Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Blaðsíða 65
55
med uatn fin palliim ok hafdi |34 duk a auxl. ok tor iiri geirlaugu. 2v
\miat hon hafdi uerit med hewni ei\n fyra. uetarin. geirlaug |35 tok
til orda. Jiu fer med godum uilia. eim ei med nogum alitum. færdu.
J)orlaugu fyr |36 uatnot. fuo aa at uera. hon. gerdi nu fuo. Joorlaug
drap uit hendi ofugri. ok mællti. ofgreidr er |37 beinan. geirlaug.
\miat fia kona gerir retZ. eigi byr. ]aat j minu fkapi. at mer leiki |38 a
Ipeffu. aufund. er fynt at aumir fe konan gaufgari enn |m j heradinu
.f. hon. geirlaug |39 (oooo) greidr er beininw ]Dorlaug. enn hefir Jm
metnad til at bera. meooooooo rikan
Blad 3 recto
1 a einum fingri dreyra uoooo fidaw. uar elldar. gior ok afklædduzt 3r
J)eir uit. E. matti eoki komazt af kyrtli |2 J>eim er hamn uar j. fuo
uar hann \)rutmn enn kodran aimdadizt. um notZina. ok haurmudu
35 fyr[r]?.
36 »uatnit«, »n« beskadiget og »i« bortsmuldret (hul).
36-37 »ofgreidr er beinan« synes at være den eneste mulige læsning, skønt den
ikke giver mening; i det første ord er »ofg« lidt uklart; det andet er tydeligt »er«
(ikke »eigi«); i det tredje er kun »b« lidt falmet, men »-an« klart. Fra pap.hskrr.
anføres »ofgiord er beinan« AM 485 4to, »of giord er beinan« AM 554e 4to, »ofgiQrd
er Beinann« Papp. fol. 35, »ofgordwr er beinenn« AM 514 4to, »ofgiérdur er beinn«
JS 624 4to. Det ser ud som om der i fragmentet har været noget senere tilskrevet
i marginen; der skimtes fem bogstaver, men kun det sidste, »a«, som står over
»be« i »beinan«, er læseligt.
38 »a peffu« utydeligt.
39 Linjens begyndelse er udvisket. Det første ord har været »mællti«, og mel-
lem dette og det følgende »greidr«, som er helt klart, kan der have stået ét bogstav,
næppe to. Pap.hskrr. har for »greidr« dels »ogigrdur« AM 485 4to, »ogierdur« Papp.
fol. 35, dels »ofgiordur« AM 554e 4to, »ofgordwr« AM 514 4to, »ofgiordur« JS 624 4to.
»bera« kan kun læses således; derefter er »me« tydeligt, men efter dette er nogle
bogstaver helt udviskede, indtil linjen slutter med »rikan« eller muligvis »rikari«
(hvor »a« dog ikke har den sædvanlige form). Ordet foran »rikan« synes at slutte
med et -ir-tegn. I pap.hskrr. gengives »bera« som »vera«, hvorpå der fortsættes
»mest metin«, medens der helt bortses fra »rikan«. Linjen har sandsynligvis været
delvis ulæselig da håndskriftet blev afskrevet i 17. årh. Som en ganske usikker
konjektur nævnes: »me[fta«, puiat eingi e]r rikari«.
1 »ufekia.j«, det indklamrede bortsmuldret (hul).
»e[c]ki«, »c« bortsmuldret (hul).
»komazt«, det overskrevne »z« uklart.