Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 229
215
skrevet af M.Magnusen (Markus Magnusson, kom til København
1771); nr. 43 er ifølge Jonas Kristjånsson skrevet efter Codex
Frisianus af Oddur Jonsson (kom til København 1757), som også
har skrevet en del af nr. 147; nr. 95 er skrevet 1772 af Hannes
Finnsson.
Af en protokol i Rigsarkivet (registratur 61 fol.) ses at en lang
række håndskrifter og diplomer fra Det kgl. bibliotek og Univer-
sitetsbiblioteket, deriblandt også fra den arnamagnæanske samling,
da Langebek døde var udlånt til ham, måske delvis med henblik
på afskrivning.
6.
Et håndskrift der indholdsmæssigt er uden sidestykke i Langebeks
samling er nr. 173, der på ryggen, vistnok med Langebeks hånd,
betegnes som »Jon Magnussens Troldoms Historie i Island 1665
MS«. Dette værk, på islandsk kaldt Pislarsaga Jons Magnussonar,
er forfattet af en præst, der dels giver udførlige skildringer af de
lidelser som han og hans hus måtte udstå på grund af trolddom,
dels anklager den træge øvrighed, som ganske vist brændte to af
hans formentlige forfølgere, men tøvede med at tænde flere bål,
skønt det viste sig at de første ikke forslog. I al sin blinde fanatisme
er denne bog, både på grund af det tidsbillede den giver og på grund
af dens af retfærdig harme bårne veltalenhed, et af det 17. århs.
mest bemærkelsesværdige islandske prosaværker. Man må dog spør-
ge om litteratur af denne art kan have interesseret Langebek syn-
derligt.
Forfatterens originalmanuskript har efter hans død 1696 antage-
lig tilhørt hans søn, Snorri Jonsson på Kirkjubol i Skutulsfjord
(i live 1703, død før 1710). Om dets skæbne ved man imidlertid
kun at det er tabt, og det er forbavsende at der bortset fra Lange-
beks eksemplar, som er et unicum, ikke findes nogen afskrifter fra
det på denne tid meget skrivende Island. Langebeks håndskrift er
skrevet med en meget tydelig 18. århs. hånd; den regelmæssige
skrift med temmelig bred margin og praktisk talt helt uden forkor-
telser (de eneste er m og li for mm, nn) får en til at spørge om dette
ikke snarere er en gavebog til en udlænding, og da sandsynligvis
Langebek selv, end et eksemplar til hjemlig benyttelse. En side af
håndskriftet gengives her i faksimile, i håb om at skriveren vil
kunne identificeres.