Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. NOVEMBER 1999 • 11
Qaqqap ihnermik anitsineranit arsakumineq isaannarmik Fra en iskenieboring på inlandsisen,
takuneqarsinnaanngitsoq maani sermersuarmik qillerinermi hvor den mikroskopiske askepartikel dukkede op.
nas s aa rineqa rpoq.
Oqaluttuarisaanerput
allanngortissinnaagaa
Akullersuarmi qaqqap innermik anitsineranit arsakumerngup pisup
sermersuarmi nassaarineqartup ukiunik kisitsisarneq ukiunik 150-inik
kinguartittariaqaleraa
KALAALLIT NUNAAT -
Arsakumininnguaq isaannar-
mik takuneqarsinnaanngit-
soq Kalaallit Nunaanni nas-
saarineqartoq pissutaalluni
Grækenland-ip Egypten-illu
oqaluttuarisaaneranni ukiut
tulleriinnerat allanngortinne-
qarsinnaavoq, immaqalu
farao-t kunngit tulleriinnerat
allanngortinneqarsinnaallu-
ni. Tamanna takuneqarsin-
naavoq Dansk Polarcenter-ip
internet-imi quppernerani.
Arsakoq pineqartoq pivoq
grækerit qeqertaanni Santori-
ni-mi ukiut 3600-t matunra
sioma qaqqap innermik anit-
sineranit, nassaarineqarlunili
qallunaat sermersuarmik qil-
lerineranni sermimi qaqinne-
qartumi.
llisimatooq Claus Hammer
Geofysisk Afdeling-imi
Niels Bohr Institut-imeersoq
oqarpoq, arsakup sermer-
suarmeersup sananeqaatimi-
gut assigigai arsakut Santori-
nip anitsineraneersut, igalaa-
minimerngillu sermersuar-
meersut misissorneqamissaat
amigaataasoq innermik anit-
sisartup anitsinerata Kristusi
sioqqullugu ukioq 1645-mi
pisimanerata qularnaarlugu
ukiulernissaanut.
Kinguartitsineq
Manna tikillugu ukiuliisar-
neq taamaalilluni ukiunik
150-inik kinguartinneqas-
saaq, taamalu qulalersitsillu-
ni oqaluttuarisaanermik al-
laaserinnittartunut qangani-
sarsiuunullu.
Santorinip innermik anitsi-
nera qanga pisimanersoq ili-
simatuut akornanni ukiorpas-
suarni assortuussutaasarsi-
mavoq, minnerunngitsumik
Claus Hammer suleqatinilu
1980-ikkut naalerneranni
siullermeerlutik erseqqissaa-
tigimmassuk sermersuup
svovlsyre-mik akoqarnerata
takutikkaa, Kristusi sioqqul-
lugu ukioq 1500-mi Santori-
ni qaartoorsimanngitsoq, ta-
mannali pisimasoq 1645-mi.
Uppernarsaatissarli pi-
ngaarutilik manna tikillugu
amigaataasimavoq: arsaku-
mernup sermersuarmiittup
assiginerai arsakut Santorini-
meersut.
Santorini-mi qaqqap inner-
mik anitsinera oqaluttuari-
saanermi ukiut tulleriiaarne-
qarneranni pingaaruteqartar-
simavoq, marrarmit sanaat
sinnikui anitsinerup nalaa-
neersut pingaarutilittut tun-
ngaviusarsimammata nunat
immap Ægier-ip sineriaaniit-
tut Egypten-illu oqaluttuari-
saanerata ukiulerniarneranni.
Taamaattumik eqqortumik
ukiuuliisarneq atorsinnaajun-
naarpoq sermersuarmi arsa-
kumit nassaarineqartumit,
taamalu qanganisarsiuut oqa-
luttuarisaanermillu allaase-
rinnittartut ukiuni tulliuttuni
amerlasoorpassuarni anner-
toorujussuarmik suliassinne-
qarlutik.
Siulliusoq
llisimatooq Claus Hammer
1970-ikkut naalernerannili
paasisaqarpoq Kalaallit Nu-
naanni sermersuaq aqqutiga-
lugu qanittumi innermik
anitsinerit sinneri nassaarine-
qarsinnaasut, aammali nu-
narsuup illua’tungaani anitsi-
nerit sinnikui kilometerinik
tusintilinnik ungasitsigisu-
miittut aamma nassaarine-
qarsinnaasut.
Qaqqat innermik anitsisar-
tut annertuumik anitsinerisi-
gut svovlsyre tonsinik untri-
tilinnik arlalinnik millionilik
silaannarsuarnrut qaffartar-
poq, tamatumalu kingorna
sialuk syre-mik akulik ilaati-
gut sermersuarmut nakkaa-
sarpoq. Taamaattumik ser-
mersuarmi qillerinikkut qa-
qitat oqaluttuarisaanermik
toqqorteriviupput, tassani
nassaarineqarsinnaallutik sy-
ret arsakullu sinneri, taamalu
sermersuarmut qaleriiaarne-
rit atorlugit qanga anitsiso-
qarsimanersoq naatsorsorne-
qarsinnaalluni. Sermersuar-
mit qaqitat taamaalillutik qa-
nga pisimasunik ukiuliiniar-
nermi eqqornerpaapput.
Grønland vælter
historieskrivningen
Dateringen skal skrues 150 år tilbage
efter fund af askepartikel fra
vulkanudbrud i Middelhavet på
indlandsisen
GRØNLAND - En mikro-
skopisk askepartikel fra
Grønland kan skabe ravage i
kronologien i Grækenlands
og Egyptens historie og
måske oven i købet ende med
at rokke ved den faraoniske
kongerække. Det fremgår af
en artikel på Dansk Polar-
centers hjemmeside.
Asken stammer fra vulka-
nudbruddet på den græske ø
Santorini for omkring 3600
år siden, men er fundet i en
iskerne, som danske iskerne-
forskere har boret op af den
grønlandske indlandsis.
Professor Claus Hammer
fra Geofysisk Afdeling på
Niels Bohr Instituttet oply-
ser, at asken fra isen har sam-
me kemiske sammensætning
som asken fra Santoriniud-
bruddet, og at der kun mang-
ler nogle undersøgelser af
glaspartiklerne i isen, før
man med sikkerhed kan date-
re udbruddet til 1645 f.Kr.
Tiden tilbage
Det vil flytte den hidtidige
datering 150 år tilbage i
historien og skabe furore
blandt historikere og arkæo-
loger.
Dateringen af Santorini-
udbruddet har i mange år
været en varm kartoffel
blandt fagfolk, ikke mindst
siden Claus Hammer og hans
kolleger i slutningen af
1980’erne første gang gjorde
opmærksom på, at svovlsyre-
spor i Indlandsisen viste, at
Santorini ikke røg i luften o.
1500 f.Kr., men allerede i
1645.
Der har dog hidtil manglet
det sidste, afgørende bevis:
at asken i iskernen er identisk
med asken fra Santorini.
Udbruddet på Santorini er
afgørende for den historiske
kronologi i midten af det 2.
årtusinde f.Kr., fordi kera-
mikresterne fra udbruddet er
blevet brugt som et vigtigt
referencepunkt ved datering
af Ægæerområdets og Egyp-
tens historie.
En præcis datering ud fra
den grønlandske iskerne vil
derfor slå hele det kronologi-
ske puslespil i stykker og fle-
re år frem i tiden sende
arkæologer og historikere på
overarbejde med at samle
brikkerne igen.
Hammer først
Del var professor Claus
Hammer, som allerede i slut-
ningen af 1970’erne fandt ud
af, at man i den grønlandske
is kunne spore og datere ikke
blot lokale udbrud, men også
vulkanudbrud på den anden
side af kloden tusinder af
kilometer borte.
De store vulkanudbrud
sender nemlig hundrede mil-
lioner tons svovlsyre op i
stratosfæren, og syreregnen
aflejrer sig efter et stykke tid
bl.a. på Indlandsisen. En
iskerne er derfor et historisk
arkiv, hvor man kan finde
syre- og askespor vulkanud-
bruddene og datere dem ved
at tælle sig igennem de lag,
som er aflejret år for år. Det
gør dateringen ved hjælp af
iskernen til den mest præcise
overhovedet.
FILMINIK ERSERSAANEQ
FILMFREMKALDELSE
Filmiutitit uatsinnut nassiutikkit, ullormilu
tiguneqarfianni ingerlaannaq ersersassavavut,
aqqutillu siulliit aqqutigalugit utertissallugit!
Assit pappiarat Kodak Royal Papir
atorlugit ersersarneqartarput, 10x15 cm-inik
angissuseqartillugit.
Tassani filmit 35 mm-it, Type 135-it, kisimik pineqarput.
Send dine film til os, vi laver dem samme
dag, som vi modtager dem og returner med
først mulige forbindelse!
Vi fremstiller billederne på
Kodak Royal Papir i 10 x 15 cm.
Gælder kun 35 mm film. Type 135.
Paasiniaallutit sianerit!
Ring og hør nærmere!
ILULISSAT RADIO & TV
v/Frank Bagger
POSTBOKS 1502 • 3952 ILULISSAT
TLF. 94 46 01 • FAX 94 46 15
Panasonic/Teclmics
Center
i______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________i