Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1999, Blaðsíða 109

V Nordic debate in the period of Scandinavianism
89
In accordance with his profoundly romantic perception of Eddie
poetry, Grundtvig was convinced that the poems known to us show this
kind of poetry only in its decline, the oldest ones representing the culmi-
nation - the golden age in common Nordic prehistory, before the cul-
tural decay of the Viking Age - after which there is a steady degenera-
tion.32
The heroic legends of the Nibelung-cycle had, according to Grundt-
vig, undergone a development in four stages, which he compared to the
different stages in the building of a gothic monument. Oldest is the leg-
end of the Vplsungs from Siggi to Sigurbr, known only from the saga,
but not from any poem. Next followed the dramatic conclusion of these
legends in the poems on the Gjukungs, which represented a culmination
in the formal development of the legends, portraying strong personal-
ities in richly described scenes. The third stage is reached with the leg-
ends on Jprmunrekr, which still produced beautiful poems but revealed
the decline in their unharmonious association with the Gjukung legends,
with which they have no inner connection. The last stage is the attach-
ment of the Aslaug legend.33
As regards literary form, Grundtvig posited as the two fundamental
modes an epic, as opposed to a more lyrical form, describing a single
event, or even a situation without any outer action, where the speeches
of the characters are the real content. The latter form is the intrinsically
32 “Det ældste, vi her have repræsenteret ved oldkvad, er altså kulminatjonen, dog såle-
des, at vi kunne skimte tilbage til en forudgående udvikling, men efter kulminatjonen
indtræder, endnu indenfor den heroiske digtning, en tilbagegang, som
fortsætter sig i sagndannelsen udenfor denne” (Grundtvig 1867: 77 = Grundt-
vig 1863: 103).
33 “Lade vi nu blikket glide ud over den hele sagnkreds, så kunne vi sammenligne den
med en storartet fortidsbygning, med en gotisk domkirke af første rang. Skibet er da ken-
delig den ældste del af, hvad der står, et vældigt langskib, bygget i en ren og stræng alvor-
lig stil: det er det egenlige episke Volsung-ættesagn fra Sigge til Sigurd. Det væl-
dige tårn, der knejser for enden af skibet, det er vel kendelig noget senere tilbygget, men
smelter dog således sammen med hovedskibet, at vi nu have ondt ved at tænke os det bor-
te. Det er hele det mere dramatiske Gjukungsagn. Men en anden tilbygning, skont
den kendelig er meget gammel og i sig selv et smukt stykke arbejde, passer dog ikke ret til
det øvrige, men forstyrrer symmetrien ved at danne en sidefloj ud fra det store tårn: det er
Jonakr-Jormunrek-sagnet. Værre er det endnu med det stillads, der er hængt til tårnet
på den anden side, dels for at danne en falsk symmetri med den forrige tilbygning, dels og
fornemmelig for at danne en forbindelse med den yderste floj af en ganske anden bygning,
den yderste sidefloj af en gammel kongeborg: det er Asløgsagnet” (Grundtvig 1867:
36-37, cf. 76-77 = Grundtvig 1863: 70, cf. 102-03).