Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 259
243
går af sammenhængen at hensigten har været at få et foreløbigt
indtryk af disse rimurs alder.
På bl. 13 i AM 604 g 4to står 43 vers af S pr la rimur, på bl. 14 er
der 46 vers af Drymlur. Mellem disse to blade er der en lakune. Det
fremgår ikke klart af selve håndskriftet, om der kun mangler ét blad
eller flere, og lakunens omfang kan heller ikke bestemmes ved sam-
menligning med andre kilder, da såvel S prla rimur som Drymlur nu
kun findes i dette ene håndskrift1. Den første bevarede side af
Prymlur begynder midt i en præsentation af de hedenske guder,
inden selve handlingen er kommet i gang, og man må heraf slutte at
værket, som Craigie siger (faksimileudg. s. 19), kun er “slightly
defective at the beginning”. Anden rima består af 23, tredje rima
af 27 vers, og der er ingen grund til at tro at den første har indeholdt
mange vers foruden de 29 bevarede.
Kålund giver i Katalog AM II, s. 9, en overraskende oplysning
om lakunen: “Beg. defekt i I. rima, 29. vers”. Dette må forstås
således at de første 28 vers skulde være tabt, men der er intet grund-
lag for en sådan beregning, og den er i og for sig ganske usandsynlig.
Forklaringen må være den, at Kålund har noteret at første rima
begynder defekt og at der af denne rima er bevaret 29 vers; dette
notat er, da manuskriptet til kataloget blev udarbejdet, ved en
lapsus blevet forkert gengivet.
Flere steder i Brymlur er versenes rækkefølge og teksten kommet
i uorden:
1. De første bevarede vers indeholder, som allerede nævnt, en
præsentation af aserne, særlig Loke og hans børn (v. 23-52 i Rimna-
safn) og Tor (v. 53-ll). I de tabte begyndelsesstrofer må man tænke
sig at andre guder, i hvert fald Odin og Freyja, har været omtalt.
Midt i afsnittet om Tor er der et vers om “Heimdæll”2. Dette
vers afbryder sammenhængen og må flyttes. I Rimnasafn anbringes
det som vers 1, idet der regnes med at dets rigtige plads må være
i den tabte første del. Dette forekommer ubestrideligt.
1 Håndskriftet er da dette skrives udlånt til Island, men <5lafur Halldårsson har
velvilligst undersøgt spørgsmålet om lakunens omfang. Hans resultat er, at det må
betragtes som overvejende sandsynligt at kun ét blad mangler.
2 Skriveren gennemfører denne navneform: Hrymlur II 8,12, gen. -dælz Goéraunir
VIII 2 (Rimnasafn II 232). I AM 738 4to (17. årh.) findes formen Heijmdællur
42v, men Heimdallur 37r.