Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 28
18
været en lakune af ubestemmelig størrelse. Alle papirhåndskrifter
slutter midt i en sætning (Isl. Forns. I 255, Isl. Fornrit X 147), og
det manglende er ikke bevaret andre steder.
Gubbr. Vigfusson, Or. Isl. II 345, antager at Ljosv. har fyldt
19 blade. Her er vel iberegnet 1 blad til den manglende slutning.
Våpnfirbinga saga findes, bortset fra det ene membranblad, bl.
4 i 162 C, kun i papirhåndskrifter. Disse går, som tidligere nævnt,
alle tilbage til en nu tabt direkte afskrift af membranen, ovenfor
betegnet *PVåpnf.
I *PVåpnf. har der været en lakune som dels skyldtes en defekt
i de tabte blade, dels den omstændighed at skriveren ikke forsøgte
at læse den vanskelige rectoside af det endnu bevarede blad.
Man må således med hensyn til overlevering skelne mellem fem
dele af sagaen (der henvises til Austf. = Austf irbinga Spgur,
1902—3, og IF = Islenzk Fornrit XI, 1950):
1. Første del, Austf. 231—549, IF 231—497. Papirhåndskrifter.
2. Lakune.
3. Membranbladets rectoside, Austf. 5410—5622, IF 498—5217.
Lakunen i papirhåndskrifterne fortsætter.
4. Membranbladets versoside, Austf. 5623—611, IF 5217—5518.
Afskrevet i papirhåndskrifterne.
5. Sidste del, Austf. 611—7211, IF 5518—6518. Papirhåndskrifter.
Som grundlag for beregning af Våpnfirbinga sagas omfang i
membranen må benyttes det bevarede blads versoside, hvis tekst
ganske vist delvis er ulæselig men bevaret i afskrifterne. Denne
tekst består i Austf. af 80 linjer.
Sagaens første del udgør i Austf. 640 linjer, hvilket må svare til
8 sider eller 4 blade. Herefter følger lakunen, hvis omfang ikke
kendes, samt det ene bevarede blad. Den resterende del omtales
nærmere nedenfor.
Når rectosiden af det bevarede blad allerede da *PVåpnf. blev
skrevet var så slidt at afskriveren sprang den over, har man for-
klaret dette ved at antage at den har været første side i et læg.
Det er velkendt at i pergamenthåndskrifter er læggenes ydersider
undertiden mere medtaget end andre, antagelig fordi læggene har