Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 251
237
rede iiberliefert ist« (IÆ II, s. xxvi-xxvii), — det antydes altså at
Formdli A er sekundær, men holdes svævende om det trods alt er
forfatteren <x selv der har istandbragt begge samlinger (det er i øv-
rigt også uklart om det der ovenfor betegnes som »samlingen «« er
det samme som den »urspriingliche samlung«).
Denne indviklede og utilfredsstillende forklaring er dog for intet
at regne mod den hypotese som Gering nødes til at stille på benene
for at forklare det ejendommelige forhold, at medens den »urspriing-
liche samlung« hævdes at have indeholdt en fri oversættelse af Di-
sciplina clericalis, holder 66, som skulle bygge på denne samling,
sig tæt op ad den latinske tekst. »Ich weiss«, siger Gering (IÆ I,
s. xxx), »keine andere erklårung zu geben als die folgende. Die ur-
spriingliche samlung, welche eine freie bearbeitung der Disciplina
clericalis enthielt, gelangte in die hande eines mannes, dem auch
der lateinische originaltext zuganglich war, und der in der abschrift,
die er nahm, jene freie bearbeitung durch eine wortliche ubertra-
gung ersetzte, wahrend er die geschichten, welche nicht der Disc.
der. entstamten, unverandert in seine copie herubernahm. Aus die-
ser copie mag die hs. geflossen sein, welche Jon Vigfusson ab-
schrieb«.
Hypotesen har vel aldrig virket overbevisende ved sin simpel-
hed; men vi er nu i den heldige situation at kunne afvise den på
grundlag af materialet. DC-oversættelsen og de seks ix-ævintyri i
Papp. fol. 66 kommer fra hver sit forlæg. Der er altså intet holde-
punkt for at antage at DC-oversættelsen oprindelig har haft nogen
forbindelse med de ævintyri der tilskrives «. En »urspriingliche sam-
lung«, der har været fælles kilde for 657 og forlægget for 66, har
aldrig eksisteret, og når dele af Disciplina clericalis foreligger i to
helt forskellige skikkelser, er forklaringen simpelthen den, at det er
to selvstændige oversættelser.