Atuagagdliutit - 27.02.1997, Side 13

Nr. 16 ■ 1997
13
frCeta&aa'c/c/ec £/£
GRØNLANDSPOSTEN
mk tuniniaanermi isertitat kisikkai. Aningaasat utoqqaat peqatigiiffiannut tunniunneqarput.
russeavisen. Døm gav studenterne til til en pensionsforening.
dansk opfattelse helt umulig
opgave - en antologi om norsk
humor. Du ved, der er en
dansk vits, der går på, at den
tyndeste bog i verden handler
om norsk humor. Men den
skyldes fordomme og uviden-
hed. Jeg har arbejdet meget
med humor i forskellige litte-
• rære sammenhænge - også i
årsskrifter - og herfra ved jeg,
at de nordiske lande - heldigvis
- stjæler med arme og ben fra
* hinanden. Humoren er trods alt
ikke så nationalt særpræget,
som mange vil gøre den til.
Kampagner
Jan Kløvstads organisations-
talent har været sat ind på et
par virkelig store opgaver. En
af dem var en landsomfattende
alkoholkampagne i Norge, den
første nogensinde, som mærk-
bart sænkede alkoholforbruget
i en længere periode.
Men også internationalt har
han haft en fremtrædende rol-
le. Det britiske atomanlæg i det
nordligste Skotland »Doun-
reay« havde i 1985 ekspan-
sionsplaner, og der var stærk
modstand imod planerne både
i Norge, på Shetlandsøerne, på
Færøerne og i Grønland. På
det tidspunkt var Jan Kløvstad
informationschef i det norske
venstreparti - det svarer til det
danske Radikale Venstre - og
herfra orgniserede han en
modstanden mod det britiske
kærnekraftværks udvidelses-
planer.
Protestbevægelsen blev uhy-
re omfattende, og den 20. fe-
bruar 1987 kunne Jan Kløvstad
sammen med de norske radi-
kales partiformand Arne Fjør-
toft holde pressekonference i
Downing Street, hvor de afle-
verede tre store affaldssække
fulde af underskrifter imod
Dounreay. Der var 220.000
underskrifter, senere blev det
til 253.000, ligesom samtlige
norske amtsting og 80 procent
af alle norske kommuner hav-
de sendt protester til briterne.
Begivenheden fik større om-
tale i den britiske presse end
samme uges største sportsbegi-
venhed, verdensmesterskabet i
både de alpine og nordiske ski-
discipliner.
- Vi var også i det britiske
parlament »Underhuset«, som
jeg senere besøgte sammen
med Josef Tuusi Motzfeldt,
der ved den lejlighed gav ud-
tryk for, at de grønlandske
landstingsmedlemmer er langt
mere sobre og civiliserede end
de højtråbende britiske parla-
mentsmedlemmer.
Resultatet af Jan Kløvstads
internationale protestarbejde
blev, at ekspansionsplanerne
for Dounreay blev opgivet. I
England kunne min popularitet
ligge på et meget lille sted, og
•allerede i telefonomstillingen
på kraftværket i Dounreay blev
jeg skældt ud, når jeg henvend-
te mig for at få konkrete data
om kraftværket.
Færøerne
- Jeg tror, at dette arbejde hjalp
med til posten som kulturhus-
direktør på Færøerne, siger Jan
Kløvstad. - Her var jeg i fire et
halvt år, og det var en meget
spændende og frugtbar perio-
de. Huset er enestående godt,
og selvom kritikken også på
Færøerne har været hård forud
for husets færdiggørelse, så
undrer de fleste sig i dag over,
at man har kunne klare sig
uden.
Jan Kløvstad fortæller om
de mange spændende arrange-
menter, han har været med i.
En af dem var en festforestil-
lingf?) i anledning af William
Heinesens 90 års fødselsdag i
1990. Et halvt år senere havde
kulturhuset og Århus Teater
taget initiativ til en dramatise-
ring af Heinesens »De fortabte
spillemænd«. Jan Kløvstad
havde meget med William
Heinesen at gøre i den tid, og
selvom den gamle forfatter
naturligvis var skeptisk med en
»omredigering« af hans ro-
man, så gav han Kløvstad frie
hænder. Selv nåede Heinesen
aldrig at se stykket.
- Også på Færøerne gjorde
vi et stort stykke arbejde for, at
kulturhuset blev hele landets
hus. Her var det af geografiske
grund naturligvis lettere end i
Grønland. Vi gennemførte den
ordning, at uanset hvorfra man
kom på Færøerne, så gjaldt bil-
letten til kulturhusets arrange-
menter også for rejsen til og
fra. Om du havde 50 meter at
gå eller 100 kilometer med bus
og skib, så var prisen den sam-
me.
- Men vi havde også flere
penge på Færøerne. I Katuaq
skal vi selv skaffe alle midler
til aktivteter, mens vi på Fær-
øerne havde mere end tre mil-
lioner kroner som grundkapital
til hvert års arrangementer.
Grønland
Allerede under opholdet på
Færøerne og senere som poli-
tisk sekretær i Nordisk Råd
blev Jan Kløvstad draget ind i
forberedelserne til kulturhuset
i Nuuk. Han havde på dette
tidspunkt ikke den fjerneste
ide om, at han skulle ende som
direktør for Katuaq. Forbere-
delserne var meget grundige,
og alle brugere af det færøske
kulturhus var mere eller min-
dre med som konsulenter ved
projektets opstart.
Først efter gentagne opfor-
dringer, imellem hvilke adskil-
lige ansøgere blev interviewet,
valgte Katuaq’s byggekomite
indtrængende at opfordre Jan
Kløvstad til at tage den første
tørn som leder af kulturhuset.
Da kunne han ikke mere stå
imod, og selvom han stod i be-
greb med at flytte tilbage til
Norge, valgte han endnu nogle
år i »udlændighed«. Det bliver
tre i alt, hvorefter en ny direk-
tør kommer til.
Fritiden
Jan Kløvstads sparsomme fri-
tid bliver først og fremmest
brugt på læsning. Han er stor-
forbruger af litteratur, og ung-
dommens sports- og frilufts-
interesser er trådt noget i bag-
grunden. Alligevel regner han
med, at Heidi får slæbt ham
med i fjeldet og i fjorden. Hun
er en øm til det fysiske og var
blandt andet med på Lone
Madsens kajakekspedition på
distancen Narsaq/Nanortalik.
Og så ligger friluftslivet ham
trods alt i blodet. Er man norsk
eller er man det ikke. Og han
kommer til at tænke på, hvor-
dan han som dreng drillede
turisterne ved at løbe slalom
ned imellem dem på de stejle
pister - på langrendsski og på
ét ben.
Jan Kløvstad !6-inik ukioqarluni Brighton-imi
oqaatsinut pikkorissarpoq. ikinnerpaarnik nivissåt
mqrluk pikkorissaqatigalugit.
Jan Kløvstad var som 16-årig på sprogkursus
i Brighton sammen med i hvert fald to piger.

Jan Kløvstad norskillu rqdikaliisa -siuttuat Arne Fjor-
toft, Downing Strcet-ithi. utomip nukinganik nukissior-
flnvnut, Dounreay, Skntlandip avannauniittumui ajuga
arecrlutlk.
Jan Kløvstad og den radikale norske, leder Arne Fjør-
toft i Downing Street efter sejren over Dounreay atom
kraftværket-i det nordligste Skotland.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for.hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes. er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederhe - I den kompakte Historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne
: Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
JAN KLØVSTAD
**$'•&*--Af® m i W 1