Nordens Aarbog - 01.06.1921, Blaðsíða 58

H. G. BECHMANN
til kommer, at hvor det gælder saa vitale Forhold som Familie
og Hjem, er Folkets instinktive Folelse konservativ, og det vil
altid være tilbojeligt til at mode ethvert Forsog paa Reform
med Mistro og Uvilje. Det var ogsaa derfor, at der fra visse
Sider næredes saa stor Betænkelighed ved at optage Familieí
retten paa det fælles^skandinaviske Arbejdes Program, idet man
ikke turde stole paa, at den faktisk gældende Ret i de tre
Lande og selve Folkenes Retsbevidsthed stemte saa noje over*
ens, at ensartede Regler kunde opnaas, uden at der maatte
ofres for meget af de omtalte konservative Interesser.
For dem, der sat inde med et noje Kendskab til den gæh
dende Familieret, var det imidlertid indlysende, at en ny Lovs
givning var yderst paakrævet, og Fordelene ved, at denne da
udarbejdedes ved forenede Kræfter fra alle tre Lande var da
saa store, at man ikke var i Tvivl om, at det i hvert Fald
burde forsoges i det videst mulige Omfang at udarbejde fælles
Love. Forst paa Programmet sattes Reglerne om Ægteskabs
Indgaaelse og Oplosning samt om Ægteskabs Ugyldighed, og
hertil maatte ogsaa knyttes Bestemmelser om Stiftelsesformen.
Denne sidste var her i Landet et gammelt politisk Stridssporgs*
maal. Ved Aarhundredets Begyndelse havde der været forelagt
Rigsdagen Lovforslag, som indforte en tvungen borgerlig
Ægteforening i Lighed med, hvad der er kendt fra Frankrig
og Tyskland, medens den kirkelige Vielse indskrænkedes til at
være en rent religios Ceremoni uden borgerligsretlig Betydning.
Disse Forslag modte baade i Folket og fra visse Sider i Rigs=
dagen en meget stærk Modstand, og efter ret langvarige Kampe
endte det med, at de blev vedtaget i Folketinget men forkastet
i Landstinget, der vedtog den fakultative Ordning, og dermed
maatte Sagen bortfalde. Forslagene havde iovrigt tillige inde=
holdt Bestemmelser om de materielle Betingelser for Ægteskabs
Indgaaelse, hvorom de væsentligste Regler nu indeholdes i en
Lov af 30. April 1824.
I Norge var Stillingen en noget lignende som hos os. Og=
saa der var fra Regeringens Side blevet stillet Forslag om tvun*
gen borgerlig Ægteforening, men da der derefter indhentedes
dets Resultat kunde blive modt med Modstand og Kritik. Her=
48