Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 23
13
en del fejl, og opmærksomheden må da særlig henvendes på at
opdage disse. En helt klar adskillelse af hvad man med sikkerhed
mener at kunne se på membranbladet og hvad man ud fra papir-
håndskrifterne venter at finde der, er vanskelig at gennemføre.
G.V. trækker ingen klar grænse her; af hans gengivelse vilde man
slutte at han kun i to tilfælde, dels i 1. 7, dels i 1. 19 (det under-
prikkede »alldri«), ikke havde kunnet læse membranen, men i virke-
ligheden har han i udstrakt grad støttet sig til papirhåndskrifterne
(eller udgaven 1848), også flere steder hvor membranbladet er
forkert læst. Eksempler findes i noterne til teksten nedenfor. F. J.
bruger nogle steder kursivering, andre steder klamme, hvor mem-
branbladet var ulæseligt, men klammen savnes flere gange hvor
man vilde vente den; det er næppe sandsynligt at ord som nu ikke
kan ses i ultraviolet lys har været tydelige for ca. 70 år siden. I
noterne nedenfor til aftrykket af versosiden forekom det unødven-
digt at hengive sig til lignende pedanteri som ved rectosiden, og
der gøres ikke gennemført rede for manglende klammer, ortogra-
fiske bagateller o.lign., som adskiller den her fremlagte tekst fra
F.J.s.
Efter at Gubbrandur Vigfusson i sine ældre år henfaldt til den
tidligere omtalte selvforherligelse, blev hans forestillinger om
læsningen af bladet fra Våpnf. mere og mere overdrevne. Dette
fremgår allerede af hans udtryk i Icel. Prose Reader s. 375 (»it
is given here for the first time correctly«), men dog først og
fremmest af Orig. Isl. II 345—6. Her beskrives hvordan han »suc-
ceeded in reading the leaf«, således at »the true text« af rectosiden
blev trykt 1861; læseren får det indtryk at det er lykkeri es ham at
læse det hele. Om versosiden hedder det at afskriveren i 17. årh.
(d.v.s. skriveren af *PVåpnf.) havde læst den »badly and superfici-
ally«, hvilket skal kunne ses ved at sammenligne dennes gengivelse
som den er trykt i udgaven 1848 med G.V.s læsning i Icel. Prose
Reader. Det viser sig dog hvis man foretager en sådan sammen-
ligning, at afvigelserne ikke er så store som man efter denne ud-
talelse vilde vente. Den gamle afskriver var ikke så slet som G.V.
fremstillede ham, og hertil kommer at G.V. ingenlunde har opdaget
alle hans fejl: han følger, som allerede nævnt, papirafskrifterne
eller udgaven 1848 flere steder hvor membranbladet har noget
andet.