Nordens Aarbog - 01.06.1921, Blaðsíða 101

DE NORDISKE STATER OG FOLKENES FORBUND
kommende, men onskede gennemfort for andre Stater, der maatte
nære lignende 0nsker og have en noget lignende Stilling. Be*
tydningen deraf vilde være, at en saadan permanent neutral
Stat ikke kunde opfordres til at deltage i militære Tvangs*
foranstaltninger, og at Troppetransport gennem dens Omraade
i alle Tilfælde var udelukket; derimod vilde Forpligtelsen til at
deltage i de okonomiske Tvangsmidlers Anvendelse ikke borts
falde. Det udtaltes under Forhandlingen, at der ikke i Dan*
mark var taget nogen Bestemmelse om, hvorvidt Danmark vilde
benytte en saadan Ret til at erklære sig permanent neutral.
men man mente at Retten dertil burde fastslaas i Forbundets
Love.
De Forslag og Betragtninger, der ved disse to Moder fremsattes
fra neutral Side fik ikke ringe Betydning for Forbundspagtens
endelige Form og navnlig blev der i betydelig Grad taget Fíen*
syn til de fra de nordiske Landes Side fremsatte Onsker. Med
Hensyn til 0nsket om et talrigere Raad udtaltes allerede under
Modet, at efterhaanden som Antallet af permanente Stormagts*
repræsentanter i Raadet voksede, vilde ogsaa Antallet af de
valgte Medlemmer blive foroget, men man fastholdt, at Stor*
magtsrepræsentanterne maatte være Flertal, da de udgjorde en
saa overvejende Del af Forbundet; forelobig er de jo imidlers
tid kun blevet Halvdelen, da de Forenede Stater har holdt sig
udenfor Forbundet. Overfor Onskerne om en Styrkelse af Dele*
geretforsamlingens Myndighed viste der sig en meget velvillíg
fitemning, tvivlsomme Udtryk fortolkedes til Gunst for Dele*
geretforsamlingen, og man optog i Pagten de danske, af de
andre nordiske Lande stottede Forslag, at Generalsekretæren
skulde vælges af Delegeretforsamlingen efter Forslag af Raadet
og at Reglerne for den internationale Domstol skulde fastsættes
af Delegeretforsamlingen. Overfor de Betænkeligheder, der
ytredes med Hensyn til Forpligtelsen til at deltage i Anvendeb
sen af militære Magtmidler, erklærede Robert Cecil straks, at
Pagten kun gav Raadet Myndighed til at rette Henstillinger til
Medlemmerne om saadan Deltagelse; det var da overladt vedJ
kommende Stat selv at afgore, om den vilde folge Henstillingen
eller ikke. Og for at fjerne alle Bekymringer i denne Hen<
91