Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1999, Blaðsíða 111

V Nordic debate in the period of Scandinavianism
91
new fashion.35 The very youngest form, revealing a withering heroic
ideal, is found in monologue poems where the hero makes a retrospec-
tive overall view of his own life, such as the Starkadr poem (Grundtvig
1867:91 = Grundtvig 1863: 114).36 An argument for the later date of this
form is the faet that it is used in the poems on Qrvar-Oddr and partly on
FriSfijofr, which seem to represent relatively young legends.
35 “[...] det andet Gudrunskvad [...] er helt igennem Gudruns enetale, hvori hun for-
tæller sit liv og levnet lige til for hævnen over Atle. Hvad vi herved særlig må lægge
mærke til, er dette, at skont kvadet nu er enetale og tilbageskuende overblik over en række
afhændelser, så synes det ikke altid at have været så: det lader sig for det meste tænke tilba-
ge i en med de andre episke oldkvad analog form, nemlig sangerens fortælling og personer-
nes samtale; ti indenfor enetalen gengives de omtalte personers ord i direkte tale. Herved
bliver det sandsynligt, at dette anomale digt foreligger i en art omarbejdelse: at det tidligere
har haft den sædvanlige episke form, hvor sangeren fortæller, og personerne op-
træde talende inde i handlingen, hvor altså tilhøreren er ligesom tilstede ved det
hele, samtidig med hvad der foregår, i steden for at han nu fjæmes derfra, får det middelbart
gennem en anden, idet én af digtningens personer træder talende op og beret-
ter, hvad der for er hændet. Tilbagebliksformen, der i det andet Gudrunskvad synes
at være sekundær, finde vi dog også på første hånd i to til samme sagnkreds hørende old-
kvad, der afgjort høre til de yngre, nemlig Oddrunargråtr og Gudrunarhvot. De ere ikke helt
enetale og vise heller ikke tilbage til nogen tidligere form; men de ere fra første færd således
anlagte, at situatjonen og anledningen til den tilbageskuende enetale først gives, og derpå
følger denne som sangens hovedindhold, og i den får da ingen af de deri omtalte personer
replik. Disse to kvad tale da for rigtigheden af den med hensyn til andet Gudrunskvad gjorte
iagttagelse; men dette sidste bliver dog af storst betydning, fordi det bærer omarbejdelsens
præg. Ti det er jo indlysende, at en omarbejdelse i en ny form røber en nyere tid og en sene-
re smag end den, som det omarbejdede underlag tilhørte. En nyere tid og smag, - endnu be-
standig indenfor den heroiske digtnings tid, derom kan der ingen tvivl være, - synes da at
have foretrukket og fortrinsvis benyttet denne sidste besyngelsesmåde: tilbageblikkets”
(Grundtvig 1867: 79-80 = Grundtvig 1863: 104-05).
36 “Vi skulle nu se, at der i digtningens lævninger kan påvises en bevægelse netop i
den retning, som vi nys ved omtalen af det andet Gudrunskvad, Oddrunargråtr og Gu6run-
arhvot fandt som en nyere ændring. Jeg tror at kunne påvise denne efter kulminatjonen
foregående bevægelse på to stadier: først på et mellemstadium, hvor sagnet væsenlig
fremtræderien samtale mellem et par helte, således at der i disses tale gives en til-
bageskuende beretning om, hvad der forhen er hændet. Dette finder jeg i hvad
vi have af Rolvssagnets besyngelse i de gamle Bjarkemål, der temmelig fuldstændig
kunne kendes fra Sakses latinske oversættelse ved hjælp af de enkelte i det gamle sprog beva-
rede vers. Dette kvad har da væsenlig indskrænket sig til en vekselsang mellem Bjarke
og Hjalte, hvori ikke aleneslagets gang beskrives,men derogså giveset tilbageblik på
Rolvs tidligere liv og bedrifter og en rig lovprisning af hans udmærkede
egenskaber” (Grundtvig 1867: 85 = Grundtvig 1863:109). “Senere end dette mellemsta-
dium, videre fremskredent i samme retning, er da det, som jeg ansér fordet sidste stadi-
um indenfor den heroiske digtnings egne grænser: hvor vi endnu mere end på
mellemstadiet må nøjes med handlingens efterskin, idet beretningen om den lægges i munden
påen enkelt sagnfigur, der ser tilbage på sit liv og fortæller hele rækken af
sine egne hændelser og bedrifter” (Grundtvig 1867: 87 = Grundtvig 1863: 111).