Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1975, Page 426
406
Konjekturen virker hårdhændet og lidet elegant. Når man vil
rette et korrupt tekststed er det som bekendt en yndet sport at
forsøge at finde en læsemåde som i skrevet form ligner den over-
leverede samtidig med at den giver bedre mening. Men at lét (eller
et andet participium) kunde blive fejllæst som hann, forekommer
ganske usandsynligt.
I rimede skjaldekvad må man imidlertid regne med fejl som
skyldes helt forskellige faktorer: øret krævede tydelige rim, og
disse blev da eventuelt indsat uden hensyn til at meningen gik i
stykker. Sådanne fejl har kimnet opstå i mundtlig tradition eller
hos tankeløse optegnere; tydelige eksempler på forvanskninger af
beslægtet art kan konstateres hos afskrivere i 14. og 15. årh., i tilfælde
hvor man har ældre og rigtigere tekster til sammenligning. F. eks.
blev i Gisla saga en verslinje »Vald eigi ]iu vigi« ændret til »Vald
eigi j)u valdi« (Håndskriftet AM 445 c, I, 4to, 1956, s. 9), fordi rimet
eig-: vig- blev overhørt. I verset ovenfor er der ganske vist rim:
menn- og mann-, men konjekturen forudsætter at den første rim-
stavelse fordunkledes i konsonantgruppen -nnskr-, og dette skulde
være grunden til at der indsattes et mere fuldtonende men menings-
forstyrrende hann.
Et udtryk ‘hafa rodd fyrir rétt kvæbi’ er optaget i en samling
mundheld og ordsprog der går tilbage til Magnus Jonsson pru&i
(f 1591), JS 391 8vo, s. 163 (D nr. 342: E>u hefr rodd o.s.v.), og an-
vendes også af Arne Magnusson, Brevveksl, m. Torfæus, s. 65-6.
Det kan, hvis ‘rodd’ forstås som klang, passe til forvansknin-
ger af den ovennævnte art.
J.H.
4.
Biskop Pordur Porldksson og Thomas Bartholin.
Det blev konstateret i Early Icelandic Manuscripts III, 1961,
s. 17, at kongesagahåndskriftet AM 81a fol., som indeholder Sverris
saga, en del af Bpglunga S9gur, samt Håkonar saga Håkonarsonar,
benyttedes af Thomas Bartholin i hans værk Antiqvitatum Dani-
carum ... libri tres, 1689. Håndskriftet tilhørte dengang domkir-
ken på Skålholt, hvor Dorbur Dorlåksson var biskop.