Tjaldbúðin - 01.01.1900, Blaðsíða 28

— 26 —
Saa maa jo fremvises islandsk Skue,
Hjemmet mindes maa ved Nordlandets Skrud,
Og saa maa i Dag hans Hjertes Frue
Tænke sig, hun er en islandsk Brud.
Dog paa Island hersker slige Vintre
Vel med Kraft i Luft, paa Jord og Vand,
Men forstaar Du da, i Hjertets Indre
Kulden smeltes ved en stærkre Brand.
Hvis en islandsk Yngling Du indbyder,
Vogt da unge Piger i dit Hjem,
Thi man siger — ja saa det forlyder:
Ellers gaar der sandelig lld i dem.
I hvert Fald det saa engang er gaaet,
Denne Dag fortæller lidt derom:
Siden mange Vintre vi har naaet,
Endnu lyser, hvad i Brand da kom.
Ilden har af Hjertets Varme sig næret,
Verdenshavet ej fik slukket den,
Thi hvor stor end Afstanden har været,
Fandt han Vejen frem dog til sin Ven.
Nu har Kirken Eder knyttet sammen,
Pagten nu for Livet sluttet er.
Herren selv vil styrke, adle Flammen;
Thi lil ham I Iiolde Eder nær.