Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Síða 22
12
lerne skulde søges hos den gamle skriver: »Hefir handritiQ synilega
veri5 afleitt, nofn misritu5, ord felld ur o.fl.« (Isl. Fornrit XI, s.
xxix). Hvis dette var tilfældet, måtte man rigtignok undre sig
over at de andre lettere læselige blade i 162 C ikke bekræfter denne
karakteristik af skriverens arbejde.
Når man ser på det slidte, mørke og hullede membranblad, hvor
det nærmest er en undtagelse hvis nogle sammenhængende ord
viser sig tydeligt for det blotte øje, vil man først af alt undre sig
over at nogen har dristet sig til at give sig i kast med det og finde
det utroligt at der trods alt er opnået væsentlige resultater. At
noget måtte blive galt forekommer en selvfølge. Det må da frem-
hæves med styrke at når de tidligere læsninger i den foregående
redegørelse har kunnet kritiseres og nogle steder i den følgende
gengivelse har kunnet forbedres eller forkastes, skyldes dette alene
et hjælpemiddel som ikke stod til forgængernes rådighed. Desværre
kommer det ultraviolette lys dog ofte til kort i dette tilfælde, fordi
det ikke kan fremkalde den skrift som helt er udvisket. I aftrykket
nedenfor er der mange lakuner og usikre steder, nogle hvor man
intet ser, men også nogle hvor der skimtes enkelte rester som en
mere skarpsindig læser måske vil kunne tyde i fremtiden.
Versosiden af bl. 4 blev i første udgave af YåpnfirSinga saga,
1848, gengivet med papirhåndskriftet AM 513 4to som grundlag.
Udgiveren nævner membranbladet og bemærker at denne side, der
beskrives som »heelt igjennem læselig« (jfr. ovenfor s. 7), »paa faa
Undtagelser nær kan siges at stemme ganske overeens med dette
Haandskrift«. En sammenligning med 513 4to viser dog at dettes
tekst ikke følges nøjagtigt, men om de foretagne ændringer alle er
hentet fra andre papirhåndskrifter eller sporadisk fra membranbla-
det fremgår ikke af udgaven.
Også denne side blev læst af GuSbr. Vigfusson, antagelig sam-
tidig med den første (jfr. Ny Félagsrit 1861, s. 125), men først
trykt (normaliseret) i An Icelandic Prose Reader, Oxford 1879, s.
119—21, jfr. s. 375. En ny læsning ved Finnur Jonsson er, som
nævnt ovenfor, trykt i Austf. (i noterne henvises der enkelte
gange til »Vigf.«, uden oplysning om at dette betegner udga-
ven i Icel. Prose Reader). Medens betingelserne for at læse recto-
siden er meget slette, er de her langt gunstigere, fordi de gamle
afskrifter haves til sammenligning, men i *PVåpn. har der været