Det Nye Nord - 14.05.1919, Blaðsíða 7

14. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 169
sørger for, at der virkelig bliver Adgang for dem til
at nyde en saadan.
Der er saaledes Grunde nok for Staten til at over-
vinde de økonomiske Betænkeligheder, Oprettelsen af
et nyt Universitet kunde medføre. Men et saadant
skulde jo gærne tillige kunne regne med Støtte fra
private. I jo højere Grad dets Undervisning kan hvile
paa Midler, skænket af disse, des uafhængigere vil
det staa over for de vekslende Magthavere. Og ogsaa
paa dette Punkt synes Udviklingen i Tiden at tale
imod de økonomiske Betænkeligheder. Thi jo mere
den offentlige Forsorg udvides, jo mere Samfundet
selv tager sig af sine svage, af de fattige, de syge og
de gamle, desto mindre Trang vil der være til de
privates Bistand paa dette Omraade, hvor den netop
hidtil i saa vidt Omfang er blevet ydet. En Del af
de Midler, der nu skænkes bort til saadanne For-
maal, vil i Fremtiden naturligt finde Vej bl. a. til
Fremme af videnskabeligt Arbejde.
Det er jo imidlertid ikke eneafgørende, at Opret-
telsen af et nyt Universitet er til Gavn for Viden-
skaben og derigennem for vor Kultur i det hele. Den
skulde ogsaa gærne være til Gavn for Studenterne.
Og der kunde Ordningen godt paa et enkelt Punkt
tænkes at rumme en Fare. Som Forholdene er nu,
hvor Studenterne samles fra alle Landets Egne til
Undervisning ved det samme Universitet, finder der
utvivlsomt en gavnlig, gensidig Paavirkning Sted mel-
lem de enkelte Landsdeles forskellige Beboere. Man-
gen Øbo vil vist, naar han tænker tilbage paa sin
Studietid, med Glæde indrømme den Betydning, som
Samlivet med de fra ham i saa meget forskellige
Jyder har haft. Og selv om Jyderne af Naturen maatte
være mindre tilbøjelige til at gøre Indrømmelser, vil
sikkert ogsaa en og anden af dem i sit stille Sind
erkende, at han har haft godt af den gensidige Paa-
virkning. Dette Forhold skulde nødig for Fremtiden
forandres. Det skulde nødig blive saaledes, at Jyderne
kun søgte til Universitetet i Jylland, Øboerne til det
i København. En Studieordning, der krævede, eller
i hvert Fald lettede, vekslende Ophold ved de 2
Universiteter, vilde derfor være at foretrække.
Ogsaa af en anden Grund. En af de Fordele, og
det ikke den ringeste, det nye Universitet skulde bringe
Studenterne, vilde bestaa i den Udvidelse af Lærer-
kredsen, som derigennem fandt Sted. Det har utvivl-
somt sin store Betydning, at de unge allerede i Studie-
tiden faar Lejlighed til at staa over for en Række
forskelligt anlagte Personligheder. Det giver dem et
Indtryk af, hvor mangfoldigt Livet er, hvor forskel-
ligt Tingene spejler sig i de forskellige Sind; del
fremmer den Aandsfrihed, der ogsaa gærne skulde
være et Resultat af den akademiske Uddannelse. Netop
ved vekslende Ophold ved de to Universiteter vilde
Studenterne faa god Lejlighed hertil.
Først og fremmest vilde det nye Universitet dog
blive til Gavn ved at fordele Studenterne ved de lo
Universiteter. Arbejdet vilde derved blive mere over-
kommeligt for Lærerne, navnlig ved de store Fakul-
teter, og de vilde lettere kunne komme i direkte For-
bindelse med Studenterne. Den umiddelbare Paavirk-
ning fra Lærer til Elev vilde derved blive større, og
Undervisningen i højere Grad end før faa Karakter
af en Anvisning til virkeligt Studium. Dette vilde
utvivlsomt betyde en Fordel. Kun skulde det nødig
føre saavidt, at al Undervisning efterhaanden antog
Samtalens Præg. Ogsaa det akademiske Foredrag har
sikkert sin store Rolle at udfylde ved Frembringelsen
af den Aandsdannelse, der bl. a. er den akademiske
Uddannelses Maal.
Alt i alt maa Oprettelsen af et nyt Universitet sik-
kert siges at betyde et væsentligt Fremskridt og en-
hver Bestræbelse for at fremme det derfor hilses med
Glæde. O. K. Magnussen.
RIGSDAGENS »POLITISKE« UDVALG.
Under Overskriften »Rigsdagen och utenrikespoli-
tiken i Sverige« har Hr. O. Jårte redegjort for en in-
teressant Grundlovsændring, som dén nusiddende or-
dentlige svenske Rigsdag vil faa til Behandling, gaa-
ende ud paa at indføre et staaende udenrigspo-
litisk Rigsdagsudvalg. Den svenske Rigsdagsordning
hjemler vel fra gammel Tid i sin § 50, at der paa Kon-
gens Begæring kan nedsættes et hemmeligt Rigsdags-
udvalg paa 12 Medlemmer, hvoraf hvert Kammer væl-
ger seks, til Forhandling med Regeringen om Sager,
som bør holdes hemmelige, og dette hemmelige Ud-
valg har ogsaa faktisk været i Funktion i de sidste
Aar under Verdenskrigen. Men man finder nu i Sverig
Trang til at udvikle dette Udvalg til en fast Forfat-
ningsinstitution med større og bestemt Myndighed i
udenrigske Sager, og den svenske parlamentariske Ven-
streregering har derfor forberedt et Grundlovsforslag
derom, som ventes tiltraadt af alle Partier.
Denne strængt konstitutionelle Fremgangsmaade,
hvorpaa man i Sverige gaar frem for at skaffe Rigs-
dagen øget Indflydelse i udenrigske Anliggender, hen-
leder uvilkaarligt Tanken paa, hvorledes man i Danmark
har søgt at naa det samme Maal. Ifølge Meddelelser
til Dagspressen blev der nemlig ifjor Efteraar — vist-
nok den 15. November — nedsat et saakaldet »poli-
tisk« Fællesudvalg af Rigsdagen, hvortil 12 Medlemmer
»udpegedes« af Folketinget og 8 af Landstinget, til at
forhandle med Regeringen i Sager af almindelig poli-
tisk, og vistnok navnlig udenrigspolitisk, Betydning.
Dette danske »politiske« Udvalg er et endnu mere
hemmeligt Udvalg end det gamle svenske. Thi det
kendes slet ikke i Forfatningen. Vor Grundlov hjem-
ler intet sligt Fællesudvalg som Mellemled mellem Re-
geringen og Rigsdagens to Ting. Grundloven af 1915,