets medbe-
stemmelsesret har en stor
betydning i vores samfund,
derfor har en formand for et
hvilket som helst organ pligt
til at videreføre den politik,
som flertal let i gruppen har.
Formænd/ledere skal kunne
samle forskellige synspunk-
ter og derved have sit leder-
skab respekteret af gruppen.
At have en tillidspost inden
for det demokratiske system
forpligter - dette er selve
grundlaget for demokratiet.
Lad sagerne få den korrek-
te behandling; lad os få løg-
nene afdækket uden den
mindste tvivl, og lad os få
afdækket svindelnumre og
lad disse få de retfærdige
konsekvenser for svindlerne!
SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIK
JERN- OG METALSKOLEN
BOX 29 • 3900 NUUK ■ TLF. 32 12 68 • FAX 32 20 23
Qinnuteqarit, sapinngilatit jjj
Saviminilerinermik llinniarfimmi FORBEREDELSES-
PIÅREERSAATAASUMIK KURSUS
PIKKORISSARNE Q På Jern- & Metalskolen
Siunertaa:
Pikkorisartup sarfakitsulerisutut
sarfartuulerisutut maskinistitut,
mellemteknikeritullu ilinniartun-
ngorsinnaalernissaanut atuagar-
sukkatigut ilisimasaqalernissaq.
Formål:
Vil du være elektriker, elektronik-
mekaniker, teknikker eller maski-
nist, så kan du på dette kursus
opnå de teoretiske forudsætninger
for at kunne optages på disse
uddannelser.
Piumasaqaatit:
Meeqqat atuarfianni 11 klasse-mi
imaluunniit allamik assingusumik
naammaginartumik angusaqarluni
atuarsimaneq, faginili qallunaa-
toornermi, tuluttoornermi, fysik/
kemi-mi aamma kisitsineq/mate-
matik-imi minnerpaamik karakteri
6 anguneqarsimassalluni.
Aallartinneq/Naggataarneq:
Ataasinngorneq 10. januar 2000
Qinnuteqarnissamut
killissarititaq:
Marlunngorneq 1. december 1999
Adgangskrav:
Folkeskolens 11. Klasse ( FSA)
eller anden tilsvarende skolegang
med tilfredsstillende resultat, dog
mindst med karakteren 6 i fagene
dansk, engelsk, fysik/kemi og
regning/matematik.
Start/Slut:
Mandag d. 10 januar 2000
Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 1. december 1999
Qinnuteqarnissamut
immersugassaq:
Kommunimi angerlarsimaffigisami
Kultureqarnermut atuartitaaner-
mullu Ingerlatsivik.
Erseqqinnerusumik
paasissutissat:
llinniagaqarnermik siunnersuisoq
Ulla Broberg.
Ansøgningsskema:
Kultur- og Undervisningsforvalt-
ningen i hjemkommunen.
Yderligere oplysninger:
Studievejleder Ulla Broberg
om og vær med, du kan godt