Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 18. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Heidi, det er ikke et forsøg på at såre dig
Vedrørende artikel af stud. psyk. Heidi Lindholm-Reiding i AG nr. 86 tirsdag 9. nov. 1999
(Olga og Otto taler som fra "talerstolen"
Af Olga Poulsen
Heidi, du undrer dig over, at
du endnu en gang er blevet
såret. Hvis jeg personligt har
såret dig, så vil jeg sige und-
skyld, for det har aldrig været
min hensigt at såre nogen. Jeg
skal også understrege, at vi
har det mål i Inuit Ataqatigiit
at højne respekten for place-
ringen af vort sprog (dvs. det
grønlandske sprog) som
hovedsproget i samfundet og
at man til fulde forstår dette.
Når debatten om vigtighe-
den af det grønlandske sprog
og dets status som hovedsprog
blusser op, undrer jeg mig selv
over, at man betegner perso-
nerne bag disse udtalelser for
at være dumme og racistiske.
Det er racisme, når forta-
lerne for det grønlandske
sprog bliver dysset ned af
»kke-fortalere«, idet der i
Hjemmestyrelovens § 9 helt
klart står, at det grønlandske
sprog er hovedsproget, og at
der skal undervises grundigt i
det danske sprog. Det er vig-
tigt, at man respekterer dette i
højere grad. Det er min faste
overbevisning, og hvis andre
mener noget andet, vil jeg
respektere dette.
At der skal undervises grun-
digt i det danske sprog nævnte
jeg lige før. Jeg mener, at det
bliver fulgt i dagens Grønland.
Jeg skal kraftigt understrege, at
det slet ikke er min mening, at
man skal tilsidesætte undervis-
ning og anvendelse af det dan-
ske sprog. Jeg er godt klar over,
at sproget er vigtigt, ligesom det
grønlandske sprog er vigtigt.
Danskere og grønlændere,
som ikke har formået at lære
det grønlandske sprog samt i
særdeleshed forældre, som
ikke har givet deres børn
oplæring i at bruge det grøn-
landske sprog, siger, at vi har
et dobbeltsproget samfund i
Grønland. Hvis det er tilfæl-
det, HVORFOR kræver man
altid kun af os grønlændere
og grønlandsksprogede folk,
at vi skal være dobbeltspro-
gede? Hvorfor må man ikke
kræve af danskere og dansk-
sprogede, at de også skal
kunne tale grønlandsk?
Jeg er klar over, at der skal
gives bedre muligheder for at
lære det grønlandske sprog,
såfremt vi skal fremsætte et
krav om, at vort sprog skal
kunne anvendes af alle. Vi
skal altså kunne bevilge mid-
ler over finansloven til
undervisning i det grønland-
ske sprog, ligesom man må
have en udvidet undervis-
ning af de danske børn i
grønlandsk som mål.
Heidi, du spurgte, om jeg
Gør det ordendigt
Af Karl Siegstad
Skal jeg nu også være ked af
det? Når jeg bliver tvunget til
at fremsætte kritik over for
de ting, der sker for øjnene
og ørerne af samfundet, sæt-
ter jeg spørgsmålstegn ved
det over for mig selv hver
gang i generthed overr, om
jeg nu ikke blander mig i alt
for meget. Dog bliver jeg
tvunget til at gøre noget, når
nogle af landstingsmedlem-
merne bliver for underlige.
Vore folkevalgte repræsen-
tanter har overstået deres
samling uden så meget som
en god nyhed. Efter at have
givet os afgifter på nydel-
sesmidler, gav de os også
yderligere byrder med for-
højelser på el- og vandtakster-
ne. Derved vender de sig helt
fra os efter deres gyldne valg-
løfter. Sikke nogen løgnere!
Disse giver anledning til
tanker om det ikke er bedre, at
man forhøjer landskatten med
en procent i stedet for at der
konstant laves forhøjelser på
forbrugsområdet. Såfremt
man bliver ved med at hente
fra forbrugerne, må enhver
forvente yderligere forværrin-
ger i levevilkårene i fremti-
den, og enhver kan se at målet
til dette allerede er sat.
Denne fremgangsmåde har
vi allerede dårlige erfaringer
med fra dengang vi var en
slet kommune. Forsøget på at
holde skatten i bero resulte-
rede i ikke mindre kriser for
nogle kommuner, men gen-
nem en pludselig forhøjelse
af skatten kom man hurtigt
ud af kneben, mens nogle
kom akkurat lige over pro-
blemer efter tilsyn fra kom-
munernes landsforening.
Man kan ikke længere
komme uden om dette, så vi
må allerede nu forvente, at
landsskatten stiger med en
procent, hvilket vi nødven-
digvis må acceptere.
Lad os også komme ind på
nogle af de forfærdelige for-
hold, nemlig kampen om
talerstolen i Landstinget. Det
er meget beklageligt, at vi
grønlændere, som normalt
betragter os selvsom væren-
de et venligtsindet folk, og
har sådan et ry fra omverde-
nen, vender om på vores ven-
lighed, med det resultat at vi
ikke blot fornedrer os, men
også formindsker vores
karakter i endnu højere grad.
På grundlag af personlig
tænkeevne og som én med
unge efterkommere kan man
ikke lade være med at se til-
bage. I unge: alle støder på
forskellige ting under op-
væksten og udviklingen, og-
så på sprogområdet.
Ingen skal på fjernsynet med
forargelse i ansigtet lange ud efter
nogen som specielt ikke vil bruge
vort sprog direkte, især i en tid
hvor vi henviser kraftigt til lige-
stilling i forsøget på at tale godt og
lade være med at være selviske.
Vi skal respektere og accep-
tere et menneske i dettes valg af
sit sprog. Enhver har sin egen
frihed, og den bliver styret af
ens samvittighed, som døm-
mer, indstiller og som hjælper.
Som medmennesker bør vi
være meget tilbageholdne med
at blande os i dette, hvorfor vi
oplever glæde og sorg, som
vores samvittighed nødven-
digvis må granske. Om vi skal
fortryde eller tilgive, fordi
man til tider blander sig over
for et individuelt menneske.
Jeg synes, det er for meget
med al den kritik som er
overgået landstingsmedlem
Anders Nilsson på grund af
hans anvendelse af sit eget
sprog fra Landstingets taler-
stol over for et samfund med
to befolkningsgrupper.
Der er overhovedet ikke
noget galt med, at han benyt-
ter sig eget sprog. De to
befolkningsgrupper er allere-
de blandet sammen, for at vi
kan leve i frihed og i ligestil-
lingens navn i dette land.
Talerstolen skal kunne
anvendes af efterkommere af
de to befolkningsgrupper, og
det skal ikke ødelægges, når
nu vi er blandet godt sammen
gennem vort blod i ligestil-
lingens og politikkens navn.
Det er ikke noget problem,
da vi har vore oversættere,
men det vil blive problema-
tisk, hvis vi begynder at abe
efter forholdene i Danmark
og i andre lande. Det siges jo,
at aberne efteraber meget.
Anders Nilsson må have følt
stærk ensomhed blandt alle
dem, der dengang snakkede om
ligestilling og ytringsfrihed,
især blandt dem, der betragtede
sig selv højtideligt i disse
emner. Hvis det har forholdt sig
på den måde, må vi sande, at
der er kommet alt for mange
hyklere i Landstinget, således at
det bliver nødvendigt med en
finkæmning til det næste valg.
Jeg vil derfor anmode jer,
mine Siumut-fæller, om ikke
at blande jer i dette spørgs-
mål, for vi har ikke lovhjem-
mel til at gøre det. Hav
respekt og øv ikke diskrimi-
nation, og fasthold jeres ven-
lighed over for vore tilflyt-
tende bofæller og medborge-
re og vore tjenere i dette
land, således at vi kan leve
sammen i fordragelighed i
familien med et trygt liv i
samfundet som resultat.
ikke kunne få mine partifæller
til at fremsætte mine ønsker
fra talerstolen skønt jeg måtte
være tilstede i salen. Jeg vil
naturligvis gøre det, hvis jeg
er forhindret i at komme op
på talerstolen selv. Jeg skal
hermed orientere, at vi grun-
digt drøfter landstingets dags-
orden igennem i vores grup-
pe, og at vore bemærkninger
er fællesudtalelser. Jeg skal
ikke kunne sige noget om,
hvordan arbejdsgangen er i de
andre partier.
Du beder mig om at kom-
me til fornuft med hensyn til
sprog i andre lande med par-
lamentarisme. Jeg vil fortæl-
le dig, at jeg har min fulde
fornuft i brug. Men hvis du
betragter mig som ufornuf-
tig, bliver jeg ikke generet af
det, da jeg personligt er klar
over, at jeg er fornuftig.
Der anvendes ét sprog
respektivt i Danmark, Tyskland
og Frankrig, og del drejer sig
om hovedsprogene i de pågæl-
dende lande, skønt der tales
mange flere sprog i disse lande
i forhold til Grønland. Jeg vil
derfor altid være af den mening,
at man må anvende hovedspro-
get i Grønland respektfuldt fra
landstingets talerstol. Jeg skal
understrege, at vi i Inuit Ataqat-
igiit altid vil have dette som
mål, også i kommissionen for
landets selvstændighed.
Jeg er udmærket klar over,
at det danske sprog anvendes
i vores uddannelsessystem,
og derfor mener jeg, at under-
visningen i dansk må være af
god kvalitet. Jeg kan fortælle
dig, at jeg er blevet undervist
i dansk i mange år samtidig
med, at jeg tænkte på grøn-
landsk. Jeg siger, at jeg tænk-
te på grønlandsk, fordi jeg
først måtte omsætte undervis-
ningen i dansk til grønlandsk
inde i mit hoved for at kunne
forstå det bedre. Mange grøn-
lændere har modtaget sådan
en undervisning i al tænkelig
dygtighed. Det har ikke været
nødvendigt for de danske stu-
derende at tænke i dobbelt
forstand, og så siges det, at vi
er dobbeltsprogede.
Om jeg har glemt rigsfæl-
lesskabet? Nej, så dum er jeg
heller ikke. Hvis rigsfælles-
skabet virkelig er blevet prak-
tiseret i gensidig respekt mel-
lem to folkeslag, hvorfor må
de grønlandske medlemmer i
Folketinget så ikke fremsige
deres budskaber på deres eget
sprog? De kunne måske gøre
som os og oversætte vore
repræsentanters grønlandske
bemærkninger til dansk. Hvad
mon danskerne vil sige til det?
Jeg mener ikke, at man kan
sammenligne os med Belgien,
for som folk er vi grønlændere
meget få og er i mindretal
indenfor rigsfællesskabet, og
såfremt vi til stadighed må
respektere vores særegne sta-
tus som folk og sætte det i
højsædet, har vi kun vort sprog
og vor kultur at gøre gældende
med. Det kan ikke være så
svært at forstå.
Du spurgte, om vi ikke kun-
ne fremsætte andre dagsor-
densemner, mig og Otto. Du
kan få svar på det ved at følge
lidt mere med i begivevnhe-
deme, hvorfor jeg ikke vil
kommentere det yderligere.
Heidi, hvis blot du havde
lidt større forståelse, ville du
finde ud af, at det ikke drejer
sig om en kamp mod det dan-
ske sprog, men at opnå større
respekt for det grønlandske
sprog, som i forvejen er pla-
ceret som landets hoved-
sprog, og derved større
respekt for det grønlandske
folk. Jeg undrer mig over, at
du personligt ikke kan forstå
dette forhold.
Jeg skal sige, at jeg oveho-
vedet ikke er bange for de til-
kaldte danskere fra Dan-
mark, men har et godt samar-
bejde med dem på den anden
side, så længe den gensidige
respekt gør sig gældende.
Jeg er helt enig med dig i
dine udtalelser om, at man
må væk fra selviskheden og i
stedet have vigtige mål i
Grønland. Hvis man skal
have demokrati som grund-
lag, som du selv udtrykker
det i anvendelse af to sprog,
så må man lære det grønland-
ske sprog.
Jeg sætter mit land højt, og
jeg er glad for og stolt af at
være grønlænder. Det er
meget afgørende for min
egen identitet. For min iden-
titet er mit sprog ligeledes
meget afgørende, for gennem
dette forstår jeg yderligere
min egen identitet.
Jeg takker for din reaktion
over for mine udtalelser.
Atunngiinnarpagut
Aaqqissuisoqarfik
Piffissami kingullermi
nunatsinni naalakkersui-
nermi pissutsinut tunnga-
sunik atuartartut arlalip-
passuil isummersortarsi-
mapput. Isummat assi-
giinngeqaat oqaatsillu
amerlaqalutik.
Ulluni kingullerni Naa-
lakkersuisooqatigiit isu-
maqatigiinnerat lunnga-
vigalugu allakkat tigusa-
gut pesoqalisoorsimasu-
tut oqaatigisariaqarmala
naqissanagit aaqqissui-
soqarfimmi isumaqati-
giippugut.
Taamaammat politikki-
mut lunngasumik isum-
mersorsimaguvit Nalak-
kersuisut isumaqatigiin-
nerat sioqqullugu nassi-
ussannik naatsorsuutigi-
sinnaanngilal naqinne-
qarnissaat.
Debatten forældet
Redaktionen
I den sidste tid har en
lang række af vores læse-
re sendt kommentarer
omkring den seneste tids
politiske uro.
Vi har modtaget rigtig
mange debatindlæg, der
repræsenterer vidt for-
skellige meninger. På
redaktionen har vi beslut-
tet os for ikke at bringe
indlæg, der er tydeligt
forældede i forhold til
den aktuelle situation.
t
Qujassut
Bodil Noahsen
Inuusoq 19.4.37 Toqusoq 19.10.99
Asangaakkatta anaanatta Bodil Noahsen-ip
napparsimareerluni toqukkut qimagunnera-
ni qujassuteqarniarpugut, nunaqqataasunut,
Qeqertarsuatsiaani peqatigiiffinnut ilaasor-
taaffigisimasaanut, napparsimanerani ikiu-
uttunut, minnerunngitsumillu ilisinitsinni
qaniuisorpassuamut, tamanullu misiginne-
qataasunut naasorpassuarnullu qujangaar-
pugut.
Meerai, qatanngutai, enmtai,
ukuai ningaavilu