Det Nye Nord - 24.09.1919, Blaðsíða 33

24. September 1919
DET NYE NORD
Side 759
Fra Paris udsendtes Tirsdag den 16. ds. Meddelse
om, at man i nær Fremtid tænkte paa Opløs-
ning af Fredskonferencen, saaledes at denne i Fremti-
den erstattedes af Forhandlinger ad mere normal
diplomatisk Vej. Planen, som skal have mødt
alvorlig Modstand særlig fra fransk Side og ikke
siden har været omtalt, synes at stamme fra Lloyd
Georges seneste Forhandlinger i Paris, ved hvilke
ogsaa det syriske Problem henlagdes, og Traktaten
med Bulgarien gjordes færdig.
Det er i hvert Fald ikke vanskeligt at se, hvor
vægtige Grunde, den engelske Premierminister maa
have til at ønske en saadan Ordning. Den indrepo-
litiske Situation i England har under hans Fravæ-
relse paa Fredskonferencen udviklet sig nær hen
imod Kaos og mod Ruin for den Koalition, der un-
der hans Mærke vandt en saa glimrende Sejr ved
Decembervalgene, og ser man tilbage paa Fredskon-
ferencens Virksomhed, er man ikke utilbøjelig til at
mene, at de ordinære diplomatiske Repræsentanter i
Paris maa kunne ordne de tilbagestaaende Proble-
mer lige saa hurtigt, eller rettere ikke langsommere
end selve Konferencen.
Medens »de fire« endnu var i Stand til — omend
med betydelig Gnidningsmodstand — at naa til Enig-
hed i Spørgsmaalet Tyskland; maatte man alle-
rede overfor det østrigske Bo skyde visse Proble-
mer ud til senere Afgørelse, og endnu har hverken
Rumænien eller Jugoslavien undertegnet Fredstrak-
taten, skønt den yderligere Frist, som var tilstaaet
de to Landes Delegerede, forlængst er udløbet.
For Ungarns Vedkommende synes Vanskelighe-
derne endnu større. Man har bebudet en nær fore-
staaende Overrækkelse af de Allieredes Betingelser
overfor dette Land, men det turde dog være nødven-
digt forinden at tilvejebringe ordnede Tilstande, først
og fremmest en Regering, som anerkendes baade
indad og udad, og end ikke en saadan eksisterer endnu.
Tyrkiet kan man end ikke tænke paa at tage Be-
stemmelse om, skønt man allerede en Gang for
længe siden har holdt dets Udsendinge for Nar. Og
saa svæver endda alt det hidtil opnaaede saa under-
ligt i Luften, saa længe hverken Frankrig eller Ame-
rika har ratificeret Fredstraktaten med Tyskland og
Konventionen om Folkeforbundet
*
* *
Bulgarien fik Fredag den 19. ds. uceremonielt
overrakt sin specielle Traktat, efter at den bulgarske
Formand havde holdt en Tale, der var vel egnet til
at vække baade Medlidenhed og Agtelse.
Territorialt har det overvejende Interesse, at de
Allierede hverken har kunnet blive enige om, hvem
der skal have den afstaaede Del af Trakien, eller
hvor Bulgarien skal have Adgang til det ægæiske
Hav. Man har maattet nøjes med i Almindelighed
at fastslaa, at Bulgarien skal give Afkald paa alle
Rettigheder i Trakien, »som endnu ikke er tildelt no-
gen«, og at der »tilsikres« det Adgang til det ægæiske
Hav, »som senere vil blive fastsat«. Jugoslavien faar
Strumitza, Bulgarien et lille Hjørne (i Sydøst) af Tyr-
kiet og Rumænien beholder Rovet fra Bukarestfre-
den 1913.
Militært underkaster Bulgarien sig lignende Betin-
gelser som de, der kendes fra den tyske og østrig-
ske Traktat. Hæren sættes til 20,000 Mand.
Financielt forpligter Bulgarien sig til at betale 21/4:
Milliard Francs i Guld, at erlægge halvaarlig med 5
pCt. Rente i Løbet af 38 Aar. Foruden Tilbagele-
vering af Bytte fra Krigsaarene gjort i Grækenland,
Rumænien og Serbien, yder Bulgarien i 5 Aar 50,000
Tons Kul aarligt til Jugoslavien, som Erstatning for
ødelagte Kulminer.
De finansielle Betingelser overfor Bulgarien lyder
nogenlunde taalelige, og baa&e den franske og engel-
ske Presse har da ogsaa misundt Landet de »lykke-
lige Kaar«, som derved blev det til Del. Dette turde
dog være en mild Overdrivelse. Efter Trakiens Af-
staaelse vil Bulgarien næppe tælle stort over 4 Milli-
oner Indbyggere, paa hvilke der den første Menne-
skealder vil hvile en aarlig udenrigsk Byrde paa rundt
regnet 125 Millioner Frcs. Før Krigen vilde det be-
tydet en Fordobling af Statsbudgettet. Bulgarien var
allerede efter den ulykkelige 2. Balkankrig økonomisk
haardt tilredt, og Verdenskrigen har yderligere suget
det ud. De 21/4 Milliard, som de Allierede »gaar ind
paa at tage imod«, vil derfor blive en tung Byrde
paa den bulgarske Bondes krogede Ryg.
* *
* «
Det franske Deputeretkammer har forsat sin Debat
om Fredstraktaten, der efterhaanden som man be-
gynder at mærke de materielle Behageligheder, der fly-
der af den i Form af tyske Kultilførsler og Tilbage-
betaling af Værdipapirer, vinder Terræn saavel i Kam-
meret som blandt Befolkningen. Rekonstruktions-
minister Loucheur oplyste i sin kraftige og optimi-
stiske Tale under Debatten, at Frankrig allerede havde
modtaget tilbage 8 Milliarder Frcs. i Obligationer,
bortført af Tyskerne i Krigens Løb. Ministeren op-
stillede en dristig Beregning, hvorefter Krigens Byr-
der i Kraft af Fredstraktaten skulde komme til at
hvile paa den enkelte tyske og franske Borger hen-
holdsvis med 875 og 555 Mark aarlig. Beregningerne
lader sig naturligvis ikke kontrollere, Beløbene er i
begge Tilfælde svimlende, men Forudsætningen for
Sammenligningen, 1 Mark — 85 Centimer, synes no-
get vilkaarlig valgt, og hele Opstillingen af en noget
tvivlsom Værdi. Loucheurs Tale hilstes imidlertid
af mægtigt Bifald i Kammeret og hele Pressen, og