Det Nye Nord - 14.05.1919, Blaðsíða 5

Det Nye Nord - 14.05.1919, Blaðsíða 5
14. Maj 1919 DET NYE NORD Side 167 ikke saa yderliggaaende Interessesfærer. Efterhaanden som Bevægelsen skrider mere og mere til venstre, glider samtidig de Udsondrede — de politiske Mellem- partier — umærkeligt tilbage for at rekruttere eller støtte de Herskende. Naar det demokratiske »Lavine- skred« er naaet saa langt ned i Dybet, at Samfunds- livets Tyngdepunkt forrykkes paa farlig Vis, reage- res der, og man bliver da Vidne til Reaktionens Ind- sats, der saa ofte lægges for Had, skønt den ikke behøver at være mindre nødvendig eller berettiget end Demokratiet. Saasnart Reaktionen igen slappes, begynder de demokratiske Bevægelser paany, og saa- ledes har Folkeslagenes politiske Liv bevæget sig ned igennem Aarhundrederne. Nu, i det tyvende Aarhundrede, kom det Øjeblik, da de Faktorer, som repræsenterer de konservative Kræfter, midt under deres Udfoldelse tørnede sammen i et Verdensbrag, og herunder nødsagedes til at give de demokratiske Rørelser friere Løb, og Demokratiet har nu udartet sig til et hidtil ukendt Fænomen, som en hel Verden undrende og næsten uforstaaende ser hen til, og Spørgsmaalet om disse Overdrivelsers Af- dæmpning* og Afledning er i højeste Grad aktuelt. Der er berettiget Tvivl om, at Omslaget vil kunne indføres saa betids, at ikke hele Samfundet styrter sammen og bliver til Intet forinden. Gift fremkalder Modgift og Aktion Reaktion, men sker det ikke tilstrækkeligt hurtigt, sejrer de nedbry- dende Kræfter, og Legemet dør. For Øjeblikket er det saadan, at Verden hverken har en Produktion eller en Fordeling, som modsvarer Forbruget, og man kan godt tænke sig et Tidspunkt, hvor alt det bestaaende derved er uden Grundpiller og styrter sammen. Ingen Tænker kan med Sikkerhed forudsige Begi- venhedernes Gang; det bliver maaske Naturen selv, som maa rette og redde, men sker dette, maa Gen- fødelsen komme enten gennem en uanet haard Reak- tion eller som et almindeligt Omslag i Massernes Opfattelse af Tiden og Nuet. I begge Tilfælde maa Nyorienteringen blive saadan, at Samfundets Med- lemmer indordnes i Rammer, der ikke falder for den første Rystelse eller det første Stød. Valget mellem disse to Løsninger vil blive afgørende for, om Verden atter skal lægges i Lænker, eller om en ny Arbejds- og Livsglæde skal gennemgløde de Folkeslag, der nu opfanatiseres af Utilfredshedens og Hadets flammende og dog saa golde Ild. S. A. Ursin. LITERATUR OG NOTER. De nærmere Bestemmelser vedrørende Saardlstriktet. Som Erstatning for Ødelæggelsen af Kulminerne i Nord- frankrig og som en å conto-Betaling paa Skadeserstatning afstaar Tyskland til Frankrig den fulde Ejendomsret over Kulminerne i Saardistriktet med deres tilliggende Tilbehør og Hjælpemidler. Deres Værdi vil blive fastsat af Erstat- ningskommissionen, og denne Sum vil da blive krediteret Tyskland. Frankrigs Rettigheder vil blive bestemt efter tysk Lov, saaledes som denne bestod ved Vaabenstilstanden, bortset fra Krigslovgivningen, og Frankrig afløser de nuvæ- rende Ejere, hvem Tyskland paatager sig at holde skades- løse. Frankrig vil vedblivende stille de nuværende Kul- mængder til Raadighed til det lokale Forbrug og bidrage til de lokale Skatter i et retfærdigt Forhold. Saarbækkenet strækker sig fra Grænsen af Lorraine, saaledes som dette igen er knyttet til Frankrig, mod Nord saa langt som til St. Wendel, indbefattende mod Vest Saar- dalen saa langt som til Saarholzbach og mod Øst Byen Homburg. For at værne Befolkningens Rettigheder og Velfærd og for at sikre Frankrig fuld Frihed til at drive Minerne, vil Omraadet blive bestyret af en Kommission, som udnævnes af Folkenes Forbund og bestaar af fem Medlemmer, deraf en fransk, en Indfødt fra Saarbækkenet og tre Repræsen- tanter for tre forskellige Lande uden for Frankrig og Tysk- land. Forbundet vil udnævne et Medlem af Kommissionen til Formand og til at handle paa Kommissionens Vegne. Kommissionen vil faa hele den Regeringsmyndighed, der tidligere laa hos det tyske Rige, Prøjsen og Bayern. Den tyske Lovgivning vil vedblivende blive lagt til Grund for Loven, men Kommissionen kan træffe Ændringer heri efter at have raadspurgt en lokal Repræsentantforsamling, som den vil indrette. Kommissionen vil faa Beskatningsmyndig- hed, men kun i lokale Øjemed; nye Skatter maa billiges af den nævnte Forsamling. Der vil ikke blive nogen Militærtjeneste, men kun et lokalt Gendarmeri til Opretholdelse af Ordenen. Befolkningen vil bevare sine lokale Forsamlinger, sin Religionsfrihed, sine Skoler og sit Sprog, men den maa kun stemme til de lokale Forsamlinger. Den vil bevare sin nuværende Natio- nalitet, undtagen for saa vidt enkelte Personer maatte ændre den. Omraadet vil udgøre en Del af det franske Toldsystem uden Udførselstold paa Kul og metallurgiske Produkter, der gaar til Tyskland, eller paa tyske Produkter til Bækkenet, og i fem Aar vil der ikke være Indførselstold paa Produkter fra Bækkenet til Tyskland eller paa tyske Produkter, der indføres til Bækkenet til lokalt Forbrug. Franske Penge kan cirkulere uden Indskrænkning. Efter 15 Aars Forløb skal der afholdes en kommunevis Folkeafstemning til Konstatering af Befolkningens Ønsker med Hensyn til Opretholdelse af det eksisterende Styre under Folkenes Forbund, Tilknytning til Frankrig eller Tilknytning til Tyskland. Ret til at stemme har alle Ind- byggere over 20 Aar, som er bosiddende i Bækkenet ved Undertegnelsen. Paa Grundlag af den Mening, der saaledes er tilkendegivet, vil Forbundet tage Be- stemmelse om den endelige Overhøjhed. I enhver Del, der gives tilbage til Tyskland, maa den tyske Regering købe de franske Miner ud efter en fastsat Vurding. Hvis Prisen ikke er betalt inden 6 Maaneder, gaar denne Del sluttelig til Frankrig. Hvis Tyskland køber Minerne tilbage, vil Folkeforbundet træffe Bestemmelse om, hvor stor en Del af Kullene, der skal gaa til Frankrig.

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.