Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 380
360
3
Det spørgsmål som først melder sig med hensyn til Gy6. i T er
hvorvidt teksten går tilbage til 226 eller ikke. For at få dette op-
klaret er det nødvendigt at søge til sagaens latinske kilder.
Det hedder i en epilog, Gy5. kap. 39, at denne saga blev oversat
af den hellige Hieronymus fra hebraisk til latin, og derefter fra
latin til norrønt mål af Brandr Jonsson, som senere var biskop på
Holar. Det værk som der sigtes til er naturligvis Vulgata. Oplys-
ningen er imidlertid indlysende forkert hvis den skal gælde hele
værket; historierne om Pilatus og Judas, som sagaen slutter med,
findes ikke i Vulgata.
I sin omtale af 226 (A.M.s Håndskriftfortegnelser, s. 3) bestemte
Arne Magnusson kilderne til sagaens hoveddel (indtil legenderne
om Pilatus og Judas) således: »Byriazt eins og liber lus. Macha-
bæorum, og innehelldur s6mu historiu sem liber primus, Jpo langtum
fyllre, og sumstadar ådruvi's. Continuerar sidan res Aristobuli og
epter fylgiande konunga alika og Josephus hefur inn til finem
libri xvij. Antiqvitatt. Judaicc. enn miklu brevius«. Om den ens-
lydende tekst i 225 fol. skriver han på samme måde (op. cit., s. 4):
»incipiens velut liber lus Macabæorum, desumta ex Bibliis sacris
et Josepho«.
Gu5m. Dorlåksson konstaterede i indledningen til udgaven, at
sagaens første del, kap. 1-21, for størstedelen er »en fri bearbej-
delse af Maccbabæernes første bog«, medens kap. 22-32 skal være
taget dels fra Petrus Comestors Historia Scholastica, dels fra Fla-
vius Josephus. Hertil bemærkede Gustav Storm i Arkiv f. nord.
filologi III 253-6 at Josephus som direkte kilde bør ebmineres.
Ifølge Storm skal de udvidelser som sagaen har i kap. 1-21 sammen-
lignet med første Makkabæerbog forklares ved at anden Makka-
bæerbog også er brugt, medens kap. 22-32 helt igennem bygger på
Hist. Schol. og kendskabet til Josephus er formidlet gennem dette
værk. En nærmere undersøgelse af disse spørgsmål kan ikke fore-
tages her og er heller ikke nødvendig, da det har vist sig at en
sammenligning med Hist. Schol. giver tilstrækkeligt materiale til
at nå frem til et resultat angående den del af T som går forud for
legenderne i sagaens sidste del.
Hist. Schol. er udgivet i Mignes Patrologia Latina bd. 198 (1855),