Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 260
244
2. Efter at Loke er blevet præsenteret i I 2, fortsættes der, I 3:
Eenris ulfrinn frændi hans
frægr er hann af Gleipni,
margur hefur J>at mælt til sanns
at mo&ir sé hann at Sleipni.
Her må “hann” i 1. 4 gå på Loke, som var Sleipners moder (Gylfa-
ginning kap. 42), ikke på Fenrisulven. Hvis linjerne 3-4 placeres
foran 1-2, er alt i orden.
3. Også for det følgende vers, I 4, vilde det være en vinding, om
linjerne 3-4 kom på første plads. Pluralisformen “efldu” forklares
da ved at der i forvejen er talt om Lokes slemme børn.
4. Efter at Loke har besøgt jætten Prymr og fået at vide at han
kræver Freyja til brud inden han vil give Tors hammer tilbage,
følger to vanskelige vers, I 27-8. De gengives her med tegnsætningen
i Rimnasafn:
27. Æ8ir heim så illsku tér
allur rei8i bolginn:
„hefur ]m npkkut hamarinn hér?
hvar er hann Mj 9lnir folginn ? ’ ’
28. „Hamarinn færi ek hvergi j)ér,
heyri drottir pru5ar,
„„nema J>u Freyju færir mér
ok fåir1 mér hana til bruSar””.
Den som “æ5ir heim” må være Loke. Men det følgende subjekt,
“så illsku tér allur reibi bolginn”, passer ikke til Loke. Hans listig-
hed betones gang på gang; han er “lymskufullr” I 2, “lék flest me&
slæg&um” 15, “klokur næsta i ræ8um” II 12, “slyngr vi& f9r” III 1,
“slægr” III 2, men nogen anledning til at være vred har han ikke;
tværtimod må man antage at han godter sig både når det går aserne
galt og når han selv er i stand til at redde dem ud af klemmen. Den
person i Prymlur der beskrives som barsk og vred er Tor (I 8, 10, 29,
II1, 5 — hvor “jarutinn” vel skal forstås som ‘opsvulmet af vrede’—,
6, III 25), og det må være ham som spørger i v. 27. Det ser altså ud
til at bestanddele fra to forskellige linjer er blandet sammen, hvis
ikke “æ8ir heim” er forvansket, f.eks. for “æ&ir fram”.
1 Sål. hskr. (“fa” mod er-tegn) og de ældre udgaver; “fai” i Rimnasafn er trykfejl.