Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 51
41
j gegnura 6vl4.
Præpositioner med gårdnavne:
at Jraera 2v9, at auxæra 2vll, at bægif aa 2v27 (jfr. note til
2vl7-18); aa Jmera 2r36-7, a Jmera lr24, 2rl5, 3r22.
at laugalandi 2v7; at lundær brecku 3r23; at gnupi 6v25.
j gnupuf elli 2vl2; j afi 3r20.
a Eeykium lr28.
8
Om den følgende gengivelse af de syv blade skal særlig bemærkes:
Akcenter over i gengives ikke (jfr. ovenf. s. 23-4).
Der skelnes ikke mellem r og j (jfr. ovenf. s. 24-5).
En konsekvent adskillelse af u og v kan ikke gennemføres; der
trykkes overalt u (i modsætning til Finnur Jonsson, som i sin gen-
givelse af bl. 4 og 7 både har u og v).
Spørgsmålet om sammenskrivning eller særskrivning er, ligesom
i mange andre håndskrifter, uløseligt. Det er f.eks. helt klart at
en præposition flere steder skrives sammen med et følgende sub-
stantiv (som 3v26: ajhngi), andre steder kan der være tvivl. Der
trykkes snart jbnttt, snart j brwtt, men det er temmelig vil-
kårligt om den ene eller den anden mulighed er valgt. Der tryk-
kes bygd inni, bygd in lrl5,16, fordi en afstand her synes klar;
andre steder hvor artiklen står efter et substantiv, er en sådan
afstand ikke fundet.
Der forsøges en skelnen mellem det nogenlunde sikre, som står
i teksten, og det mere usikre, som står i noterne. Den nøjagtige
skillelinje må dog ofte blive uklar.
Bogstaver eller ord som ikke kan skelnes med fuld sikkerhed
gengives i parentes når der er begrundet formodning om, hvilken
den rigtige læsning må være, og intet ses som taler imod den.
Alt hvad der ikke står nede i linjen gengives med kursiv (også
det overskrevne 02, jfr. s. 29). Ved opløsning af forkortelser tages
der hensyn til skriverens sædvanlige ortografi (f.eks. når miil gen-
gives mi&ill, hos Finnur Jonsson micill).
Små nuller bruges hvor noget er tabt på grund af en defekt i
bladet (hensmuldren, huller, beskæring). Hvor skriften er så ud-
visket eller ødelagt at intet har kunnet læses med sikkerhed, an-