Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Side 419
399
til grund for hans udgave. Der er dobbelt verstællmg, dels således
at to parallelle strofer begge får samme nummer (1, 1, 2, 2 o.s.v.),
dels således at hver strofe får sit eget tal (1, 2, 3, 4 o.s.v.), jfr.
hermed de vekslende betegnelser i citaterne i Lexicon Poeticum
1860. Ved siden af skriverens konjekturer er der en række margi-
nalnoter med Svb. Eg.s hånd (i de fleste tilfælde betegnede SE);
da de er benyttede i udgaven 1848 og Lex. Poet. 1860, er der ingen
grund til at gøre nærmere rede for dem. Bagved afskriften har Svb.
Eg. tilføjet en fortegnelse over de i overskrifterne til de enkelte
strofer nævnte »Bragarhættir«.
Samme bog s. 47. Til udfyldning af v. 6a, 1. 2, er der flere mu-
ligheder foruden de nævnte. I Lbs. 438 4to nævner Svb. Eg. »af-
karr, flugvarr« (det første ord må dog forkastes, da den rigtige form
er »afkårr«). Også »flugskjarr« kunde passe.
Samme bog s. 73. Her nævnes Svb. Eg.s konjektur i v. 24a, 1. 2,
heids, som ikke synes at være forklaret i Lex. Poet. Af Lbs. 438
4to ses at han har tænkt på et substantiv heidr, der kendes fra jmlur
i betydningen ‘skjold’, dettes dagr (=birti) skal være ‘guld’. Der ek-
sisterer dog ikke noget sidestykke til en kenning af denne type.
Samme bog s. 83. Rettelsen hvatrådan er også foreslået af Bjorn M.
(3lsen, Den tredje og fjærde grammatiske afhandling, 1884, s. 195.
I en afhandling af Heinz Hungerland, »Zeugnisse zur V9lsungen-
und Niflungensaga aus der skaldendichtung« i ANF 20, 1904, tryk-
kes s. 107-11 vers 2a-5a fra Håttalykill efter en afskrift af R:683
som Hungerland gennem H. Gering havde fået fra Finnur Jonsson
(heri enkelte konjekturer, som delvis genfindes i Skjaldedigtning B).
Alle de nævnte vers er meget fragmentarisk overleverede. Hunger-
land fremsætter enkelte restitutionsforslag, som dels skyldes ham
selv, dels Gering. Dem kan man med sindsro ignorere.
Efter at Bibi. Arnam. I udkom, fremsatte E.A.Kock i en post-
humt trykt afhandling (ANF 58, 1944, også i Festskrift till Joran
Sahlgren, begge steder s. 23-35) nogle bemærkninger om Håtta-
lykill. Blandt hans forslag er det vanskeligt at finde noget der for-
tjener opmærksomhed. Hvad gehalten af Kocks polemik angår,
turde det være nok at henvise til hans §2, hvor et restitutionsfor-
slag i Bibi. Arnam. erklæres for at være »i princip misslyckat«,
med den begrundelse at brug af kenningar skal være »utpråglat
stilvidrig« i kviSuhåttr. Man bedes kaste et blik på Ynglingatal!