Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 110
100
resultat (“varium exitum habuerunt”), hvad der siger noget om
hans tillid til kongelige embedsmænd. AJ angiver i øvrigt som sin
hovedgrund for dette ønske at et sådant brev ville ødelægge hans
modstanderes chancer for at få høvedsmandens støtte i deres bestræ-
belser; derfor beder han også om et svar hurtigst muligt.
Som nævnt ovenfor må Worm have sendt AJs brev til kansleren
og antagelig givet det sin anbefaling. I et brev til AJ, skrevet det
følgende forår8, siger Worm at kansleren har forsikret ham om,
at der ikke vil blive rørt ved AJs indtægter og at alle forsøg herpå
vil være frugtesløse. Hermed stemmer for så vidt en påskrift på
AJs nedenfor trykte brev, idet der på brevets bagside ved siden af
adressen er skrevet følgende noget kryptiske bemærkning (sandsyn-
ligvis med kansler Friis’ hånd): “Arngrim Jonas Confirmatio paa
den forrige bisp och nu haffer at Nyde ad vitam”.
Det er muligt, at kansler Friis har forstået AJs brev således, at
der var tale om et angreb på den kongelige bevilling som AJ havde
fået 29/4 1628, hvorved han fik tildelt indtægterne af syv gårde,
der tilhørte bispestolen i Holar9, hvad der tydeligvis ikke har været
AJs mening. I hvert fald udstedte kansleren ikke noget åbent brev
til høvedsmanden, ej heller tildelte han Illugi Ingjaldsson noget
præstekald10. AJ har følgelig måttet finde sig i at vende tilbage til
Melstabur og tage sin kapellan Illugi med sig, mens han opgav sit
kald i Skagafjorbur.
De modstandere som AJ ikke nævner ved navn er sikkert først
og fremmest biskop Dorlåkur Skulason. I et brev til Worm 26/8
1629* 11 ytrer biskoppen sit mishag med at bispestolens indtægter er
blevet forringet ved at AJ har fået tildelt provenuet af de før omtalte
gårde; han beder om Worms støtte til at bispestolen bliver holdt ska-
desløs herfor. Heraf kan man slutte, at han næppe har været villig
til at tillade AJ at beholde indtægterne af to præstekald, hvilket
yderligere støttes af det faktum, at han længe var uvillig til at give
Illugi Ingjaldsson et præstekald, men forlangte at AJ skulle under-
holde ham (jfr. note 10).
8 Bibi. Amani. VII 16-17.
9 Se Bibi. Arnam. XII 23 f.
10 Det fik han først langt senere, især på grund af biskop I>orlåkurs modstand,
se Bibi. Arnam. VII, note til s. 11®.
11 Bibi. Arnam. VII 284.