Det Nye Nord - 14.05.1919, Blaðsíða 4

Side 166
DET NYE NORD
14. Maj 1919
5. Alle Fæstningsværker i en Zone indtil 50 Kilometer
øst for Rhinen skal nedlægges, ligesom der ikke
maa træffes nogen Slags militære Foranstaltninger
eller Mobiliseringsforberedelser i denne Zone.
6. Alle Kystbefæstningsanlæg ved Østersøen nedlægges,
særlig saadanne, som kunde tjene til Beherskelsen
af den fri Passage mellem Nordsøen og Østersøen
(Kiel, Fehmern, Store- og Lillebælt!)
7. Som Garanti for alle Bestemmelsers nøjagtige Over-
holdelse og Opfyldelse skal Tyskland gaa ind paa,
at Omraadet vest for Rhinen og denne Flods Bro-
hoveder holdes besat af allierede Tropper i indtil
15 Aar.
D. Økonomiske Bestemmelser.
1. Tyskland betaler indenfor nærmere fastsatte Ter-
miner en Skadeserstatning paa 125 Milliarder francs.
2. Tyskland anerkender de Allieredes Ret til Erstat-
ning Ton for Ton og Klasse for Klasse af alle
de i Krigen ødelagte Handelsskibe. Tyskland
afleverer som Afdrag herpaa Størstedelen af sin
søgaaende Handelsflaade og en Femtedel af sin
Flodfarts-Tonnage.
3. Tyskland skal genoprette de ødelagte Distrikter i
Belgien og Nordfrankrig og erstatte del deri ødelagte
Materiel o. s. v.
4. Tyskland garanterer Transitfrihed samt Told- og
Afgiftsfrihed for alle Slags Varer, som gaar gennem
tysk Omraade.
Naar man ser tilbage paa Krigens Tid, er det i og
for sig let nok at opregne et tysk-østrig-ungarsk Synde-
register, der er næsten lige saa langt som den Straffe-
dom, der i ovenstaaende Fredsbetingelser udsiges over
de slagne Centralmagter. Heller ikke skal det glemmes,
hvad vi ofte nok har paavist under Verdenskrigen (da
saa godt som ingen herhjemme havde Mod til at tale
om tysk Uret), at Skylden for Verdenskrigen hoved-
sagelig falder paa Østrig-Ungarn og Tyskland.
Men lever vi da stadig i Kannibalismens og Bar-
bariets Tid, der kræver Øje for Øje og Tand for Tand?
Er Højmodighed, Billighed og retfærdig Hensyntagen
overfor Fjender, der ikke alene er slagne, men bog-
stavelig talt smadrede baade materielt og moralsk,
ikke andet end hykleriske Ord, som ikke kan tilsløre
del brutale Faktum, at der i den politiske Verden
udenrigs som indenrigs og nu som før kun hersker
eet Begreb: Magten, og at denne Magt nu som før
og altid misbruges af dem, der for Øjeblikket har
den i Hænde?
I en Tale, som vi d. 1. Marts havde den Ære at
holde for Metropolitanskolens Russer, bemærkede vi
herom bl. a. følgende: »Vi vil aldrig lade os spænde
for Sejrherrens Triumfvogn, blot fordi han er Sejr-
herre, og vi vil aldrig sparke til den døende Løve eller
haane den afmægtige Fjende. Den Dag kan tværtimod
let komme hvor vi, der i Ententens Ulykkesdage holdt
Modet og Retsideen oppe overfor Centralmagternes
Overgreb, ogsaa kommer til at afværge det Overmaal
af Uret, der nu truer Tyskland og Østrig baade fra
fordums Fjender og fordums Venner«.1)
Nu er Dagen kommen, hvor det skal vise sig, hvem
der træller for Magten og det øjeblikkelige Held, eller
hvem der taler Retfærdighedens, Menneskelighedens
og de store Fremtidsmaals evige Sag. Vi haaber at
have »Det nye Nord«s Læsere paa vor Side i den
Kamp, som nu begynder for efter fattig Evne at be-
skytte det af alle slagne og svegne Tyskland mod
Magtmisbrug, og vi hilser den Protest velkommen,
som Englands frie Arbejderparti allerede har udsendt
imod Fredsbetingelsernes værste Overgreb, især hvad
Saarbækkenet, Østprøjsen, Kolonierne og Garantierne
angaar. Derom nærmere i det følgende Nummer.
K. A. Wieth-Knudsen.
FRA DEMOKRATIETS OVERDREV.
Demokratiets Kongstanke: at blive den verdens-
dominerende Stormagt, er ved at blive virkeliggiort
til sine yderste Konsekvenser. Tidligere har Demo-
kratiet blomstret og afblomstret adskillige Gange
rundt om i Verden, men Blomstringen eller Krisen er
forløbet paa en Maade, med hvilken de nuværende
demokratiske Udslag ikke kan paralleliseres.
Demokratiseringen plejer at forløbe som en Bølge-
bevægelse. Man ser det ved omhyggeligt i Historien
at følge den politiske Udvikling i hvert enkelt Land,
efter at dette er kommet udover det primitive Stade,
hvor dets Befolkning endnu ikke er udskilt i Lag,
fordi Menneskene i Kampen for Tilværelsen endnu
ikke har de Hjælpemidler i Hænde, som betinger en
Udsondring af visse Individer, der kan tjene Sam-
fundet paa anden Maade end ved direkte Produktion.
Naar dette Forhold indtræder, naar Samfundet saa-
ledes bliver »kulturelt«, naar det faar sine Jorddrotter,
Kapitalister, sin Embeds- og Handelsstand, og naar
der i Forbindelse hermed skabes Samfundstrin, som
det hverken økonomisk eller intellektuelt set er Ar-
bejderen beskaaret at bestige, skabes der fra neden
et Interesseværn, Demokratiet, som har sin store
Berettigelse, fordi det er nødvendigt, hvis Massen
ikke blot skal være Materiale, men ogsaa Mennesker.
For at virke bedst, maa Demokratiet ikke overdrives,
men det skal alligevel stadig være i Bevægelse, aande
som Lunger i Samfundslegemet, være som Bølgeslag
i Menneskenes Liv og Færden. Saaledes har Demo-
kratiet tidligere været, stadig har det i Samfundslivet
udskilt sig fra Herskermagten som en selvstændig,
bestandig til venstre glidende Bevægelse, som i denne
Udviklingsgang igen udskilte nye Lag med forskellige,
') Se »Det nye Nord«, 30. April, S. 106.