Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Síða 422
402
4. april (i året 1688, Annålar 1400-1800 II 216). Hvis købmanden
på Eyrarbakki har været ligeså heldig 1665, kan det hele gå op.
Halldor Brynjolfsson døde i England i december 1666. Efterret-
ningen herom nåede Skålholt d. 10. juni 1667. Biskoppen var nu
igen bogens ejer. Tredje juledag 1667 forærede han den til den nit-
tenårige SigriSur Håkonardottir »til menia og minningar epter
Halldor Bryniolfs son, oskar hun gange ei ur ættlid hennar helld-
ur fylge einhveriu bårne hennar. Skal jaetta vera nyars giof 1668.
a 63 are alldurs biskupsenns enn hennar 20ta«. Nogle måneder før
havde biskoppen skænket SigriSur en anden gave (Ur bréfab. Br.
Sv., s. 224-5), også til minde om Halldor Brynjolfsson, hvis brud
hun tydeligvis har været udset til at blive.
SigriSur Håkonardottir blev 1680 gift med SigurSur SigurSsson
(f 1690), præst på StaSarstaSur. Deres søn, lagmand Oddur SigurSs-
son (1681-1741), lånte Arne Magnusson en række håndskrifter og
dokumenter, som dels tilhørte ham selv, dels hans moder. Heriblandt
var Ari Jonsson lovbog, som A.M. fik til låns 1727. Derefter er den
gået til grunde hos A.M. ved branden 1728.
Efter A.M.s død skrev Oddur SigurSsson en fortegnelse over sine
forskellige lån til ham, idet han mente at have krav på en erstat-
ning fra dødsboet. Fortegnelsen er trykt Priv. Brevveksl, s. 444-
51. Lovbogen opføres her som nr. 19 blandt udlånte håndskrifter
i kvart (udg. s. 448), og der lægges særlig vægt på det kostbare bind
»med sølvbeslag paa alle 8 hiørner og midt paa begge siderne...
desligeste 2 tycke sølf spender«. Ejeren vurderede bogen til 20 rd.
4. Islenzk rit siSari alda I, 1948 (Årmanns rimur), s. vni. Om
RotolfsstaSir som navn på en ødegård kan der henvises til Arbok
hins islenzka fornleifafélags 1905, s. 46.
5. KvæSabok ur Vigur, 1955, Inngangur s. 23-4. Her fremdrages
fra et håndskrift skrevet omkring 1676-7 på Vestfjordene skrive-
måder der viser, at i visse former af pronomenet engi(nn) udtaltes
første stavelse ong-. Denne udtale omtales i Jon Olafssons (f 1779)
utrykte ordbog, AM 433 III fol., under einginn. J. 0. skelner mel-
lem 6, som han kalder ‘o magnum’ og betegner co, og ‘o tenue’:
»Sunt etiam, qvi pronuntiant oongvir, per o magnum, pro aungvir.
Dativus pronuntiatur eingvum ... alias vulgo in qvotidiano ser-
mone amgvum, et aliis oongvum; et sic in reliqvis casibus pronun-
tiant amg, vel oong, pro eing«.