Atuagagdliutit - 18.11.1999, Qupperneq 10

10 • TORSDAG 18. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
- Nanoq
pisassarput
suli
takun-
ngilarput,
Martin
Proctor
Dansk Olie
& Naturgas-
imeersoq
oqarpoq.
- Vi har
endnu ikke
set bjørnen,
siger Martin
Procter fra
Dansk Olie
og Naturgas
Vi har endnu ikke set den
bjørn, hvis skind vi vil sælge
Men det er bjørnespor, vi følger,
siger Dansk Olie og Naturgas og Nuna Oil
NUUK(JB) - Man skal ikke
sælge skindet, før bjørnen er
skudt, sagde funktionschef
Martin Procter fra Dansk
Olie- og Naturgas ved et
seminar i Katuaq tirsdags
formiddag. - Og vi har end
ikke set bjørnen endnu.
Han gentog sin ligning
under et besøg på AG umid-
delbart efter seminaret. Bjør-
nens skind står for brugbare
naturgasforekomester, og
bjørnen må vel være sikre
tegn på, at gassen findes.
AG: - Har I heller ikke
fundet bjømespor?
- Joh, det har vi vel, men
for at blive i billedsproget, så
kan det stamme fra en død
bjørn, siger Martin Procter
og Hans Duus Jørgensen
(NunaOil), som også var
med på AG.
Der er altså langt igen, før
Grønland kan kippe med fla-
get for at fejre et vigtigt fund
i undergrunden. Men når tin-
gene begynder at ske, går de
stærkt, og det gælder om at
være forberedt.
Ti års horisont
Og det var det, seminaret i
Katuaq handlede om. Bag-
grunden var, at Statoil-grup-
pen i maj eller juni starter en
efterforskningsboring ud for
Fyllas Banke. Jævnfør histo-
rien om bjørnen er det ikke
til på forhånd at sige, hvor-
dan boringen forløber, men
der er alligevel grund til at
være forberedt. For hvis der
findes olie eller naturgas, så
kan det får meget stor betyd-
ning for Grønland. Og om-
væltningerne i samfundet
kan blive så voldsomme, at
vi må i fuld gang med at sik-
re os mod de mest negative
påvirkninger.
Martin Procter forklarer til
AG, at boringen til sommer -
og den fem års undersøgel-
sesfase, der følger efter et
eventuelt fund, næppe vil
involvere det grønlandske
samfund nævneværdigt. Der
bliver naturligvis brug for
både boliger og servicering i
et vist omfang, men ikke
noget, der virkelig rykker.
Først i »byggefasen«, der føl-
ger efter den endelige beslut-
ning om at starte en produkti-
on, vil der for alvor blive
brug for lokal arbejdskraft og
lokale tjenesteydelser.
5-700 lokale med til
byggeriet
I byggefasen skal der be-
skæftiges cirka 1.000 mand,
hvoraf en trediedel kan være
lokale, og herudover bliver
der brug for 300-400 menne-
sker i service-brancherne på
land.
Når anlægget er færdig-
bygget, skal det holdes i
gang, og til driften kræver en
kapacitet på cirka 100 men-
nesker, som alle kan være
lokale.
Hertil kommer desuden en
eksport på fem-otte milliar-
der kroner, af hvilke der fra
starten erlægges en royalty
til hjemmestyret på cirka to
procent - eller 100 millioner.
Når så anlægget er betalt og
begynder at give overskud,
vil selskabsskatten blive cir-
ka en milliard om året.
Husk bjørnen
Inden begejstringen tager
overhånd på kontoret, husker
Martin Procter os på den med
bjørnen, og hans makker
Hans Duus Jørgensen synes,
vi i stedet skal snakke om
uddannelse og grønlandsk
deltagelse.
- Det er vigtigt for os at
sende signaler om, at vi i
samarbejde med hjemmesty-
ret vil gøre alt, hvad der er
muligt for at inddrage be-
folkningen. Det skal ske gen-
nem uddannelse, og det kom-
mer ikke bare til at betyde
noget for vores branche. Det
vil være med til at forbedre
niveauet indenfor uddannel-
sesområdet generelt.
- Det er udviklingen - også
andre steder i verden - at sel-
skaberne arbejder sammen
med de respektive lande om,
at olie- og gasudvinding
kommer beskæftigelsen til
gode, og at selve aktiviteten
foregår på samarbejdsbasis.
Samfundet påvirkes
- Nogle steder i verden ser
man ganske vist, at selska-
berne organiserer sig i isole-
rede enklaver uden indblan-
ding fra det omkringliggende
samfund, siger Hans Duus
Jørgensen. - Men det er
sjældnere og sjældnere. Og
det viser sig da også, at det er
klart en fordel for det omgi-
vende samfund at være med i
projekterne, ikke blot for den
øjeblikkelige beskæftigelses
skyld, men fordi de er med til
at trække samfundsområder
og -aktiviteter med frem.
Både Duus Jørgensen og
Procter understreger, at olie-
og gasudvinding påvirker de
samfund, der lægger under-
grund til. Også derfor er det
vigtigt at forberede sig, og
selvom tidshorisonten er cir-
ka 10 år, inden det for alvor
kan gå løs, så er det nu,
»toget kører«.
Danmarks billigste billeje!
Model eksempler 1 uge 1 md.
Hat Punto 1.2,3-d 1.980.- 4.950-
Ford Escort 1.4,3-d. 2.180- 5.450.-
VW Golf 1.6,5-d 2.380.- 5.950.-
VW Passat stw 2.780.- 6.950.-
| Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt efter 15. august 1999 |
Alle priser er incl. moms 1100 km/uge. 4000 km/md. fuld forsikring
og fri levering overalt i Danmark.
TaxFrcc
Carsi^-
Molmarksvej 159
DK - 5700 Svendborg
Til + 45 62 21 81 44 • Telefax. + 45 62 21 81 43
E-mail; eh<9 taxlreecars.dk - Homepage www.taxfreecars.dk
Nanoq ameerutissarput suli
takunngilarput
Kisianni nannumik tussangaqarpugut,
Dansk Olie & Naturgas aamma NunaOil oqarput
NUUK(JB) - Nanoq suli pi-
sarineqanngitsoq amia tune-
reerneqarsinnaanngilaq,
Dansk Olie & Natuargas-ip
ingerlatsinermi pisortaa,
Martin Procter marlunngor-
mat ullaap tungaani Katuami
isumasioqatigiisitsinermi o-
qarpoq. - Suliluunniimmi
nannumik takunngilagul.
Isumasioqatigiinnerup ki-
ngunitsianngua AG-mut pu-
laarnermini tamanna uteq-
qippaa. Ameq tassaavoq pin-
ngortitami gasseqarfiit ator-
luarsinnaasut, nanorlu tas-
saalluni gassip pigineqarne-
ranut takussutissatut qulak-
keerisoq.
AG: - Nannulluunniit tu-
maanik tumisinngilasi?
- Aap, tumisivugut, kisian-
ni aamma nanoq tumisisar-
pul toqoreersimasinnaavoq,
Martin Proctor aamma Hans
Duus Jørgensen (NunaOil),
AG-mut pulaaqataasoq oqar-
put.
Taamaammat erfalasup a-
munissaanut piffissaq unga-
sissinnaavoq. Pisoqalerpalli
suut tamarmik sukkasooru-
jussuarmik pilertussaammata
piareersimasoqartariaqarpoq.
Suli ukiut qulit
Tamannaliuna Katuami isu-
masioqatigiisitsinermi pine-
qartoq. Tamatumani tunnga-
viuvoq Statoil-ip majimi ju-
nimiluunniit Fyllap Ikkanne-
rani qillerilluini misissuiler-
nissaa. Qanoq pillugu oqalut-
tuaq tunngavigalugu qilleri-
nerup kingunissaa siumoor-
tumik oqaatigiuminaappoq,
taamaakkaluartorli piareersi-
manissamul tunngavissaqar-
luarpoq. Uuliamimmi gassi-
milluunniit nassaartoqaralu-
arpat, tamanna Kalaallit Nu-
naannut pingaaruteqarluar-
tussaavoq. Inuiaqatigiinnilu
allanngornerit annertoorsuu-
sinnaammata, sunniuteqar-
nerlunnerpaasussanut pia-
reersarluta aallartittariaqar-
pugut.
Martin Proctor AG-mut
nassuiaavoq aasamut qinne-
rinissaq - nassaartoqassap-
pallu kingornagut ukiuni tal-
limani misissuinissat - inuia-
qatigiinnul kalaallinut sunni-
uteqangaatsiartussaanngit-
sut. Soorunami inissanik kif-
fartuussinernillu pisariaqar-
titsisoqassaaq, malunna-
ngaanngitsumilli. Aatsaat tu-
nisassiulernissamik aalaja-
ngertoqarluni »sanaartorto-
qalerpat« najukkamil suli-
sussanik kiffartuussisussanil-
lu atorfissaqartitsisoqarlua-
lissaaq.
Sanaartornermi naju-
gaqavissut 5-700-t
Sanaartornerup nalaani inuit
1.000-il missaat sulisorine-
qassapput, taakku pingajo-
rarterutaal najugaqavissuus-
sallutik, taakkulu saniatigut
nunamit kiffartuunneqarner-
mi inuit 300-400-t atorfissa-
qartinneqassallutik.
Sanaartornerli naammas-
sippat tamanna killiffiussan-
ngilaq, ingerlaqqinnissaa-
nummi inuit 100-t missaat
najugaqavissooratarsinnaa-
sut atorfissaqarlinneqartus-
saapput.
Taakku saniatigut avam-
mut tuniniaanermi 5-8 milli-
arder koruunit isertitassanut
ilaapput, taakkunanngalu 2
procentit missaat - imaluun-
niit 100 millionit- naalagaaf-
fiup Namminersornerullutik
Oqartussanut tutsittassavai.
Sanaartugaq tamakkerluni
imminut akilereeruni sinne-
qartoorfiusinnaalissaaq, taa-
maalillunilu ingerlatseqati-
giiffiup akileraarutaanit iser-
titat ukiumut milliardip a-
taatsip missaanniittalissallu-
ni.
Nanoq eqqaamallugu
Isumalluarpallaalinnginnit-
sinni Martin Proctor-ip na-
noq pillugu oqaluttuamik eq-
qaasippaatigut, suleqataalu
Hans Duus Jørgensen isuma-
qarnerarpoq, ilinniartitaaneq
kalaallillu suleqataanissaat
eqqarsaatigisariaqarivut.
- Uatsinnut pingaaruteqar-
poq erseqqissassallugu,
Namminersornerullutik O-
qartussat suleqatigalugit pi-
sinnaasarpul tamaat inuiaqa-
tigiit ilaatinneqarnissaat su-
lissutiginiaralsigu. Tamanna
ilinniartilaanikkut pissaaq,
suliaqarfitsinnuinnaanngit-
sorlu iluaqutissanngussallu-
ni. Aammattaaq ilinniartitaa-
neq tamakkiisoq isigalugu
tamatumunnga pitsanngui-
sussaavoq.
- Ineriartorneq taamaap-
poq - aamma nunarsuarmi
sumiiffinni allani - ingerlat-
seqatigiiffiil nunat suleqataa-
sut peqatigalugit uuliamik
gassimillu piiaanerat sulias-
saqartitsinermut iluaqutaa-
sarpoq, suliaqarnerlu suleqa-
tigiinnikkut ingerlanneqar-
tarluni.
Inuiaqatigiit
sunnigaassapput
- Nunarsuarmi sumiiffiit i-
laanni ingerlatseqatigiiffiit
immikkoorlutik kattuttarne-
rat takussaasaraluarpoq, ava-
tangiisaasunit akuliuffigine-
qaratik ingerlasarlutik Hans
Duus Jørgensen oqarpoq. -
Tamakkuli qaqutiguuleriar-
torput. Aammami paasine-
qarsimavoq avatangiisaasut
akuliutsinneqartarneri ilua-
qutaasartoq, tamatumani su-
liassaqaannarsinnaaneq eq-
qarsaatiginagu, aammali su-
liassaqarfinni amerlasuuni
pitsannguisitseqataasin-
naammat.
Duus Jørgensen-ip Proc-
tor-illu erseqqissaatigaat, i-
nuiaqatigiit gassimik piiaavi-
usut sunnigaasarmata. Taa-
maammattaarlu suliassat aal-
lartilluarnissaannut ukiut qu-
lit ingerlasinnaagaluartut
maanna piareersalereernis-
saq pingaaruteqartoq.
- Najugaqavissut ilinniartitaanerani suleqataassaagut, Hans Duus Jørgensen, NunaOil, oqarpoq.
- Vi skal være med til at uddanne lokal arbejdskraft, forklarer Hans Duus Jørgensen, NunaOil.
ASS./ FOTO: AG