Málfríður - 15.09.2003, Side 27

skrivesituationen forlænges, idet skri-
benterne far mulighed for at skrive flere
udkast. Den sproglige bearbejdning, som
báde foregár pá lokalt og globalt plan, kan
bedre blive til virkelighed ved hjælp af
lærerens feedback, som derfor kan spille
en afgorende rohe. Desuden kunne brug
af opslagsværker være gavnlig, især pá det
lokale plan, i forbindelse med ordforrád,
morfologi og retskrivning. Det er igen-
nem en proces som denne, hvor báde
læreren og diverse opslagsværker er til stor
hjælp, at lorneren kan fa feedback pá sine
hypoteser. Det vigtige er nemlig, at lorne-
ren far afprovet sine hypoteser. Det kan
foregá pá fire máder (ifelge Færch og
Kasper i Lund 1997): receptivt, produk-
tivt, metalingvistisk og interaktionelt. Her,
og det gælder specielt for de tre sidst-
nævnte, spiUer feedback en central rolle.
Ved bevægelsen fra det ene udkast til det
andet, hvor bevidstgorelse og evt. auto-
matisering om bestemte elementer kan
finde sted, kan skrivningen blive en akti-
vitet, hvor lornerens bearbejdning af
sproget i hojere grad kan finde sted. Der-
med kan skrivningen udgore et vigtigt
skridt i sprogtilegnelsen.
Dansk i Island
Intersproget, dvs. det sprog, en lorner
behersker pá et givet tidspunkt, kan afslore
en hel del om hans/hendes tilegnelses-
proces. Analyse af intersproget kan sáledes
give indbhk i, hvad der ser ud til at være
tilegnet og omvendt, hvad der ikke ser ud
til at være tilegnet hos en lorner. Det er
specielt interessant at se pá udviklingen af
intersproget ffa det ene tidspunkt til det
andet. Man betragter intersproget fra flere
forskeUige vinkler, bl.a. en kognitiv vinkel,
hvor der lægges vægt pá sprogtilegnelsens
kognitive processer. Med en kognitiv
skriveteori lægger man vægt pá skrivnin-
gens dynamiske proces, hvor skribenter
arbejder pá forskeUige niveauer hele
skrivningen igennem. Mine informanter
ser ud tU at være i stand til at gore sig báde
lokale og globale overvejelser, men rent
fysisk ser de dog ikke ud tU at bevæge sig
særUg meget frem og tUbage i deres tekster.
Ifolge Auður Hauksdóttirs (1998)
undersogelse, ser der ud til at mangle en
storre kommunikativ vægt i danskunder-
visningen i den islandske folkeskole. Der
lægges i hoj grad vægt pá de receptive
færdigheder pá bekostning af de produkti-
ve. Det er især mundtlig produktion, der
negligeres, og generelt lægges der bety-
delig stor vægt pá grammatik. Ikke over-
raskende med hensyn til dette besidder is-
landske gymnasieelever ifolge Málfríður
Þórarinsdóttirs (2000) undersogelse en
metalingvistisk viden og deres sprog
karakteriseres især af korrekthed; syntak-
tisk, morfologisk og leksikalsk. Men sam-
tidig karakteriseres det af spinkelt ord-
forrád med ringe variation. Dette kunne
tyde pá, at islandske elever mangler en
form for losrivelse fra den struktureUe side
af sproget. Mine informanter ser, som for
sagt, i hoj grad til at være optagne af ling-
vistiske overvejelser og dér ser de lek-
sikalske problemer ud til at være mest
páfaldende. Man má dog ikke se bort fra,
at de faktisk skal foretage sig lingivistiske
overvejelser, men at det ikke má gá ud
over deres mulighed for at arbejde pá
andre niveauer. Det ideeUe viUe være, at
bruge skrivning og skrivesituationer som
udgangspunkt for mundtlig kommuni-
kation elever imeUem og meUem elever
og lærer. Samtidig kan man i forbindelse
med skrivningen gore brug af andre fær-
digheder, som læsning og lytning, ved
brug af opslagsværker, báde-hvad angár
indhold (diverse kilder for skrivningen
som fx artikler om emnet, leksika osv.) og
hvad angár form (grammatik, ordboger).
De fire sprogfærdigheder bor sáledes ikke
betragtes som adskilte, men som af-
hængige af hinanden i arbejdet med
bestemte projekter, som fx skrivning.
Björg Hilmarsdóttir
dönskukennari við Tœkniháskóla Islands.
Litteratur
Auður Hauksdóttir. 1998. Lærerens strategier — el-
evernes dansk. Dansk somfremmedsprog i den islands-
ke grundskole. En upubliceret ph.d.-afhandling
ved Kobenhavns Universitet.
Björg Hilmarsdóttir. 2001. Fra proces til produkt —
En analyse af skriveproduktionen hos fire islandske
gymnasieelever med sœrligt henblik pá pauser og ret-
telser. Et upubliceret cand.mag.-speciale i dansk,
Kobenhavns Universitet.
Frederiksen, Pernille og Stine Knudsen. 2000. Skrivl
— procesorienteret skrivning i dansk som andetsprog.
Kobenhavn: Akademisk Forlag A/S.
Ifolge Auður
Hauksdóttirs
(1998) under-
sogelse, ser der
ud til at mangle
en storre
kommunikativ
vægt i
danskundervisn-
ingen i den is-
landske fol-
keskole. Der
lægges i hoj
grad vægt pá de
receptive fær-
digheder pá
bekostning af de
produktive.
27