Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 128
116
skabelse: “Gu5 skapa&i hinn fyrsta mann ok setti hann i paradis”
(p. 80014~15, cf. p. 8 1 529-30, p. 82727~28, og p. 83630-31), og derefter
har alle håndskrifter med undtagelse af AM 630, 4° en beskrivelse
af paradisets herligheder (pp. 81531-81620, pp. 82729-82820, og pp.
83631-83816, cf. p. 800, note til 1. 15). Denne beskrivelse grunder
sig tydeligvis på samme kilde som Sebastianusfragmentet og præ-
dikenen i homiliebogen, men er kortere end disses.
Som nævnt foran p. 103 benyttede Unger håndskrifterne AM 235
fol og AM 238 fol, VIII, til sin udgave af Sebastianus saga. Der skal
1 det flg. gøres nogle bemærkninger til de to håndskriftbrudstykker:
1. AM 235 fol, en samling helgensagaer med flere lakuner, be-
står nu af 68 blade. På en foran indklæbet seddel findes en med
Arne Magnussons hånd skrevet indholdsfortegnelse, mage til en
fortegnelse i hans katalog over sin samling af pergamenthånd-
skrifter, se Arne Magnussons i AM. 435 A-B, 4to indeholdte hånd-
skriftfortegnelser, udg. af Kr. Kålund, 1909, p. 7, cf. p. 49; i kataloget,
men ikke på sedlen, meddeler han, at håndskriftet tidligere har
tilhørt kirken på Skålholt, så vidt han ved (“ut puto”)1. Da han
skrev disse to indholdsfortegnelser — hvoraf i hvert fald den sidst-
nævnte er fra engang i årene 1707-1709 — har de fire første blade
ikke hørt til håndskriftet; han har altså erhvervet dem senere,
og måske andetsteds fra2.
De fire blade er to og to sammenhængende, således at bl. 1 og
2 hører sammen og bl. 3 og 4. Bladene har været anvendte som
bogomslag; de har folder, som vidner derom, og de to første yder-
ligere to til gennemtrækning af remme eller snore beregnede
firkantede huller i hvert blad. — Hvorfra Arne Magnusson er-
hvervede bl. 1-2 har han ikke noteret, men om proveniensen for
bl. 3 og 4 oplyser han nederst på rectosiden af bl. 3: “fra Sr Porleife
1 Iflg. en marginalnotits på bl. 64v skulde biskop Brynjolfur Sveinsson
have ejet håndskriftet: ”mier er sagt ad Brinjolfur Biskub eigi pessa bok
en ecki JTS a T st” (skal vistnok udfyldes: ”Jon Torfa Son a Torfa stodvm”
— han var præst på TorfastaSir fra 1646 til sin død 1656). I nedre margin
på bl. 68r står med en meget uøvet hånd: ”sier ion a pessa skrædv”.
2Såvel Jon Sigurdsson (i AM 394 fol, bl. 302r) som Kålund (i sit katalog,
I, p. 196) synes at formode, at bl. 1-4 oprindelig har tilhørt et andet hånd-
skrift end den øvrige del af AM 235 fol, hvilket dog næppe er rigtigt.