Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Side 226
214
ligt at hans eksemplarer af gamle islandske trykte bøger væsentlig
er kommet til ham ad denne vej. Det samme gælder samlingens
eneste pergamenthåndskrift, nu Ny kgl. sml. 1923 4to (nr. 133 i
fortegnelsen ovenfor); Langebek har selv noteret (jfr. Kålunds
katalog) at det blev foræret ham 7. maj 1766 af »Hr. Sysselmand
Arnesen«, nemlig Jon Årnason på Ingjaldsholl (1727-77), som i
vinteren 1765-6 var i København, hvor han havde studeret 1748-54
og antagelig allerede dengang lært Langebek at kende. Også om
nr. 159 oplyser Langebek at han har fået det 1766 af samme mand.
Den islandske og oldnorske del af Langebeks håndskriftsamling
har, for så vidt numrene kan identificeres, hovedsagelig bestået af
afskrifter foretaget i København i Langebeks egen levetid. Blandt
indholdet mærkes særlig sagaer (jsættir) og lovbøger, samt ældre
og nyere annaler, men der er tillige eddaafskrifter, arbejder ved-
rørende Islands senere historie og enkelte antikvariske afhandlin-
ger forfattede i København (bl.a. af Jon (3 lafsson fra Grunnavik).
En stor del af teksterne er skrevet efter arnamagnæanske origina-
ler. Langebek siger 1766 at han har »ladet udskrive adskillige
Islandske Historier, saa at ieg og nu deraf begynder faae en liden
Samling« (Breve s. 417). Værdien af disse afskrifter er naturligvis
minimal, men de vidner om at den arnamagnæanske samling ikke
lå helt ubenyttet hen i det bedrøvelige tidsrum fra stifterens død
indtil den arnamagnæanske kommission kort før Langebeks død
endelig blev oprettet.
Om Langebeks afskrivere haves nogle oplysninger, som uden
tvivl kunde uddybes ved nærmere undersøgelser. Her skal blot
resumeres hvad man finder herom i katalogerne (Kålund og Jonas
Kristjånsson). Jon Marteinsson (1711-71), som fra 1732 levede i
København, har helt eller delvis skrevet en snes numre (4, 11, 16,
47, 50, 51, 57, 88, 93, 94, 99, 100, 101, 108, 141, 145, 158, 174, 177,
178, 207, 208, 217), hvoraf enkelte er forfattet af ham selv. Egill
Dorhallason, »min Islænder«, som Langebek kalder ham 1762
(Breve s. 346), har skrevet nr 7, 150 og 195. Halldor Jakobsson (i
København 1753-6, senere sysselmand) nævnes som skriver af fire
numre (130, 143, 158. 208), hvoraf to er daterede 1756. Olafur
Gislason (1727-1801), en præst der blev regnet for sindsforvirret,
var i København 1765-6 og igen 1768; han har i disse år skrevet
for Langebek (nr. 46, 62, 97, 122, 147). Nr. 105 opgives at være