Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 404
384
klamme. Andre må blive rent gætteværk. L. 1-2 kunde f.eks. have
været “om[hyggelig for at for-]skaffe”; sidst i 1. 2 kunde have
stået “paa Hole”; efter “beretning” i 1. 4 eventuelt “tidligere”;
sidst i 1. 8 en eller anden tidsbestemmelse, f.eks. “for nogle aar
siden”. Om 1. 3 tales nedenfor.
Der nævnes i brevet to personer der kan identificeres. Den ene
er “Sal. Justitz Secreter......”, titelen viser at dette må være
Thomas Bartholin, som døde 5. nov. 1690. Den anden er “Gud-
brand Biornsen .......... son paa Munkethveraa”; også her er
udfyldningen givet, idet Bjorn Magnusson på Munka-Dverå (ca.
1623-97) havde en søn ved navn GuSbrandur (ca. 1657-1733).
Brevet handler om erhvervelse (eller måske lån) til kongen, dels
af “Laurent ....... hans Historie” (må være biskop Laurentius
saga) tillige med “H........”, som ikke kan identificeres, dels af
“Keiser Caroli Magn.........” (må være Karlamagnus saga). Det
ses ikke klart om der regnes med én codex eller to.
Brevets adressat har “efter beretning” lovet at skaffe Bartholin
dette håndskrift eller disse håndskrifter. Hvem adressaten var ses
ikke, men såfremt brevet har været underskrevet af Arne Magnus-
son, hvad man snarest må formode, er den omstændighed at det
er skrevet på dansk et indicium for, at henvendelsen er rettet til
en dansk embedsmand på Island. Der kan da være tale om to:
landfoged Christofer Heidemann (på Island 1683-93) og amtmand
Christian Muller (på Island 1688-1707, gift med en søster til Tho-
mas Bartholin, jfr. Danmarks Adels Aarbog, 1932, II 122-3).
Kombinationen af de to ovenfor nævnte sagaer får en til at tænke
på membranen AM 180 fol., som nu er delt i to dele, 180a og 180b,
men oprindelig har udgjort én codex. I 180a findes Karlamagnus
saga, i 180 b syv sagaer, deriblandt biskop Laurentius saga. Der er
talrige lakuner, og flere af de bevarede blade er stærkt beskadigede.
Vor viden om dette håndskrifts historie er meget ufuldstændig,
men følgende tre punkter kan nævnes:
1. I 180b bl. liv i øvre margin står et sammenslynget GD. Dette
kendes som et monogram for biskop GuSbrandur Dorlåksson på
Holar (f 1627), som da sandsynligvis har ejet bogen.
2. Laurentius saga i AM 404 4to, der er skrevet 1641, eller sna-
rere lidt før, for GuSbr. Dori.s efterfølger, biskop Dorlåkur Skulason,
menes at være en direkte afskrift af 180b, som da antagelig endnu