Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Qupperneq 74
64
4v Ia(tt)oooooo g(er)ir hann iiri dooo| eddh .c. filfttrf ok ]j(n)atigi um
fram. g. fpwrdi Gudmiind ef (oooooooooooooooooo) lat (ooooo) |* i * * * * * 7 hann. fara
(\>eiv) fid(aw) heim af \nngi ok er nu allt kyrt. biarni byr (oooooooo \)or-
gerdi) filfnt ftiup |8 modr .f. (oo) ok upp fyfkin. biarai ok baurn.
Jjorgerdar. peir firmazt op(t frendoooooooooooooo) |9lit uar enn J>(n’)rtigir.
5—6 »gerir hann firi vig Bro|ddhelga« FJ; GV har kun »... Bro|ddhelga«. I
FJ’s læsning er kun »vig« tvivlsomt, idet ordets første bogstav klart synes at være
»d«, men hvad der følger efter er mindre tydeligt. Det forekommer sikkert at der
forrest i 1. 6 står »ddh.«, således som GV og FJ har læst, ikke »b°dh.«, og 1. 5 må da
slutte med »b°« = bro. Det foregående ord, FJ’s »vig«, må være »drap«. Om drab i
åben kamp venter man snarere ordet ’vig’ end ’dråp’, jfr. dog »drap Eyvindar«
i Hrafnkels saga, Austf. 1358.
6 Efter »ef« er skriften dels udvisket, dels beskadiget ved et hul. GV har intet
læst her; FJ har ». .hallda (?) satt pessa vid«, men kun »fat« (med prik over »t« ?)
er klart. Der synes snarest at stå »hall[d]a fat[t]*na ffe]g[ir]«, men dette er ikke
sikkert. Linjen må have indeholdt både Geitirs spørgsmål og Gudmunds svar,
begge i meget lakonisk form; man kunde tænke sig f.eks.: ’Geitir spurSi GuSmund,
ef Bjarni mundi vi5 una. »Sjålfr mun hann halda såttina« segir hann’ (han vil
selv holde forliget hvis han ikke påvirkes af andre). Ordlyden af denne konjektur
er gætteværk, men omfanget passer nogenlunde.
7 »hann. fara peir« (de to sidste ord delvis skjult af en mørk plet), sål. rigtigt
FJ, »Hann ferr« GV.
Efter »byr« har GV »at Hofi me5«, FJ »at Hof...«, men dette er næppe rigtigt;
snarere står der »]>au mi[fferi med]« (efter »mi« er der et hul), men dette, ligesom det
følgende »borgerdi« (læst af GV og FJ), er meget utydeligt.
8 Efter »modr .f.« er der en klat som gør det følgende ord særlig utydeligt.
GV og FJ har regnet med et fuldt udskrevet »sinni«, hvorved pladsen foran »ok upp«
vilde være fyldt. GV indsatte derfor ved konjektur et par ord som skulde være
glemt: »sinni, ok [oxu J>au] upp systkin, Bjarni ok (dette ord kursiveres, skønt
det er tydeligt) born I>orger5ar«. FJ har den samme læsning, uden at indsætte
det manglende verbum: »sinni ok vpp« o.s.v. Imidlertid forekommer det helt klart
at der ikke står »sinni«, men en forkortelse ».f.«, og derefter to bogstaver, hvoraf
det første snarest er »o«. Der kan have stået »ol« eller »ox«, men ingen af delene
passer til det følgende, hvor nominativformen »biami« er tydelig. Hvis det rigtige
er »o[l]«, hvilket forekommer det sandsynligste, skulde fortsættelsen lyde »61 ok
upp systkin sin ok horn I>orger3ar«. Hvis der har stået »ox«, måtte dette være
fejl for »oxu« og »biami« fejl for »biarna«. En tredje mulighed, at det tegn som oven-
for gengives »ok« i virkeligheden er bogstavet »z« og at der skal læses »o[lu]z upp«,
kommer næppe i betragtning, da mediumformer i håndskriftet normalt ender på
»zt«; også i dette tilfælde måtte »biami« ændres til genitiv.
8-9 Efter »frend[r]« (»frændr« GV, »fren[dr]« FJ) er der et hul, og resten af linjen
efter hullet er ulæselig, skønt enkelte bogstaver skimtes. FJ har ».. begår taea