Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 263
247
seks rimur, men hele den første og størstedelen af den anden mang-
ler i Wolf. på grund af en lakune; en sammenligning må altså prak-
tisk talt indskrænke sig til de fire sidste rimur. Kolbing kommer
s. 159-60 til det resultat, at 610c er det bedste håndskrift, Wolf. langt
ringere. “Die reihenfolge der verse ist hier so entstellt, dass sich dies
nur durch die annahme erklåren låsst, dass die rimur hier aus dem
gedåchtniss niedergeschrieben sind, nicht nach einer schriftlichen
vorlage”. Hertil har Finnur Jonsson sluttet sig (Fernir formsi.
rimnafl. m-iv, Rimnasafn 1351). Antagelsen er imidlertid problema-
tisk. Det er rigtigt at hvad rækkefølgen af de bevarede vers angår,
deler håndskrifterne sig i to grupper, således at Wolf. står på den
ene side, de andre håndskrifter på den anden, men dette forekommer
væsentlig kun i tredje og i nogen grad også i fjerde rima. Den sand-
synligste forklaring synes at være en bevidst omflytning i den ene
gruppe. Det er særlig bemærkelsesværdigt at bortset fra versenes
rækkefølge er afvigelserne mellem de to grupper ikke større end
normalt i håndskrifter af rimur, hvilket vilde være vanskeligt at
forstå, hvis man for den ene gruppes vedkommende skulde regne
med et mundtligt mellemstadium.
Finnur Jonsson har i Rimnasafn II 170-71 og 801 påpeget at to
rima-cykler, Gebraunir og Dinus rimur, i håndskriftet Perg. 4: o nr 23
findes i former som afviger fra andre kilder og forklaret dette ved
at de her skulde være nedskrevet efter mundtlig overlevering. Da
dette håndskrift næsten helt negligeres i variantapparatet til
Rimnasafn, måtte en nærmere diskussion bygge på manuskript-
studier, som her vilde føre alt for vidt. Muligheden af en bevidst
omarbejdelse må også tages i betragtning. Om et værk af omfang
som Gebraunir (over 760 strofer) vilde man på forhånd tro at det var
lovlig stort til at bevares i mundtlig tradition.
Konråb Gislason har i Forelæsninger over de ældste ‘rimur’, trykt
i Efterladte skrifter II, omtalt enkelte steder i D ry miur (et register
findes s. 326). Nedenfor tilføjes nogle spredte bemærkninger, men
det er ikke meningen at nævne alle steder der kunde trænge til en
kommentar:
I 18 leika um (beima) oversættes i Ordbog til Rimur ‘spille puds’,
men leika um i samme betydning som leika å synes ellers ikke at
forekomme; hvis beima blev ændret til geima står leika (um) i be-