Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 250
236
versionen. På grund af disse tre ævinttfri, som i 657 ikke er skilt
ud fra cevintyri af anden oprindelse, men tværtimod sat ind i en
ny ramme, finder Gering det »ganz unglaublich« at 657 kan have
indeholdt DC-samlingen i den skikkelse den har i 66: »In einer zeit,
wo man an dgl. erzåhlungen lediglich ein stofliches interesse hatte,
hatte éin schreiber nicht zwei nur formell unterschiedene fassun-
gen einer und derselben geschichte in einem codex vereinigt« (IÆ
II, xxvii).
Ræsonnementet er alt for kategorisk udtrykt (der er ingen man-
gel på modeksempler), og selv om det skulle holde stik i dette til-
fælde, behøvede den vågne skriver jo kun at have oversprunget de
tre dubletfortællinger i DC-samlingen for at undgå at gentage sig
selv. (For øvrigt er det usikkert om XCI-XCIII har stået før eller
efter Formdli A i den oprindelige ordning af læggene i 657). Gering
kan naturligvis ikke bortforklare at den røde overskrift »Af enoch«
efter Formåli A i 657 beviser at dette håndskrift ud over de tre x-
ævintyri XCI-XCIII må have indeholdt en større eller mindre del
af DC, men han antager at disse tabte stykker »unzweifelhaft« har
været lige så frit oversat som stykkerne XC-XCIII (loc. cit.). Denne
slutning er på ingen måde berettiget af præmisserne, men tydeligt
bestemt af Gerings forestilling om en »urspriingliche samlung«, der
har været grundlag for både 657 og 66.
Gerings opfattelse nødvendiggør i det hele taget så mange sær-
forklaringer at han alene derfor burde være blevet betænkelig ved
den. Hvis Formdli A hørte sammen med a-stykkerne i 657, måtte
man vel antage at også den var forfattet af a22. Men for det første
skiller den sig hvad stilpræg angår klart ud fra de ævinttfri som Ge-
ring — af stilistiske grunde — henfører til x, og for det andet fin-
des der i AM 624 4to (endnu et ævintyri-håndskrift, hvori x er rige-
ligt repræsenteret) en anden prolog (Formdli B, IÆ I, s. 3-4), som
Gering antager at x også har forfattet. De to prologer har ikke det
mindste til fælles. Gering giver følgende forklaring: »Die beiden
samlungen (x und B) sind zu verschiedenen zeiten veranstaltet
worden; daher er klart es sich, dass uns zu jeder eine besondere vor-
22 Gering fremsætter ganske vist ikke med rene ord dette som sin antagelse,
selv om han er blevet forstået på den måde af Alfred Jakobsen (Studier i Clarus
saga, Bergen 1964, s. 24).