Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 20
10
taler udgaven i Isl. Forns. temmelig overlegent og fremhæver sin
uafhængighed af den: »The present edition is largely founded on
materials garnered up as far back as 1860—61« (s. 348). Også denne
udgave er normaliseret med mange vilkårlige ændringer af ord-
former (»ecki« beholdes enkelte steder, men ændres hyppigst til
»eigi«); nogle gange (f.eks. det ovennævnte sted lr 15) er den bedre
end Isl. Forns., andre steder har den forkerte læsemåder, hvor Isl.
Forns. har de rigtige (f.eks. læses lr8 »uillt« som »veizt«, 2r39—40
»sem ætt hennar uar til« gengives »i ætt hennar«; begge disse læse-
måder er overtaget fra papirhåndskrifter). Der foretages adskillige
ændringer i teksten, hyppigst uden grund. Et bemærkelsesværdigt
forslag findes 2vl4, hvor »up setzt« rettes til »upp fézt« (d.v.s.
fæzt), jfr. 2v6 »ox... upp«, 2v23 »upp hefir fædz«.
Da bladene fra Ljosv. delvis har været vanskelige at læse med
det blotte øje (jfr. s. 6-7), er det forståeligt at begge de nævnte
udgaver har fulgt papirhåndskrifterne adskillige steder hvor man
nu ved hjælp af det ultraviolette lys kan se at *PLjosv. har gen-
givet originalen unøjagtigt.
Ljosvetninga saga blev igen udgivet i Islenzk Fornrit X, 1940.
De dele af sagaen som står på de tre blade stemmer her som regel
overens med udgaven 1880, også når den har fejllæsninger, men
enkelte fejl er rettede, som det synes efter memhranbladene; des-
uden forekommer der læsemåder som findes i papirhåndskriftet JS
624 4to, men hverken i membranbladene eller i udgaven 1880.
Bl. 4 (Våpnfir&inga saga) og 5 (Droplaugarsona saga) hænger
sammen i ryggen. Disse blade er efter at håndskriftet blev splittet
blevet anvendt som bogomslag, og der er lodrette og vandrette fol-
der hvor de har været bukkede.
I 17. årh., da Våpnf. blev afskrevet, har der tydeligvis været
væsentlig forskel på læseligheden af de to sider af bl. 4. Afskriveren
udelod rectosiden, som han ikke har ment sig i stand til at tyde.
Derimod afskrev han versosiden. Uden støtte i den gamle afskrift
(som ganske vist ikke er bevaret i original) vilde versosiden, som
den nu fremtræder, ikke være meget lettere at læse end rectosiden.
Helt så slidt er den dog ikke, i hvert fald ikke dens nederste del.
Rectosiden virker ved første øjekast så at sige helt ulæselig.
Mest medtaget er de øverste linjer og bladets højre kant fra oven
og nedefter. Omtrent fra 1. 25 er sidste del af alle linjer næsten