Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 388
368
lod sine grå hår farve, ikke duede til at regere. Her begynder T
med ordene »drepa konu sijna og Bdrn«, som ikke har noget til-
svarende i 226 og heller ikke i Hist. Schol. Til relativsætningen
»som lod sine grå hår farve« har der i T formentlig været knyttet
»[og som lod] sin kone og børn dræbe«.
Gyb. 8317-18 Her tales der om »6rn [mnn hinn gulliga er Herodes
let setia yfir hit æzta hiid i Salomons musteri« (tidligere nævnt
7914-16). Dette stemmer overens med Hist. Schol., In Evang. kap.
XVI »aquilam auream ..., quam rex super maximam portam
templi contra patrias leges posuerat« (fra Josephus XVII 6,2). Der-
imod tales der i T om gyldne keruber som kongen havde taget fra
templet og anbragt i sin egen have. Det forekommer usandsynligt
at T’s skriver (eller en af hans forgængere) har haft fantasi til at
foretage denne ændring på egen hånd.
Gy5. 8325-847 Beskrivelsen af Herodes’ plager er temmelig frit
gengivet også i 226. I T tilføjes bl.a., at han var så talehemmet
(stutt-talaSr) at ingen kunde forstå hvad han sagde. Der er næppe
grund til at regne med nogen anden kilde for dette end en skrivers
lyst til at prøve sin opfindsomhed ved at udtænke nye ulykker for
den forhadte tyran.
Gy5. 8514-18 Efter at Herodes har forsøgt et selvmord som dog
mislykkes på grund af andres indgriben, lader han sin søn Anti-
pater dræbe og udnævner en anden søn Archelaus til sin efterføl-
ger. Herefter har Hist. Schol., In Evang. kap. XVIII: »Post mortern
autem filii, quinque diebus exactis, mortuus est Herodes trigesimo
septimo anno postquam a Romanis rex declaratus erat. In aliis
fortunatissimus, in rebus domesticis infelicissimus fuit«. Dette er
omtrent ordret gengivet i 226, men i T ændret til at Herodes for
anden gang stødte en kniv i sit bryst og døde, fordi der ingen var
til stede som kunde hindre ham. Hertil føjes så i T: »Atta sårum
epter [>etta tok Arcilaus Coronu af Keysaranum Augusto«, en sæt-
ning som afbryder sammenhængen på en forvirrende måde, idet
et følgende »hann« går på Herodes, ikke på Archelaus; desuden var
det så langt fra at Archelaus blev kronet af kejseren at han tvært-
imod blev landsforvist (Hist. Schol., In Evang. kap. XXIV, Gy5.
8722-3, jfr_ Josephus XVII, 13,2).
Gy8. 886ff. I 226 fortælles at en konge ved navn Tirus (eller
Tyrus) får en søn med en møllers datter ved navn Sopila. Hvad
mølleren hed, oplyses ikke. Da pigen ikke kender kongens navn,