Skólablaðið - 01.04.1968, Blaðsíða 32

162
itjót og fábjartur semog allir hans lesend-
ur 1 M. R. Með Jpetta í huga verður órétt-
mæt aras Björgolfs Stefánssonar á skáldið
öll skiljanle^ri, það skal viðurkennt.
Folki, truuðu á átorítet, hef ég því tínt
saman 1 fljótheitum og af handahófi eftir-
farandi glefsur úr ritdómum og umsögnum
semmarkerátakandi fólks um rithöfundar-
skip Birkilands :
1) Jón Bjórnsson, forfatter :
"Mit livs tragedie ( þ. e. Harmsaga æfi
minnar ( H. S. ) ) er helt forskellig fra
andre islandske selvbiografier. Som bog-
ens navn hentyder til har forfatteren,
Johannes Birkiland, ikke været situeret pá
livets solside. Han skildrer begivenhed-
erne málbevidst, som de skete i hans
tragiske liv, med skánselslþs ábenhjertig
nþgenhed.
Hans nþjagtige beskrivelser af hans
mange árs ophold i Amerika er lærdoms-
rige. Det er hele bogens indhold forresten
ogsá.
Jeg tror den tid vil engang komme, at
Mit livs tragedie vil blive anerkendt som
en af verdens mærkværdigste selvbio-
grafier. "
2) f gömlu Lífi og list ( einhverntima
á árunum uppúr nítjánhundruðogfimmtíú )
er að finna eftirfarandi smágrein í kaffi-
husaþönkum ritsins :
"Helgi og óhelgi
Því tjáir ekki að leyna, þótt illt sé, að
Helgi Sæmundsson hefur unnið sér til ó-
helgi með ritdómi sínum um Skúrni. Nið-
grein sú er svo alhliða og fullkomin - sem
slík -, að hún minnir helzt á Jóhannes
Birkiland, þegar hann skrifar um það,sem
hann hatar. "
Svo mörg voru þau orð . Og eru þau
fagur vitnisburður Helga Sæmundssyni, að
hann skuli komast í svipaðar hæðir og
Birkiland sjálfur, þegar honum tekst hvað
bezt upp.
3) Næstur er svo Steindor Steindorsson
fra Hlþdum, lærer :
"Mit livs tragedie, som udkommer i
anden udgave, udkom fþrste gang nogle ár
tilbage, men blev da kun solgt til et be-
grænset antal abonnenter. Den blev
derfor kun lidt kendt. Den blev dog omtalt
med anerkendelse i bladehe. Det er ogsá
en mærkelig bog pá mange máder. Den er
et talende eksempel pá, hvordan en for-
drejet opdragelse tillige med medfódte
karaktersvagheder, hvilke dog kunne være
blévet til dels udbedret, kan skabe en
sþrgelig skæbne og spolere en god begav-
else, sá at den bliver kun til ringe nytte.
Bogen er sáledes et varsel og pámindelse
for opdragere og ungdom. Men tillige tror
jeg, at en psykolog ved læsningen má kunne
komme til diverse slutninger vedrþrende
menneskets karakter samt sygelige sjæls-
tilstande.
Forfatteren, Johannes Birkiland, nævn-
er sin bog tragedie. Det er den ogsá. Det
er ikke en bog man læser for fornójelsens
skyld alene. Ikke desto mindre tror jeg,
at de fleste, som en gang er begyndt pá at
læse den, vil fortsætte til den er færdig.
Forfatteren lægger ikke skjul pá noget,
hverken om sig selv eller andre. "
Og þá er komið að Kristmanni :
4) Kristmann Gudmundsson, forfatter:
"Den kendte forfatter og journalist, Jo-
hannes Birkiland, har udgivet sine memoir-
er. Uden at overdrive kan man sige, at det
er en af de mest værdifulde selvbiografier
i den islandske litteratur, som dog har et
særdeles righoldigt udvalg af memoirer.
Det som hæver denne bog op i den hþjeste
klasse - ikke bare blandt vore, men hele
verdens selvbiografiske skildringer - er
den nþgne oprigtighed og psykologiske
sanddruhed, som er hele fremstillingens
alpha og omega.
Meget sjælden har et menneske evnet at
gkildre sit liv med en sá hensynslþs objektiv'
itet og samtidig sá.intimt. Det er visselig
ingen flatterende fortælling.hverken fbr for-
fatteren eller hans samtid, men dens over-
flod af levende detaljer skaber et rystende
helhedsbillede som det er ganske umuligt
at glemme. Tragisk og uhyggelig som et
mareridt og virkelighedsnær som en regn-
vejrsdag er denne historie om et þdelagt
menneskeliv. Psykologisk er den nærsagt
et unikum - og navnlig et dokument af rang
for den patologiske psykologi. Jeg vil pá-
stá, at den i fremtiden vil hævde sin plads
mellem de værdifuldeste bjóger i sin genre
som er skrevet pá denne jord. "
5) Þá skulum við sjá hvaða orð skáldið
sjálft, Johannes Stefánsson Birkiland, hef-
ur að leggja i belg þessarar greinar :
"Einkum siðan "Harmsaga æfi minnar"
i