Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Side 366
348
om Pilatus’ død ligner mere den gamle legende. Slutningen af den
islandske tekst, der svarer til 12 sideri den danske (s. 166ff), lyder
således:
so medtok hann Veronica med storum heidre, og fylgdi hennj til Volun-
tiani og sagdist hafa sied Jesu Andlit, og ad hun villdi fylgia Jjeim til Keysar-
ans, f>a vrdu Jjeir aller glader og lietu nu til bwa Sijn Skyp og lietu setia
Pilætum inn i sterkum Jarn vidium, Og so komu Jjeir innann lijtils tijma
til Rom, Jjvi Jjsir hofdu godann vind. Rå nu Jjeir komu til Rom vard Veronica
leidd til Keysarans. Og hann liet breida purpura å Gotumar Jjar Sem hun
Skylldi ganga. Og sem Keysarinn så Sama Andlit, fiell hann å knie, og
sagdi O Jesu, Eg trwi ad £>u kunner ad giora mig heilbrigdan, og strags
vard hann heill af Sinni Spitelsku. Og hann lofadi Gud og liet skyra sig. Og
Vesspatianus var {ja kom(inn) til hans ad bidia vm Ordlof, ad strijda æ
Gydingana hann liet og sa Jjeim Sama tijma skyra Sig. Enn Keysarinn villdi
hefna Jesu Dauda å Pilåto, og spurdi vm read huad hann skylldi giora af
honum, {jeir sogdu honum byriadi ad deigia Jjeirn slæmasta dauda, sem
nockr kinnj vpp ad huxa Enn Jjoss i milli gåfu Jjeir Pilåto Nockurt Epli
ad eta, enn hann bad Sier Knyfs, ad Skafa Sijn Epli med, af Keysaran[s
monnujm1, Og med Jjeim hnyfi Stack hann [sig j] hel. Enn sijdann heingdu
Jjeir Mylnustein vm hals [honum] og lietu kasta honum i Sio. [ja lietu Jjeir
vondu andar miog hrædilega, sem hanz lijkama nå villdu, Jjeir brutu n[u
hann] set hæls. Jjar kom og Sijdan eirn hrædilegur ovedurs stor[mur so] ad
Jjeir meintu ad landit mundi forganga. Rar epter liet[u] marger skyra sig
af Gydingum, Enn Jjeir Sem ecki villdu lå[ta] skyrast, liet Keysarinn reka
af landenu. Og epter Joa daga komu Jjar Joe ir tueir Postular til Rom S. Petur
og S. Psall, og Predikudu Evangelijum. Og Endar Hier Jjennan Annal.
De afvigelser som T har i forhold til den danske Pilatusbog er
ret betydelige, ikke mindst i det ovenfor citerede stykke. En an-
den islandsk Pilatusbog, som er bevaret i AM 629 4to, slutter sig
indholdsmæssigt nær til T, men ordlyden er så forskellig at det
synes udelukket at begge går tilbage til samme islandske tekst.
Når der samtidig kan forekomme hele sætninger som er omtrent
enslydende, kan dette forklares ved at de to oversættelser ofte har
beholdt ordlyden fra et dansk forlæg nogenlunde uændret. Der synes
således at være grund til at tro at der har været et ellers ukendt
dansk tryk som to gange er oversat til islandsk.
I det hele gælder det om det i det foregående omtalte stof fra T
at der findes en række nærmere eller fjernere paralleller i andre
islandske håndskrifter, særlig tilhørende Landsbokasafn i Reykja-
vik, men det vilde føre alt for vidt at komme ind på dette her.
1 Usikker udfyldning, AM 629 4to (jfr. nedenfor) har Keijsaranns Sueijni.