Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 21
11
totalt udvisket. Netop her findes der i sagaen et afsnit så ladet med
dramatik som kun få i sagaerne, men det kan kun delvis tydes.
I udgaven af Våpnf. 1848 blev denne side helt forbigået. Den
som først havde mod til at forsøge at læse den var Gu&brandur
Vigfusson. Resultatet er trykt (med normaliseret retskrivning) i
Ny Félagsrit 21, 1861, s. 122—5. Læsningen er fragmentarisk og
delvis forkert, men må dog karakteriseres som en bedrift, idet det
nu i hovedtrækkene blev fastslået hvad der stod på siden. G.V.
udtaler sig med beskedenhed om sit forsøg og udtrykker håbet om
at andre senere vil kunne nå videre (s. 118, 125).
Da Jakob Jakobsen udgav Austf irSinga Spgur, 1902-3 (i det flg.
betegnet Austf.), har han henvendt sig til Finnur Jonsson, som nu
reviderede G.V.s tekst. F. J.s læsning, som også omfattede versosiden,
er trykt Austf. s. 54—61. Gengivelsen er bogstavret, men uden anven-
delse af kursiv hvor forkortelser opløses. Også på andre punkter er
udgaven mindre tilfredsstillende: der mangler linjetal; der gives
ingen oplysninger om omfanget af steder der ikke kunde læses, og
der er flere inkonsekvenser, f.eks. anvendes der som regel parentes
når et navn forkortes ved første bogstav, men enkelte gange
mangler den. F.J.s læsning betegnede på flere punkter afgjort et
fremskridt. Han har rettet flere fejl som G.V. havde og han har
udfyldt enkelte af G.V.s lakuner rigtigt. På den anden side hænder
det også at han har forkastet rigtige læsninger hos G.V., og tillige
har han tilføjet flere nye læsninger som uden tvivl er forkerte. Han
har vædet bladene, som man dengang plejede at gøre1, og i hast
skrevet ned hvad han mente at se i det korte øjeblik bogstaverne
trådte tydeligere frem. Men flere af disse læsninger giver ingen me-
ning og kan umulig kombineres til en sammenhængende forståelig
tekst. Dette har man nok været klar over tidligere, men F.J.s
autoritet har været så stor at man har troet han måtte have ret,
også når han læste det som andre ikke kunde se. Jakob Jakobsen,
som dog kendte membranbladet af selvsyn og beskrev rectosiden
som »for en stor del ulæselig«, benyttede endogså F.J.s gengivelse
som basis for en ortografisk beskrivelse (Austf., s. xxn—xxiv),
hvortil den imidlertid var lidet egnet. Jon Johannesson, der lige-
som andre senere udgivere aftrykte F. J.s læsning, troede at mang-
1 Fremgangsmåden er beskrevet af Guøbr. Vigf. i Corpus Poetieum Boreale I,
1883, s. 543 noten.