Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Síða 16
6
tydelig bl.a. Ir23a (efter »lækiar«), lvl9a (efter »uera«), 2r9
(efter »fuarar«), 4v22a (efter »uetrinw«), 6r34a (efter »tekit«).
3
Alle syv blade har, som det synes, været anvendt til bogbind
eller som omslag om bøger. Det tydeligste minde om dette ses bl.
4—5 (Vapnf. og Dropl.); her er der både vandrette og lodrette
folder, som nogenlunde viser størrelsen af den bog som bladene har
omsluttet. Vandrette folder ses også bl. 1—2, lodrette bl. 3. Bl. 6 og
7 synes ikke at have været bukkede, men begge er beskårne, vist-
nok for at passe som afstivende indlæg i bogomslag.
Om alle blade gælder at de er vanskelige at læse med det blotte
øje. Yderpunkterne er her siderne 2v, 3v og 6r, som i det store og
hele er temmelig tydelige, og bl. 4—5, som er langt de mest mis-
handlede (samtidig med at de indholdsmæssigt er de mest inter-
essante).
Når man har vovet at fremlægge en ny sammenhængende læsning
af de syv blade, er det først og fremmest fordi ultraviolet lys har
vist sig at være til uventet og uvurderlig hjælp. Hvor slemt det end
kan være at tyde enkelte steder på fotografier taget i ultraviolet
lys, er dette for småting at regne sammenlignet med det besvær
som det har kostet at arbejde med bladene inden fremkomsten af
dette hjælpemiddel.
Nedenfor anføres nogle beskrivelser af bladene, således som de
tidligere tog sig ud for de forskere der forsøgte at tyde dem.
Hele håndskriftet (inklusive Saulus saga ok Nikanors): »Fælles
for alle 11 blade er ..., at de er dels sværtede, dels slidte og hullede,
hist og her hensmulrende, nogle tillige stærkt beskårne«, Kr. Kå-
lund i Ark. f. nord. fil. III 161.
Bl. 1—3 (Ljosv.): »De ere alle mere eller mindre beskadigede og
læderede; den conserverede Deel er ogsaa paa sine Steder temmelig
vanskelig at læse«, Jon Sigurbsson i AM 394 fol. Bladene skildres
enkeltvis af Gubmundur Dorlåksson i Islenzkar Fornsogur I, s.
xxvi—xxvm: (Bl. 1) »Detta blab er a5 mestu oskaddab, og må
J)vi heita læsilegt alstabar, joott stafir séu viba måbir og ogloggir«.
(Bl. 2) »Detta er ollu ver ut leikib en fyrsta blabib; jpab er viba mjog
måb og ogloggt, svo ab opt og einatt er ohægt ab lesa, og J>ar å
ofan smågotott, j>6 ab fæst af J>eim skabi orbin til muna«. (Bl. 3)