Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Side 361
GySinga saga i Trondheim.
Ved Jon Helgason.
1
Den store og velbevarede codex AM 226 fol. (14. årh.) indeholder
Stjorn, Romver ja S9gur og Alexanders saga. Efter den sidstnævnte
følger som håndskriftets afsluttende værk en oversigt over Jødernes
historie i Makkabæernes tid, hvortil føjes legender om Pilatus og
Judas. Dette værk, som i håndskriftet er uden titel, blev af Arne
Magnusson kaldt Historia Judaica (A.M.s Håndskriftfortegnelser,
1909, s. 3, 4). Betegnelsen Gybinga saga dukker vistnok først op
i 19. årh. (den findes i Jon SigurSssons katalog, AM 394 fol.), og
under dette navn (i det følgende forkortet Gy5.) blev sagaen ud-
givet af Gubmundur Dorlåksson 1881 for Samfund til udgivelse af
gammel nordisk litteratur* 1. Tidligere havde Unger ladet legen-
derne om Pilatus og Judas trykke i Postola Sogur, 1874, s. 151-59
(jfr. indledn. s. xvn).
Et andet middelalderligt håndskrift hvor Gy5. er komplet, er
AM 225 fol. (15. årh.). Det er for længe siden konstateret at 225
er en afskrift af 226 (jfr. udg. s. xi) og således uden selvstændig
betydning for sagaens tekstkritik.
Endvidere findes der fragmenter af tre andre pergamenthånd-
skrifter (udg. s. xii-xm). To af dem (trykt i udg. 102-11) hører
hjemme i sagaens første del, som nærværende afhandling ikke kom-
mer ind på, men det skal blot nævnes at de har en udførligere tekst
end 226 og at man heraf må slutte at i 226 er sagaens oprindelige
form blevet væsentligt forkortet (jfr. G. Storm i Arkiv f. nord.
1 Udgaven er ikke pinligt nøjagtig; her nævnes nogle fejl som tilfældigvis er
bemærket: 314 * ingan, 1. engan, 4225 ydurs, 1. yduars, 762s letr, 1. telr, 9231 Vefni,
1. jll efni, 9316 ta, 1. at, 9526 pu, 1. {mi, 988 pinu, 1. pinsl (snarest sål.), 9811 setti,
1. setr, 992 * feil, 1. fellr, 1006 heyra, 1. at heyra, 10010 makligt, 1. maklikt. Læs-
ningen J pui at 254 er vistnok rigtig, men afskriften AM 654 4to, 34r, har Ok {mi
at, som under alle omstændigheder må være den rigtige tekst. Forkortelsen æ med
overskrevet i opløses af Unger æigi, men af Gu8m. Uorl. æcki, hvilket er en tvivl-
som forbedring.