Det Nye Nord - 24.09.1919, Blaðsíða 7
24. September 1919
DET NYE NORD
Side 739
DEN MILITÆRE RETSPLEJE I DANMARK.
I.
Den bestaaende Ordning m. v.
1 tidligere Tid, da Krigsmagten ikke alene indtog
en helt anderledes Stilling i Folkets Omdømme
end nu, trods dens enestaaende Betydning i Evropas,
ja, hele Jordens sidste 5-Aars Historie, men da Ad-
ministrationen af Landets Hær og Flaade noget nær
var Statsmagtens vigtigste Opgave, var det forstaae-
ligt nok, at den militære Retspleje var vidt adskilt
fra den borgerlige. At Soldatertilværelsen endnu den
Dag i Dag nødvendigvis i Følge Sagens Natur (f. Eks.
det paakrævede Disciplinærforhold) maa afføde spe-
cielle militære Straffelove, er vel ogsaa utvivlsomt for
enhver fornuftig Betragtning. Derimod tør det maa-
ske nok nu, som Følge af hele Nutidene humane og
sociale Opfattelse, betragtes som et sagligt forsvarligt
Standpunkt at kræve Afskaffelsen af de hidtil gæl-
dende militære Domstole, skønt Forholdene indenfor
deres Skranker sikkert ingenlunde i de senere Aar
her til Lands har været saadanne, at man med Rette
har kunnet tale om mindre betryggende Behandling
for den Sigtede eller mindre retfærdig Afgørelse for
samme.
Naar nu den ved kgl. Resolution af 27. Februar
1918 nedsatte Kommission, med den Opgave at tage
Spørgsmaalet om en Ændring af den militære Rets-
pleje under Overvejelse, enstemmigt har ladet første
Punktum i dets Udkasts § 1 lyde: »De bestaa-
ende militære Retter bortfalder«, skyldes dette
ha sikkert ogsaa et noget lignende Hensyn, der, som
medbestemmende Grund, har medført, at der ved
det store Lovværk om den borgerlige Retspleje af
IL April 1916 ikke blot er indført Offentlighed og
Mundtlighed, men ogsaa Nævningesystemet, trods en
betydelig Protest angaaende dette sidste baade fra
Lærd og Lægd; Hensynet til Tilliden og den gode
Forstaaelse mellem Folket og Dommerne indenfor
Skranken. Dertil kommer ogsaa Nutidens Ligheds-
fordring. Tiden kræver Klassedelingen slettet og saa
faa Undtagelsesbestemmelser, som muligt. At
dette ofte sagligt set medfører betydelig Skade, er
desværre utvivlsomt, men paa den anden Side er det
Vel lige saa utvivlsomt, at endnu større Skade skete,
orn Tidsaanden forblev uhørt. Det maa saa i denne
Relation haabes, at de borgerlige Domstole —, med
deres fortrinlige Indretning — vil være deres nye,
udvidede Opgave voksen.
Inden der gaaes over til en kort Omtale af Kom-
missionsforslagets og det sig dertil sluttende nye Lov-
forslags Bestemmelser, tør det maaske være hensigts-
mæssigt i Hovedtrækkene at anføre den bestaaende
Ordning af den militære Rettergang. Herom lindes
en fortrinlig Redegørelse i Bemærkningerne til det
uf Generalauditør H. C. N. Giørtz i 1914 udarbejdede
Udkast til »Lov om Retsplejen ved Hæren og Søvær-
net« et Udkast, der — trods Bevarelsen af de mili-
tære Retter — ikke alene har været af stor Betyd-
ning for det nuværende Forslag, men som paa alle
Omraader — nøjagtigt og udtømmende bearbejdet, som
det var — fremtraadte som et virkeligt sagligt under-
bygget og tidsvarende Udkast. Vor nuværende mili-
tære Retspleje hviler for Hærens Vedkommende
paa den just ikke helt unge Krigsretsinstruktion af
9. Marts 1663 med senere Forklaringer og Instruk-
tioner*), for Søværnets Vedkommende paa Sø-
krigsartikelsbrevet af 8. Januar 1752 og Krigsartikels-
brevet for Landtjenesten af 29. Juli 1756 med senere
Instruktioner og forklarende Anordninger. — Men ved
Siden af disse Bestemmelser kommer selvfølgelig ogsaa
den almindelige borgerlige Retsplejelovgivning til Brug
i de Tilfælde, hvor de omtalte Bestemmelser ikke
indeholder Forskrifter. Saaledes gælder ogsaa ved de
militære Retter i det væsentlige den borgerlige Lovgiv-
nings Regler om Bevis og om Afhøring af Sigtede og
Vidner.
I Tidernes Løb har det, dels gennem nedsatte Kom-
missioner, dels ved Forespørgsler og Forslag i Rigs-
dagen, ofte været forsøgt at ændre i eller skabe Til-
føjelser til de bestaaende militære Retsplejeforhold;
saa godt som altid uden Held. Indtil Lov af 8. Maj
1908 om nogle Ændringer i den militære Retspleje
havde en Tiltalt saaledes ingen Ret til hverken at
vælge en Forsvarer eller faa en saadan beskikket,
men han maa tte nøjes med, naar det foreløbige For-
hør var sluttet, at indgive et Forsvarsskrift, der af
Auditøren blev oplæst i Retten. Dette var selvsagt
en lidet betryggende Ordning. Her søgte da den tid-
ligere bekendte Venstrepolitiker Frede Boisen at
ændre, idet han i Rigsdagssamlingen 1893—94 ind-
bragte et Lovforslag om Forsvar ved Krigsretterne.
Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men det blev i
Landstinget henvist til et Begravelsesudvalg. Der-
imod blev der i 1895—96 af Folketinget under en
Forespørgsel til Krigs- og Marineministeren vedtaget
en Dagsorden, hvorved Regeringen opfordredes til
snart at forelægge Lovforslag om en ny Rettergangs-
maade for Krigsmagten, saaledes at navnlig Krigsret-
ternes Omraade begrænsedes til saadanne Straffesa-
ger, der middelbart eller umiddelbart vedrørte den
militære Tjeneste, at der sikredes Tiltalte en selv-
valgt eller beskikket Forsvarer samt Indankning for
overordnet Ret (dette kunde nemlig ej heller finde
Sted før Lov af 8. Maj 1908) og endelig at der, sam-
tidig med Opgivelsen af Klassesystemet blandt Krigs-
retsdommerne, sikredes disse fuld Frihed i deres
Stemmegivning.
Ministeriet hævdede imidlertid, at man maatte vente
indtil den i 1892 nedsatte Kommission angaaende
*) Se herom i de anførte Bemærkninger til Generalauditør
Giørtz’ Udkast af 1914, §147.